Videoopkald med lægen bliver nu muligt

I appen 'Min Læge' er det nu muligt at få konsultationer med sin læge face-to-face uden at mødes på lægens kontor.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Myndighederne holdt onsdag pressemøde, hvor det nye initiativ blev presenteret. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

De fleste holder sig lige nu væk fra venteværelset hos sin læge for at undgå at blive smittet med COVID-19.

Men folk skal stadig opsøge lægen, hvis man ikke føler sig rask eller godt tilpas - psykisk eller fysisk. Sådan lyder rådet fra myndighederne.

De har derfor gjort det muligt at lave videokonsultationer med egen læge via appen 'Min læge.'

Det er sket for at begrænse risikoen for smitte med corona, og det er lægen, der vurderer, om en videokonsultation kan være et godt alternativ til telefon eller fysisk fremmøde.

Det skriver Sundheds- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse.

En stor hjælp

- Vi skal holde mest mulig afstand og begrænse fysisk kontakt, og vi skal hjælpe sårbare patienter med at undgå smitterisiko, hvor vi kan. Men samtidig er der mange danskere, der har behov for at tale med deres praktiserende læge, fordi de frygter at være smittet med corona eller har et andet helbredsproblem. Her kan video i en række tilfælde være en rigtig god mulighed, udtaler Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke i pressemeddelelsen.

Løsningen er blevet til i samarbejde mellem staten, regionerne, de praktiserende læger og private it-leverandører, og formanden for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Christian Freitag, er overbevist om, at både læger og patienter vil tage godt imod den nye mulighed for videokonsultationer:

- Det er en stor hjælp i arbejdet med at begrænse corona-smitten, og samtidig kan vi beholde kontakten til vores patienter,” siger Christian Freitag.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her