De nye klimadukse: Skoler vil leve op til FN’s verdensmål

På Gjern Skole ved Silkeborg kan eleverne se frem til, at hverdagen ændrer sig. De skal blandt andet vænne sig til ord som klimaduks og grøn omstilling. Målet er at blive verdensmålscertificerende.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Eleverne har blandt andet lavet en gruppe, som de kalder for "Skralderne".

Lyset skal slukkes i klasselokalerne, projektoren skal lukkes ned og skraldet i skolegården skal samles op.

Det er blot nogle af de ting eleverne på Gjern Skole ved Silkeborg, er ekstra opmærksomme på at få gjort. Alt sammen for at tage et ekstra ansvar for at hjælpe klimaet og verden bedre på vej.

Mandag begyndte hele skolen nemlig på et større projekt, hvor målet er at blive en certificeret FN verdensmålsskole.

- Vi hører rigtig meget om klimakrise og andre ufredsting, der sker rundt omkring, og som barn kan man godt blive rigtig bekymret over, at skulle vokse op i det. Og det møder vi ved at arbejde med FN’s verdensmål, for så kan børnene få de her handlekompetencer, så de selv kan handle, siger Tine Sax, der er skoleleder på Gjern Skole, til TV2 ØSTJYLLAND.

Jakob Ilves Gaardsø og Jakob Laursen vil redde verden, 

Og netop det at kunne gøre noget for klimaet selv, synes børnene på Gjern Skole er en rigtig god idé.

- Hvis man ikke havde verdensmålene, så tror jeg alting vil gå under, siger Jakob Ilves Gaardsø, der går i 3. klasse på Gjerne Skole, til TV2 ØSTJYLLAND.

VIDEO: Eleverne på Gjern skole er ved at blive omdannet til klimadukse. 

Eleverne tager selv initiativ

Gjern Skole er en af bare syv folkeskoler i hele Danmark, der netop nu er i gang med at blive verdensmålscertificerede.

Certifikatet går ud på at gøre FN’s 17 verdensmål til en naturlig del af skolens undervisning, drift og ånd. Flere af eleverne er selv kommet på ideer til, hvordan det skal lykkes:

- I fællesskab har vi lavet dem, der hedder ”skralderne”, hvor vi er en lille klub, der sammen samler skrald og hjælper klimaet, siger Hjalte lindbjerg, der går i 4. klasse på Gjern Skole, til TV2 ØSTJYLLAND.

Gjern Skole ved Silkeborg er blot en ud af syv folkeskoler i Danmark, der er gået ind i kampen om at blive verdensmålscertificerende.

Børnene ved nemlig godt, hvor vigtigt det er at passe på hinanden og jordkloden. Derfor har de også en opsang til andre børn – og voksne.

- Det er ikke kun de voksne, der skal gøre noget. Hvis vi ikke også hjælper til, vil vi heller ikke gøre det, når vi bliver ældre, og så vil vi heller ikke sige det til vores børn, og til sidst så gør vi ikke noget. Men hvis vi siger det til vores børns børns børns, så vil det gå videre, og så vil det faktisk hjælpe, siger Jakob Ilves Gaardsø, der går i 3. klasse på Gjern Skole, til TV2 ØSTJYLLAND.

Foruden Gjern Skole er i alt 10 skoler og ungdomsuddannelser i gang med verdensmålscertificeringen.

De 17 verdensmål

FN har vedtaget 17 verdensmål, der danner rammen for den globale udviklingsindsats over de næste 15 år. De er blandt andet samlet på Udenrigsministeriets hjemmeside, og kan ses herunder.

  / Foto: FN's verdensmål, Udenrigsministeriet.
  / Foto: FN's verdensmål, Udenrigsministeriet.
  / Foto: FN's verdensmål, Udenrigsministeriet.
  / Foto: FN's verdensmål, Udenrigsministeriet.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her