Hele Oles krop føles som is på en knækket tand - en kamp at få hjælp
Ole Wissing fra Silkeborg døjer dagligt med kroniske smerter. Men han må vente over et år på at få en tid på smerteklinikken i nærområdet.
Ole Wissing bøjer sig stift forover for at tage tallerkener ud af opvaskemaskinen.
- Min venstre arm. Den gør ret ondt lige nu, siger han med sammenbidte tænder.
Selv de meste basale dagligdagsting er blevet en kæmpe opgave. For Ole Wissing kæmper med kroniske smerter.
Men hvis man som Ole Wissing og hundredetusindvis af danskere har brug for hjælp til at dulme smerterne, kan man risikere at skulle vente længe, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.
Hvis du har en flækket tand, og så sætter en isterning ind på tanden. Den smerte, lige knap så høj, men så til gengæld over hele kroppen.
Alene hos den regionale smerteklinik i Silkeborg, hvor Ole Wissing er henvist til, er ventetiden 120 uger på at komme til. Han oplever det som en kamp at få den hjælp, han har brug for.
Som is på en flækket tand
For Ole Wissing begyndte det efter en alvorlig skiulykke. Siden er smerterne kun blevet værre. Uheldigvis hjulpet på vej af både et cykeluheld, et biluheld, et kræftforløb og en svampeinfektion i lungerne.Ja, Ole Wissing mener ikke ligefrem, at han er verdens heldigste menneske. Og han beskriver sine kroniske smerter således:
- Hvis du har en flækket tand, og så sætter en isterning ind på tanden. Den smerte, lige knap så høj, men så til gengæld over hele kroppen.
Derfor afhænger Ole Wissings livskvalitet af, at han får smertebehandling.
Har fået tid i 2023
Da Ole Wissing i sin tid påbegyndte sin smertebehandling, var det på en smerteklinik i Grindsted, som godt nok er placeret i Region Syddanmark, men hvor ventetiden til gengæld kun var fire uger på det tidspunkt.
Og selvom Ole Wissing hellere ville have fortsat i Grindsted, blev han i forbindelse med aftrapning af et medicinpræparat for nylig henvist til en klinik i Silkeborg, som ligger tæt på, hvor han bor.
Her har Ole Wissing dog først fået en tid et godt stykke inde i 2023. Som alternativ er han blevet tilbudt behandling på en privatklinik i Aarhus, hvor han kunne have fået en plads hurtigere, men det har han selv takket nej til.
- Når først vi smertepatienter har fundet en læge, der forstår os, og det er altså nogle gange svært, så har vi altså en tendens til at bruge den institution eller den læge som et anker. Det giver mig en form for tryghed, forklarer han.
I stedet har han benyttet sig af patienters ret til selv at vælge behandlingssted. Til gengæld har han mistet sin bevilling til FlexTrafik-kørsel til Grindsted, fordi det er hans eget valg.
Afhængig af familie
Henvisningen til Silkeborg, og Ole Wissings personlige valg om at fravælge privatklinikken i Aarhus til fordel for klinikken i Grindsted, som han kender i forvejen, betyder, at han selv skal finde transport.
Og det kan ikke være den offentlige af slagsen.
Der er et kæmpe hul, som vi aldrig kommer til at fylde op.
- Jeg kan ikke holde til at sidde i en bus. Jeg har voldsomme smerter i min ryg. Jeg bliver påvirket af træk og kulde, og det virker ikke med at tage en bus. Derfor er jeg afhængig af, at nogen kører mig, om det er familie eller andre, men det er altså ikke altid, at det kan lade sig gøre, fortæller Ole Wissing.
Store regionale forskelle
Generelt er der stor forskel fra landsdel til landsdel på, hvor lang tid man skal vente på at komme i smertebehandling.
I Region Midtjylland findes der to offentlige smerteklikker. Den i Silkeborg, hvor den gennemsnitlige ventetid ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen altså er 120 uger. Og så ligger der en offentlig smerteklinik i Aarhus. Her er den gennemsnitlige ventetid 28 uger.
