Færre går til lægen: Nu opsøger Henrik selv sine kendte patienter
Der er stille hos de praktiserende læger. For stille, mener Henrik Idriss Kise fra Sorring, der nu tager alternative metoder i brug.
Coronakrisen har fået mange østjyder til at holde sig fra væk sin læge i frygt for at sprede smitte. Som udgangspunkt er det den helt rigtige adfærd, men for nogen kan den være farlig.
Vi laver lister over de patienter, som vi havde forventet, selv ville have henvendt sig i den her periode, og som vi ikke har hørt fra.
Aktiviteten hos lægerne landet over er nemlig i gennemsnit faldet med 40 procent, og det store fald bekymrer blandt andre Henrik Idriss Kise fra Sorring mellem Silkeborg og Aarhus.
Også i hans klinik henvender patienterne sig langt fra i samme omfang som tidligere, og nogen risikerer at vente for længe.
- Det er godt, at folk lyttede efter og ikke sidder i venteværelser med risiko for at sprede smitte der. Men vi er altså klar ved telefonen og kan opdage mange alvorlige sygdomme i tide, siger praktiserende læge, Henrik Idriss Kise, til TV2 ØSTJYLLAND.
- Nu har den ekstraordinære situation efterhånden stået på så længe, at sygdomme som især kræft kan komme i næste stadie med dårligere prognoser.
Er nu selv opsøgende
Han frygter, at de langt færre henvendelser kan betyde, at patienter med mistanke om alvorlige sygdomme sidder derude i uvished og med et behov for behandling.
Så nu har han og flere andre læger besluttet sig for – lidt utraditionelt – selv at være opsøgende.
Alle nye patienter, som vi ikke har været i kontakt med før, rammer vi selvfølgelig ikke på den måde. Så til dem er der kun at sige, 'henvend jer bare, vi sidder klar ved telefonen'.
- Vi laver lister over de patienter, som vi havde forventet, selv ville have henvendt sig i den her periode, og som vi ikke har hørt fra. Det kan være kronikere eller andre kendte patienter, fortæller Henrik Idriss Kise.
Dem kan han finde frem i søgeprogrammer i klinikker. Ofte er der tale om ældre og svage, som muligvis har holdt sig tilbage under coronakrisen.
De fleste har ifølge lægen sandsynligvis gjort det af god vilje for ikke at overbelaste systemet.
Sidder klar ved telefonen
- Men vi har ressourcerne til at hjælpe, og det kan være farligt at holde sig tilbage. Så vi ringer til dem og spørge ind til, hvornår de sidst har fået taget blodprøver, om de har været til kontrol for nylig, og om de har styr på deres medicin, forklarer Henrik Idriss Kise til TV2 ØSTJYLLAND.
På den måde håber han at opdage forværringer af alvorlige sygdomme i opløbet og så tidligt, at der kan nå at blive rettet op.
Læs også:
- Alle nye patienter, som vi ikke har været i kontakt med før, rammer vi selvfølgelig ikke på den måde. Så til dem er der kun at sige, 'henvend jer bare, vi sidder klar ved telefonen'.
Henrik Idriss Kise er ikke den eneste i sundhedsvæsenet, der oplever skræmmende stilhed under coronaudbruddet.
Stort fald i hjertepatienter
Der har nemlig været et uforklarligt stort fald i antallet af patienter, der bliver indlagt med akutte hjerteproblemer. Og det bekymrer en af lægerne på Aarhus Universitetshospital.
Det aarhusianske sygehus tager med hjælp fra lægehelikopteren imod patienter fra hele Region Midtjylland.
Men både i Jylland og på Fyn har man oplevet op imod en tredjedel færre patienter med en akut blodprop, og det betyder, at der pludselig er en lang række tomme sengepladser.
Det betyder, at man er i højere risiko for at få komplikationer og dø.
- Det er en ting, der bekymrer os. Vi plejer altid at have fyldt stuerne, men i de seneste uger har vi nærmest kun haft halv belægning, siger Jacob Thorsted Sørensen, som er overlæge på afsnittet for hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital, til TV2 ØSTJYLLAND.
Der er næppe færre dansker end normalt, der i øjeblikket bliver ramt af akutte hjerteproblemer. Derfor mistænker lægerne på Aarhus Universitetshospital, at det pludselige fald i antallet af patienter skyldes den store opmærksomhed om covid-19-epidemien.
