Spillersalg giver Silkeborg IF rekordoverskud

Trods nedrykning kom Silkeborg ud af seneste regnskabsår med et overskud på 16 millioner kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Der er noget at glæde sig over for Silkeborg IF's fans. Klubben ligger lunt i svinget til oprykning og præsenterer nu sit bedste regnskab nogensinde. Arkivfoto. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Sportsligt var seneste sæson noget træg for fodboldklubben Silkeborg IF, da man rykkede ud af Superligaen.

Men økonomisk går det strålende for den midtjyske klub.

Fredag præsenterede Silkeborg IF Invest, selskabet bag fodboldklubben, et overskud på 16 millioner kroner før skat. Det er det højeste i selskabets 37-årige historie, skriver klubben i en pressemeddelelse.

Silkeborg nåede i sidste sæson pokalfinalen, som dog blev tabt til Brøndby, men det er især salg af spillere, som klubben selv har udviklet, der har givet det flotte regnskab.

- Silkeborg IF har hentet netto 22,5 millioner kroner på transfermarkedet, primært på salg af tre af klubbens "egne" spillere, Robert Skov til FC København, Jens Martin Gammelby til Brøndby og Sammy Skytte til FC Midtjylland, skriver klubben.

Det er fjerde år i træk, Silkeborg præsenterer et overskud, og det er første gang, at klubbens omsætning runder et trecifret millionbeløb - nærmere bestemt 113,6 millioner kroner.

Egenkapitalen er nu oppe på 189,1 millioner kroner.

Forventningen til næste års resultat lyder på et sted mellem minus fem og plus fem millioner kroner.

Oprykning som mål

Bundlinjens farve står og falder med, om klubben kommer i mål med den oprykning, der er målet.

- Det er naturligvis usikkerheden om vores sportslige fremtid efter sommerferien, der påvirker forudsigelsen. Rykker vi op, kommer vi til at ligge på plussiden, og mislykkes vi, lander vi på minussiden, siger klubdirektør Kent Madsen.

Tema:

Han glædes over, at man har opbygget en økonomisk robust virksomhed, men han slår også stadig fast, at den sportslige succes er afgørende for at kunne fortsætte med overskud.

- Udviklingen i andet halvår, der isoleret set har givet et driftsunderskud på cirka 3,5 millioner kroner for den samlede virksomhed, naturligvis med baggrund i nedrykningen til Nordicbet Ligaen, viser også, at vi fortsat er sårbare over for skuffende sportslige resultater, siger han.

Se seneste udgave af TV2 ØSTJYLLAND's YouTube-format Skipperligaen Update lige her:

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her