Til sammenligning er den aktuelle ventetid i Grindsted fire uger.
Hvis man ikke kan komme til inden for 30 dage, kan man, ligesom det var tilfældet for Ole Wissing, blive tilbudt en plads på en privat klinik.
Og selvom det kan løse udfordringen for den enkelte, er det alligevel, ifølge paraplyorganisationen Danske Patienter, for ringe, at servicen ikke er ens i hele landet.
- Det er simpelthen ikke rimeligt. Det er ulighed for patienter, så postnummeret kommer til at bestemme, om du kan få adgang til den behandling, som du har brug for, siger Anette Wandel, der er vicedirektør i Danske Patienter.
'Et kæmpe hul'
Men der er ikke umiddelbart udsigt til, at smerteklinikkerne i Region Midtjylland når til bunds i de lange ventelister.Det vurderer ledende overlæge på Silkeborg Smerteklinik, Randi Eltved.
- Bare i Region Midtjylland tænker man, at der er omkring 300.000 smertepatienter. Og hvis man vil give bare de sværeste af dem et tilbud, så er vi over 25.000. Vi har måske en kapacitet på mellem 1.500 og 2.000 om året. Der er et kæmpe hul, som vi aldrig kommer til at fylde op, siger Randi Eltved.
Hvis nogle patienter får at vide af deres læge, at de kan få den bedste behandling her, og de så får en tid, der ligger et eller to år ude i fremtiden. Kan du forstå, at de synes, at det er urimeligt?
- Jeg kan forstå, at det er meget urimeligt, for det er jo mennesker, der lider, siger Randi Eltved.
Politisk fokus bar ikke frugt
I 2018 satte Region Midtjylland to millioner kroner af til netop at nedbringe ventetiderne på de offentlige smerteklinikker i regionen. Dengang lå ventetiderne gennemsnitligt på 78 uger i Silkeborg og fem uger i Aarhus.
De ekstra millioner skulle øge kapaciteten på regionens to smerteklinikker og sørge for, at der i alt skulle være 157 ekstra forløb på Smerteklinikken i Silkeborg og 52 på Smerte- og hovedpineklinikken på Aarhus Universitetshospital.
Jeg kan kun sige, få det bragt ned. Giv det nogle midler.
På trods af de politiske ambitioner er ventetiden kun blevet længere. Med det in mente var bevillingen på to millioner kroner langt fra nok, mener Danske Patienter.
- Når vi kigger på smerteområdet, så afspejler det desværre, at der simpelthen mangler pladser i forhold til det antal mennesker, der har brug for smertebehandling. Så man skal simpelthen have flere hænder på området, siger vicedirektør Anette Wandel.
Ifølge Purnima Erichsen fra Konservative, der er formand for hospitalsudvalget i Region Midtjylland, er målet fortsat at få nedbragt ventetiderne på de offentlige smerteklinikker.
Læs også:
Her vil hun blandt andet kigge på muligheden for, at andre kan varetage nogle af smerteklinikkernes opgaver, som for eksempel udtrapning af medicin.
- Nærmest ingen ventetid er selvfølgelig ønskescenariet. Men hvis vi bare kan halvere det, vil det være fantastisk, siger Purnima Erichsen.
- Prioritér det
Tilbage i Silkeborg sidder Ole Wissing på sin stol og bider smerterne i sig, mens han gennemfører interviewet med TV2 Østjylland.
- Jeg er god til at skjule det, siger han og smiler, men ligner momentet efter en, der er tæt på at begynde at græde.
For ham er ønske scenariet, at smerteklinikkerne bliver opprioriteret, så de til tider årelange ventelister bliver forkortet.
- Jeg kan kun sige, få det bragt ned. Giv det nogle midler. Så nemt ved jeg godt, at det ikke er, men prioriter det, siger han.
Hvis du har et tip til en historie eller en sag, du mener, TV2 Østjylland skal se på, så kontakt din lokalreporter. Du finder alle kontaktoplysningerne her.
