Bilist anholdt - 30 minutter senere så betjente bilen igen

To personer er torsdag eftermiddag sigtet for flere forhold i Silkeborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Politiet måtte spærre et område i Silkeborg torsdag eftermiddag. Manden i varevognen har ikke noget med sagen at gøre. Foto: presse-fotos.dk

En bilist blev torsdag eftermiddag stoppet i det centrale Silkeborg i en bil, der ikke var indregistreret. 

Det er i sig selv ulovligt, men betjenten på stedet kunne konstatere, at han den mandlige bilist havde gjort sig fortjent til flere sigtelser. 

Han virkede beruset, han havde ikke noget kørekort og så sad han i en bil, der ikke var indregistreret. 

- Han virkede både opfarende og på tværs, så vores betjent tilkaldte hjælp fra nogle kolleger, siger vagtchef Jens Claumarch. 

Kort efter blev manden sat i detentionen på Silkeborg Politigård, men her stoppede balladen om den ikke-indregistrerede bil ikke. 

Ejer anholdt

30 minutter senere så en patrulje bilen køre rundt i Silkeborgs gader igen - nærmere bestemt på Ansvej. 

Denne gang skulle det vise sig at være bilens ejer, der kørte rundt i bilen uden at have indregistreret den i mellemtiden.

- En patrulje, der er ude at køre, ser den samme bil igen. Men han ved åbenbart, at det er ulovligt, så han løber fra stedet, siger Jens Claumarch.

Manden når ikke ret langt, før patruljen anholder ham. 

- Han får også et par sigtelser med sig hjem for at køre i en bil, der ikke er indregistreret, og for at overlade sin bil til en person uden kørekort, siger vagtchef Jens Claumarch.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her