Margit anede ikke, at hendes hus ville få særlig status - nu kan hun ikke sælge det

I 17 år har Margit Pedersen boet i bygning, som ingen vidste var en bevaringsværdig bygning.

Det kom nemlig som en overraskelse for alle, da Silkeborg Kommune i forbindelse med salg af huset i maj pludselig fandt ud af, at huset er bevaringsværdigt.

- Det vidste jeg ikke, at det var. Jeg har jo bare passet på huset, så længe jeg har boet her og været glad for at bo her, siger 80-årige Margit Pedersen.

Bindingsværkshuset, der ligger i Them og er fra 1747, trængte efterhånden til en mere bekostelig renovering, og det ville banken ikke hjælpe Margit Pedersen med. Derfor fandt hun en køber, der ville overtage huset med henblik på nedrivning.

Da der blev ansøgt om tilladelse til nedrivning, sprang bevaringsspøgelset ud af forvaltningen. På grund af husets bevaringsværdi må det nemlig ikke rives ned, og derfor er hushandlen sat i bero.

Det har efterladt Margit Pedersen i knibe, for hun var fraflyttet til et andet hus, og derfor hænger hun nu på regningen for to bopæle – og det første kan hun ikke bo i.

- Jeg kan jo ikke blive ved med at betale begge steder, og jeg kan ikke flytte tilbage. Ikke sådan som det ser ud nu, siger hun med henblik på det gamle hus’ tilstand efter nu at have stået tomt i længere tid.

- Min mor er låst

Alex Pedersen forstår ikke, at Silkeborg Kommune ikke langt tidligere har gjort hans mor bekendt med den særlige status for hendes hus.

- Jeg synes, det er rigtig træls og trist, at man bliver fanget på den måde på bagkant, siger sønnen og tilføjer.

- Kommunen kan ikke forlange, at det er borgerne, der skal forvalte kommunens kulturarv og stilles til ansvar for, at kommunen ikke er kommet ud med beskeden tidsnok.

Hvad der skal ske nu, er uvist. En ny lokalplan kan måske på sigt hjælpe Margit Pedersen.

- Min mor er låst, indtil man har lavet en ny lokalplan. Før kan hun ikke søge om, at kommunen eventuelt skal opkøbe ejendommen, siger Alex Pedersen.

Flere kommuner registrerer

I Randers, Aarhus og Horsens opdaterer kommunerne jævnligt et kort med, hvilke bygninger der er bevaringsværdige.

I Syddjurs har man en gammel registrering, der ikke er opdateret, mens man i hverken Odder, Norddjurs, Skanderborg, eller altså Silkeborg har en samlet oversigt. Det får bevaringsforeningen i Silkeborg til at kalde på politisk handling.

- Selvfølgelig koster det penge at bevare vores kulturmiljø, men vi synes jo, det er vigtigt, for det betyder noget for vores velvære, at vi kender vores fortid, at vi kender vores historie. Derfor er det vigtigt, at vi får miljøvurderet eller vurderet for bevaringsværdi i hele kommunen, siger Ejgil Prinds, formand for bevaringsforeningen for Silkeborg Kommune.

Det er formand for plan- og vejudvalget i Silkeborg Kommune Martin Jakobsen (K) enig i.

- Om end det kan være små undselige huse, som ikke ret mange ser, synes jeg det er en vigtig forbindelse mellem vores fortid og fremtid, at vi sikrer de kulturværdier, vi har rundt omkring, så det er et vigtigt arbejde. Hvis vi fik det her nye atlas, ville vores arbejde blive lettere, og borgerne ville vide, hvad de har at forholde sig til.

Han ser gerne, at der skabes en samlet oversigt over bevaringsværdige bygninger i Silkeborg Kommune, og han har da også forsøgt at skaffe midler til det gennem flere års budgetforhandlinger, men uden at møde politisk opbakning.

- I Silkeborg Kommune er der rigtig mange kulturværdier, som jeg synes, det er vigtigt, at vi som politikere sikrer, at vi bevarer for fremtiden, og derfor vil det være meget relevant at få lavet det her.

Hvornår kommer det så?

- Det ved jeg ikke. Jeg har båret det med til budgetforhandlinger af et par omgange, men der har ikke været flertal for det, lyder det fra udvalgsformanden.