Hospital knækker koden: Men der er altid brug for flere

Manglen på plasma har længe været et problem - men nu har hospital vendt den negative udvikling.

Alberte Krabbe er en af de mange, der har fået øjnene op for at donere plasma.
Udgivet

For kun få måneder siden var der stor bekymring på Aarhus Universitetshospital. Manglen på en livsvigtig mediciningrediens, som kun kan udvindes fra menneskers blod, fik hospitalet til at råbe op efter mere end 4000 frivillige arme at tappe for plasma.

Nu er smilet dog kommet frem på hospitalet i Skejby, der ser ud til at have knækket koden for at få de vigtige donorer til at trække ærmerne op og donere plasma.

vi er ikke endnu selvforsynende i Danmark. Det skal vi være, og derfor har vi brug for flere plasmadonorer
Christian Erikstrup, ledende overlæge og professor

Plasma er den væske, blodet består af udover celler. Resten er celler. Og plasmaet er altså en vigtig ingrediens i livsvigtig medicin til blandt andet patienter med sygdomme i immunsystemet. Og det kan man i Region Midtjylland kun blive tappet for på Aarhus Universitetshospital.

Det giver mening

En af dem, der har valgt at hjælpe, er Alberte Krabbe, der tidligere kæmpede med nålefobi, men nu har sat sig godt til rette for at donere plasma.

- Det giver super god mening, så hvorfor skulle man ikke gøre det? Og så er det meget lavpraktisk, man kan komme og gøre en forskel ved at smække armen på disken.

Alberte Krabbe er én ud af cirka 200 borgere, der for tiden hver dag er igennem på Aarhus Universitetshospital. Hun og de andre er resultatet af en aktiv indsats fra hospitalets side på at hverve flere til at komme ind og hjælpe med at blive selvforsynede med plasma.

- Vi har oplevet i år at få væsentligt flere donorer ind og give plasma, fortæller ledende overlæge og professor Christian Erikstrup.

Hospitalet har gennem de seneste måneder iværksat flere initiativer, for at lokke folk til at tagen turen til Skejby. Blandt andet sørger de for, at donorerne får tilbudt en ny tappetid, allerede mens de er i tappelokalet.

- Desuden så er vi væsentligt mere aktive på sociale medier som Instagram og Facebook. Og vi tager ud til events og på virksomheder for at få hvervet donorer.

Alberte Krabbe mødte på den måde hospitalets hververe ude i byen og blev altså inspireret til at hjælpe med plasma-manglen.

- De er meget mere synlige, og de gør også meget mere ud af, når de er så synlige, at faktisk afstigmatisere, hvad det reelt set er.

Stigende behov

I Danmark har vi et stigende forbrug af medicin, som er produceret af plasma, og derfor er manglen på plasma i ikke bare Region Midtjylland men i hele landet, et vigtigt problem.

- Og vi er ikke endnu selvforsynende i Danmark. Det skal vi være, og derfor har vi brug for flere plasmadonorer.

Christian Erikstrup har nemlig en drøm om at kunne tilbyde plasma til de danske patienter, der ikke er importeret fra udlandet.

Hvad er forskellen på en fuldblodstapning og en plasmatapning?

En fuldblodstapning er den ’traditionelle’ form for blodtapning.

Her får man lagt en nål i armen, som tapper blodet.

Det tager omkring 10 minutter.

Ved en plasmatapning, får man også lagt en nål i armen, som tapper blodet. Herefter løber det over i en maskine, hvor det bliver centrifugeret. Der sorteres plasmaet fra, og ender i en pose for sig selv.

De røde og hvide blodlegemer føres tilbage til donor igen.

Det tager omkring 30-45 minutter.

Plasma bruges til behandling af en lang række sygdomme, blandt andet til at behandle patienter med et immunforsvar, som ikke producerer antistoffer selv, og til en lang række sjældne sygdomme, hvor immunforsvaret angriber kroppen selv. Og medicin kan kun fremstilles med plasma fra rigtige mennesker.

- Ved en lang række af de her sygdomme ved man ikke, hvorfor plasmaet virker, men det gør det altså. Og det kan ikke fremstilles kunstigt, understreger Christian Erikstrup.

I Region Midtjylland kan man kun blive tappet for plasma på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Og selvom de har oplevet en stigning, er det aldrig nok.

- Vi har altid brug for flere plasmadonorer. Men hvis alle donorer kommer seks gange om året, så bliver vi faktisk selvforsynende, afslutter professor og overlæge på Aarhus Universitetshospital, Christian Erikstrup.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her