Dyr sms fra "datter" - kostede flere tusinde

En 18-årig mand lokkede 13 personer til at overføre penge.

Billede skabt ved hjælp af AI.
Af Kenneth Kristiansen
I samarbejde med TV MIDTVEST

En 18-årig mand fra Silkeborg er blevet sigtet for 13 tilfælde af bedrageri.

Det oplyser lokalpolitiet i Skive til TV MIDTVEST.

Sagen udspringer fra et tilfælde i Viborg, hvor en 73-årig kvinde modtog en sms. Det skete i sommer - nærmere bestemt 19. juni.

- Kvinden modtog den her sms, som angiveligt var fra hendes datters nye telefonnummer, beretter politiassistent Niels Bach.

Han fortæller videre, at der i sms’en stod: ”Kan du hjælpe mig med betaling for en faktura?” Samt et kontonummer.

Det endte med, at den 73-årige kvinde overførte 9649 kroner via Mobilepay.

Sket indenfor 48 timer

Hun er langt fra den eneste, det er gået ud over. Politiet har sigtet den 18-årige mand for at have bedraget 13 forskellige personer for i alt 61.744 kroner.

Det hele er angiveligt sket indenfor 48 timer tilbage i juni. Og det er især gået ud over ældre kvinder, bekræfter politiassistent Niels Bach.

Han fortæller, at den sigtede er usamarbejdsvillig og ikke vil tale med politiet uden en forsvarer til stede.

Men efterforskningen peger altså på ham som gerningsmand.

- Vi har fulgt pengestrømmen og sporet os frem til ham, lyder det fra Niels Bach.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her