Tidligere ansat på bosted: - Vi tog deres sko, så de ikke kunne stikke af

Da Simon Bjerre startede på Fonden Bo-Selv – afdeling Hjerm, som ligger en håndfuld kilometer uden for Holstebro, var han lige blevet uddannet som pædagog.

Det er typisk unge med svære psykosociale vanskeligheder, som bliver anbragt på det vestjyske opholdssted. Simon gik ind til jobbet med en drøm om at kunne hjælpe de sårbare unge til et bedre liv.

Læs også:

Men det var ikke nemt.

Bostedets praksis mindede nemlig ikke om det, Simon Bjerre havde lært på pædagogseminariet.

- Det passede overhovedet ikke sammen med det, jeg havde lært fra VIA – at relationer er vigtigt, når man arbejder med mennesker, siger han.

Han fortæller, at ledelsen direkte frarådede medarbejderne at skabe relationer med de unge. I stedet skulle de indgyde respekt og virke frygtindgydende, hvis beboerne gjorde ting, som de ikke måtte.

Og den kultur blev hurtigt indlært.

- Hvis de foretager sig noget, vi ikke ønsker, så skal vi gøre det ubehageligt for dem, så de ikke gentager det. Det er igennem konsekvens eller magtanvendelse, fortæller Simon Bjerre om ledelsens holdning til, hvordan de unge skulle behandles.

- Man skulle virke meget frembrusende og hård over for dem og dominere dem.

Ifølge Simon Bjerre stillede ledelsen faktisk konkrete krav til de ansatte, når det gjaldt magtanvendelser.

- Der var et krav til de ansatte, da jeg startede derude med, at en magtanvendelse skulle være vedvarende – gerne en fiksering, der kunne mærkes på borgeren.

Mange episoder med magtanvendelse

Simon Bjerre har flere eksempler på episoder, hvor pædagogerne har været decideret konfliktoptrappede for at give de unge en form for lærestreg.

- Man forventede hele tiden det værste af de unge. Det var det, vi agerede ud fra.

Blandt andet skulle nogle unge sove med åben dør, så pædagogerne kunne høre, om de stak af. Og hvis den unge blev liggende i sengen om morgenen, var der også en forventning om, hvad personalet skulle gøre.

- Hvis den unge ikke ville stå op, havde vi fået klar besked på, at vi skulle forblive inde på deres værelse og sikre os, at den unge ikke faldt i søvn igen, og begynde at snakke – og faktisk tirre den unge – for at få personen op. Det medførte tit at der blev råbt skældsord på tværs af rummet.

Simon Bjerre fortæller også, at de unge ikke altid måtte gå i deres eget fodtøj.

- Der har været scenarier, hvor de unge ikke har haft deres egne sko at færdes i, siger han og fortsætter:

- Tilbage da jeg startede, bemærkede jeg, at en af de unge ikke havde sine egne sko på, men havde crocs på, fordi hans sko var sat på kontoret. Han kunne jo stikke af, hvis han havde sine egne sko på.

I nogle situationer gik bølgerne så højt, at politiet måtte tilkaldes.

- Der får jeg så at vide, at vi skal gøre alt, vi kan for at få eskaleret episoden til politiet kommer, så det ser så grumt ud som muligt i håb om, at politiet vil tage dem med. I samme forbindelse får jeg at vide, at vi skal fortælle alt det lort, som de har foretaget sig i løbet af dagen. Simpelthen for at få politiet til at tage dem med i arresten eller ind på stationen.

Få pædagoger og nedslidende arbejdstider

At virkeligheden på Fonden Bo Selv var så meget anderledes, end Simon Bjerre havde lært på skolebænken kan blandt andet skyldes, at størstedelen af stedets medarbejdere, ifølge ham, ikke havde en pædagogisk uddannelse.

- De her vikarer, der kom ind, var langt mere tilbøjelige til at adlyde de ordrer, der kom ovenfra. Og det er klart nok, for de er jo ikke bedrevidende, og man har en vis tillid til, at ledelsen ved, hvordan tingene gøres korrekt.

