Royal Run: Her bliver trafikken påvirket
Kronprins Frederik skal fejres med løb den 21. maj. Se her, hvordan det vil påvirke trafikken i Aarhus Midtby, og hvor du kan parkere
Aarhus Centrum vil være fyldt med løbere den 21. maj – 2. pinsedag. Her skal kronprins Frederiks 50 års fødselsdag fejres med en løbetur. I Aarhus får han selskab af 11.761 løbere.
Trafikken i byen vil blive påvirket af det. Her kan du se, hvilke veje og i hvilke tidsrum, de vil være lukket:
Derudover skal man være klar over følgende:
Kystvejen fra Dronning Margrethes Vej forbi DOKK1 og til Oddervej er åben under hele løbet, herunder Strandvejen i begge retninger omkring Tangkrogen.
Værkmestergade er åben under hele løbet fra Ringgaden til Spanien.
Nørrebrogade og Nørreport er åben under hele løbet.
Bliver du "fanget" i midtbyen inde omkring Østergade, J. M. Mørks Gade og Hans Hartvig Seedorfs Stræde mv., så husk du kan køre ud til Åboulevarden via P-huset i Telefonsmøgen.
65.000 løber med
Bag Royal Run står DIF, DGI og Dansk Atletik Forbund. Løbet foregår i Danmarks fem største byer – Aarhus, Aalborg, Odense, Esbjerg og København. I Aarhus arrangeres Royal Run lokalt af Aarhus 1900 AM og Aarhus Kommune.
Hos Dansk Atletik Forbund er man godt tilfreds med, at der i alt er 65.033 tilmeldte indtil videre.
- Med så mange tilmeldte står vi sandsynligvis 21. maj med et af verdens otte største løbsarrangementer nogensinde, siger Jakob Larsen.
Antal løbere i de fem byer
Den 15. maj har 65.033 tilmeldt sig Royal Run.
- Aarhus: 11.761
- Aalborg: 8.622
- Esbjerg: 5.915
- Odense: 6.676
- København: 32.059
Der er to distancer, man kan løbe: 10 kilometer eller "One mile" (én mil), som svarer til 1,609 kilometer. Løbene skal tage forskud på fejringen af Kronprinsen, som fylder 50 år den 26. maj.
Her kan du parkere
Arrangørerne anbefaler, at man går eller tager cyklen. Men hvis man ikke kan lade bilen stå derhjemme, så er langt de fleste p-huse tilgængelige. Blandt andet dem her:
Scandinavian Center
Bruuns Galleri
Magasins P-hus
Telefontorvet/Telefonsmøgen
Scandic Hotel
Navitas
DOKK1
Filmbyen
Ceres Park
Godsbanen
Dog er Sallings P-hus spærret for ind- og udkørsel kl. 10-13
Derudover kan man parkere på Poppelpladsen i Botanisk Have, hvor der er fem timers gratis parkering.
Fakta om Royal Run:
- Dato: Mandag den 21. maj 2018
- Distancer: One mile (1,609 km) og 10 km
- Deltagergebyr: One mile: 75 kr. - 10 km: 250 kr.
- Tilmelding: Royalrun.dk
På vores hjemmeside kan du løbende følge med i Michael Lindskaus kamp for at blive klar til Royal Run. Han er studievært på TV2 ØSTJYLLAND, og i virkelig ringe form. Han laver videodagbog, hvor han udfordrer sig selv, og undersøger løbeudstyr, kost og meget andet. Følg med her.