Frygten for at forstyrre
Samme bekymring deler Hjerteforeningen, der er overraskede over, at der pludselig er markant færre, der bliver indlagt med hjerteproblemer
- Jeg tror ikke, at corona-virussen kurerer hjertesygdomme. Derfor bliver jeg bekymret for, at der er patienter, som enten burde være på et hospital eller i kontakt med deres egen læge, der sidder derhjemme uden hjælp at få hjælp, siger Hjerteforeningens direktør, Anne Kaltoft, til TV2 ØSTJYLLAND.
Både Hjerteforeningen og Aarhus Universitetshospital frygter, at danskere med hjerteproblemer er bange for at forstyrre sundhedsvæsenet i en krisesituation.
- Vores indtryk er, at man ikke vil belaste systemet, når man ser overskrifter om travlhed. Men det betyder ikke, at man skal blive hjemme med akut sygdom, siger overlæge Jacob Thorsted Sørensen.
Symptomer på blodprop i hjertet
- Brystsmerter. Smerterne sidder ofte bag brystbenet med udstråling til venstre arm. De kan dog også sidde i ryg eller mave og fx stråle ud i højre arm, hals eller kæbe.
- Hjertestop.
- Akut svær åndenød.
- Pludselige anfald af svimmelhed, hjertebanken eller besvimelser, som ofte ledsages af brystsmerter.
- Pludselig svær almen utilpashed, med eller uden brystsmerter.
Kilde: apoteket.dk
Ikke lavere bemanding på akutafdelinger
Han understreger samtidig, at selvom man har organiseret masser af ekstra personale til at tage sig af corona-smittede patienter, betyder det ikke, at det er gået udover bemanding på akutafdelingerne.
Patienterne er dårligere, end de plejer at være, fordi de kommer senere.
- Man belaster ikke nogen ved at ringe ind. Der er alt der personale, der plejer at være til at behandle akutte tilfælde, Jacob Thorsted Sørensen.
Han er samtidig bekymret for, at mulige patienter frygter at blive smittet med corona-virus, hvis de ender med at blive indlagt på hospitalet.
Langvarige konsekvenser
Ud over at der er flere tomme senge, end der plejer på afsnittene, tegner der sig også et billede af, at mange venter længere med at kontakte alarmcentralen.
- Patienterne er dårligere, end de plejer at være, fordi de kommer senere. Den gruppe har vi i løbet af de seneste 20 år reduceret ret betydeligt. Nu ser vi imidlertid, at de begynder at komme igen, fordi folk ikke henvender sig til 1-1-2, forklarer Jacob Thorsted Sørensen.
Hastighed er en af nøglerne, når det kommer til behandling af blodpropper og hjerteproblemer, og venter man flere dage eller op til en uge med at få behandling kan det have fatale konsekvenser.
- Det betyder, at man er i højere risiko for at få komplikationer og dø. Skaden sker i løbet af de første timer, og hvis man ikke reagerer der, så er meget af skaden sket, siger Jacob Thorsted Sørensen til TV2 ØSTJYLLAND.
Bekymringen for, at folk trækker symptomerne længere end højst nødvendigt deles af Hjerteforeningen, der har en klar opfordring til alle, uanset om man har kendte hjertesygdomme i forvejen.
- Hjertesygdom er ikke gået væk. Det eksisterer stadig. Der er kroniske sygdomme, og der kommer hele tiden nye akutte tilfælde til, der skal behandles ligeså meget som altid. Får man symptomer, eller er der ændringer i ens kendte symptomer, skal man tale med sin egen læge, og hvis det er pludselige symptomer, skal man ringe 1-1-2 – helt som man plejer at skulle, siger Hjerteforeningens direktør, Anne Kaltoft, til TV2 ØSTJYLLAND.
Dyrere omgang for samfundet
Får man ikke kontaktet sundhedsvæsenet i tide, går det ikke kun udover ens fremtidige helbred.
Også for sundhedsvæsenet og samfundet er det en dyr omgang, da man ifølge Jacob Thorsted Sørensen kan holde de samfundsøkonomiske udgifter ved hurtig behandling nede på omkring 100.000 kroner i de bedste tilfælde.
Omvendt ser det ud, hvis man venter for længe med at ringe 1-1-2. Her kan prisen i de værste tilfælde ikke holdes under en million kroner.
- Hjertesvigtsforløb er nogle meget dyre og langvarige forløb, hvor der er meget opfølgning og sandsynligvis yderligere behandling, forklarer overlægen.
Får man hurtig behandling af en blodprop, forventes det, at man er uarbejdsdygtig i 14 dage. Men i tilfælde af, at man går ubehandlet for længe, øges den tid til omkring en måned.