Hør en skjult lydoptagelse af en samtale mellem en 17-årig dreng og to ansatte på botilbuddet Fonden Bo-Selv.

Men også arbejdstiderne mener Simon Bjerre havde indflydelse på, hvordan de ansatte behandlede stedets beboere.

Arbejdsdagene var lange, og hvis der kom sygemeldinger blev man bedst om at forlænge sin vagt.

- Det gjorde at man tit stod i en situation, hvor man var virkelig udbrændt på arbejdet og overhovedet ikke følte, at man var i stand til at bevare et overblik eller agere professionelt. Man havde behov for at komme hjem og blive aflastet.

Tilsyn og uanmeldt tilsyn

Når ledelsen havde formodning om, at der ville komme et tilsyn forbi, ændrede virkeligheden sig, fortæller Simon Bjerre. Så blev de dygtigste folk kaldt på arbejde og de unge blev kørt på udflugt.

På den måde formåede ledelse, ifølge Simon Bjerre, at opretholde et glansbillede af stedet.

En dag i december kom tilsynet dog på uventet besøg, og herefter blev kursen skiftet – i hvert fald udadtil.

En række principper i huset blev ændret, reglerne for blandt andet magtanvendelse blev indskærpet og medarbejderne blev sendt på en række kurser.

- Vi fik en masse viden på vores kurser som gav pædagogisk mening. Det blev bare aldrig bragt videre til udførelse. Der kom aldrig en opfølgning, hvor man sikrede sig, at vi rent faktisk gjorde det, når vi kom tilbage på bostedet.

Han mener dermed ikke, at Fonden Bo Selv skiftede retning i dagligdagen, men blot forsøgte at opretholde det glansbillede, som hele tiden havde været bostedets ansigt udadtil.

 I marts 2018 blev det for meget for Simon Bjerre, og han måtte opgive at hjælpe de udsatte unge.

- Jeg følte ikke, at det jeg skulle foretage mig havde nogen positiv effekt på de unge mennesker, jeg arbejdede med, og så ville jeg ikke være en del af det.

Simon Bjerre siger op fire måneder efter, at Socialtilsyn Midt har givet Fonden Bo-Selv flere påbud og truet med et skærpet tilsyn.

I december 2017– få dage efter Socialtilsyn Midt har sendt den påtænkte afgørelse om skærpet tilsyn og en række påbud – havde botilbuddet en genopretningsplan klar. Det viser en korrespondance mellem ledelsen i botilbuddet og Socialtilsyn Midt, TV2 ØSTJYLLAND har fået aktindsigt i.

Den 19. december skriver botilbuddets leder, Bent Borg, i en mail, at der er 'iværksat en skarp proces med at rette op på de forhold tilsynet påpeger. I samme mail spørger Bent Borg, om der er nogen som helst mulighed for at tilbuddet kan undgå skærpet tilsyn såfremt der fremlægges en redegørelse for at de påtalte påbud er bragt i orden (...).

Der fremsendes også en omfattende handleplan for de påbud, Socialtilsyn Midt vil give botilbuddet. Her kan man blandt andet se, at der indføres en række nye tiltag, at personalet har fået undervisning i lovgivning, og at de ansatte og ledelsen har været på adskillige kurser. Man kan også læse, at ledelsen hos Fonden Bo-Selv selv vurderer, at de fleste påbud allerede er helt eller delvist opfyldt.

I januar træffer Socialtilsyn Midt endelig afgørelse. Socialtilsynet frafrafalder det skærpede tilsyn, men fastholder sit påbud.

I marts revurderer Socialtilsyn Midt sagen, efter at Fonden Bo-Selv har klaget. I revurderingen vurderer tilsynet, at Fonden Bo-Selv har efterkommet påbuddene. Derfor frafaldes afgørelsen.

TV2 ØSTJYLLAND har forsøgt at få en interviewaftale med lederen af Fonden Bo-Selv, Bent Borg. I en mail til skriver han, at Fonden Bo-Selv har haft et konstruktivt og åbent samarbejde med Socialtilsyn Midt.