Kinderæg på vej fra Folketinget: Annette håber på nyt køkken

Folketinget har netop besluttet at frigive 30 milliarder kroner på landsplan til renovering af almene boliger. Det skaber eufori i Silkeborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
I videoen kan du se, hvor meget Annette Frost' lejlighed Silkeborg trænger til at blive renoveret.

Der er meget, der trænger til en kærlig hånd i Annette Frosts lejlighed i Silkeborg – især i køkkenet.

Emhætten suger ikke længere, og bordpladen, skabslågerne og indmaden i skabene er slidt op i boligen fra 1983.

Heldigvis for Annette Frost har Folketinget netop besluttet at frigive 30 milliarder kroner på landsplan til renovering af almene boliger, og hendes boligselskab forventer at få del i cirka 126 millioner af fondens midler.

- Selvom vi har lavet løbende renoveringer siden 1983, så trænger det til en kærlig hånd nu, så derfor er vi positive over, at det ser ud, som om vi kommer med i puljen allerede nu, siger Flemming Jensen, der er direktør i AAB Silkeborg til TV2 ØSTJYLLAND.

Det er fedt. Det er super godt.
Flemming Jensen, direktør i AAB Silkeborg

Det var planlagt, at boligerne skulle renoveres i 2024/2025, men nu er planerne fremrykket, og direktøren kan næsten ikke få armene ned over den gode nyhed.

- Det giver eufori, når man arbejder på en ting i en længere periode, og man nærmer sig målet. Det er fedt. Det er super godt, siger han.

Folk skal ikke bo i slum

Ifølge Jens Joel, der er formand for finansudvalget i Socialdemokratiet, kommer fremrykningen ikke kun lejerne til gode, men også klimaet og arbejdsmarkedet – og det er netop derfor, at de gør det.

Jens Joel mener, at initiativet gavner både lejere, samfund og klima. / Foto: Niels Christian Vilmann - Ritzau Scanpix

- Det er et Kinderæg. Det gavner alle tre steder, siger Jens Joel til TV2 ØSTJYLLAND og uddyber:

- Det er rigtig vigtigt for lejerne, at de får nogle boliger, der er i bedre stand – med bedre luftkvalitet og indeklima. Og så er det rigtig godt for klimaet at energirenovere boligerne– man kan spare CO2. Og så er der brug for at få sat gang i nogle aktiviteter, så vi får skabt nogle arbejdspladser. Og vi kan komme hurtigt gang med den her model.

Der bor omkring en million danskere i almene boliger, der er billige lejeboliger, der ikke er styret af det private boligmarkeds priser. Regnskabet skal så vidt gå i nul, og boligerne er offentligt støttet. På den måde kan alle uanset størrelse på tegnebogen få en bolig i et attraktivt kvarter.

Vi ønsker ikke, at folk, der ikke har mange penge, skal bo i noget slum-agtigt.
Jens Joel, formand, finansudvalget, folketinget, Socialdemokratiet

- Vi har brug for i vores store byer, hvor alt er private boliger, at de almene boliger, som er de billigste lejeboliger, også er attraktive. Vi ønsker ikke, at folk, der ikke har mange penge, skal bo i noget slum-agtigt, siger Jens Joel.

Årsagen til, at Folketinget ønsker at frigive pengene fra Landsbyggefonden allerede nu, er dog mere af nød, fortæller Jens Joel. Coronakrisen har stukket et dybt sår i arbejdsmarkedet, som kan tage lang tid at komme over.

- Vores frygt er desværre, at vi får brug for at gøre rigtig meget for at sætte gang i samfundshjulene igen - fordi coronakrisen har ramt hårdt, og der vil i år fremover være brug for at skubbe på.

Lejerne i AAB Silkeborg kan forvente en huslejestigning på mellem 500-1000 kroner, og det er ifølge Annette Frost helt i orden.

I grafen herunder kan du se, om der er penge på vej i din kommune. 

Her kan du se, om der er penge på vej i din kommune.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her