9-årige Hugo blev smidt ud af friskole - nu har skolen fået påbud
Efter svingende trivsel på Åskolen blev dengang otte-årige Hugo bedt om ikke at komme tilbage. Det blev startskuddet til en undersøgelse, som nu har ført til et påbud til skolen.
Fredag den 7. november 2022 først på eftermiddagen bliver Morten Adamsen ringet op. Det er skoleleder på Åskolen i Hørning, som fortæller ham, at Morten Adamsens søn Hugo ikke længere skal gå på skolen.
Når han bliver hentet, skal de tage hans ting med, og den ni-årige dreng skal ikke vise sig på skolen igen.
Samtalen er kulminationen på nogle svære måneder, hvor det stod klart, at Hugo på et tidspunkt skulle i et andet skoletilbud, men at det skete på den måde, kom alligevel som et chok for forældrene.
- Jeg tror, jeg var lidt målløs. Vi havde snakket om, hvorvidt de kunne finde på udskrive ham af skolen, men vi tænkte ikke, at det kunne finde sted sådan her. Vi havde gået i den tro, at det jo nok skulle gå, siger Morten Adamsen.
Fin trivsel i perioder
Spoler vi tiden tilbage til Hugos skolestart og de første skoleår, så var der ifølge Morten Adamsen ikke noget, der tydede på, at det ville ende sådan. Forældrene oplevede, at deres søn havde en okay skolegang. Men de var godt klar over, at han ikke var som børn er flest.
Hugo blev diagnosticeret med atypisk autisme, hvilket blandt andet betyder, at han har svært ved at slippe situationer og konflikter.
- Men vi havde ikke en følelse af, at det var håbløst. I perioder har han været i fin trivsel, siger Morten Adamsen.
I slutningen af 1. klasse - foråret 2022 - går flere af Hugos faste pædagoger og lærere på barsel.
- Man kan mærke, at han har svært ved at være i timerne især. Det eskalerede rimelig hurtigt til, at der var flere dage, hvor han var i konflikt, end hvor han ikke var, og vi fik et barn hjem, som mildest talt var brugt, siger Morten Adamsen.
Konfrontationer
Ifølge Morten Adamsen finder flere af de andre elever ud af, at man kunne få en "sjov" reaktion ud af Hugo, hvis man pressede ham lidt. Han blev mere og mere ekskluderet og alene, og til sidst begyndte Hugo også selv at trække sig.
- Det gav også konfrontationer hjemme. Han var frustreret over ikke at kunne gøre noget ved det, siger Morten Adamsen.
- Vi har prøvet at gå i dialog med skolen, men dialogen har ikke været særlig god. Nogle gange har vi siddet hjemme med et stykke papir med mange punkter på og aftalt, at nu går vi op på skolen og slår i bordet. Men så har vi overbevist os selv om, at det ikke har været så slemt.
Til sidst bliver det nok, og Morten Adamsen og hans kone Tine sender en mail til skolen.
Her udtrykker de skuffelse og frustration over "gang på gang at blive mødt med, at Hugo selv skal ændre på opfattelsen af ham, og ingen andre, hverken børn, skole eller forældre, har et medansvar."
De skriver også, at de mener, at Hugo udstødes af klassen, og at der er "ved at være tale om mobning". Slutteligt beder familien om at få noget afklaring på, om der er snak om specialtilbud efter nytår eller "fritstilling". Den mail sender de torsdag den 8. oktober. Dagen efter kommer opkaldet fra skoleleder Thomas Kjeldgaard, som fortæller, at Hugo er udskrevet.
Kræver redegørelse
Familien Adamsen kontakter Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som har tilsynspligten med blandt andet friskoler.
Henvendelsen giver anledning til, at styrelsen 24. oktober kontakter Åskolen med henblik på at se nærmere på, om skolen overholder reglerne for udskrivning af elever i henhold til fri- og privatskoleloven. De samme regler, som gjorde, at Morten Adamsen undrede sig over udskrivelsen.
Uddrag fra afgørelse
Før en skole træffer beslutning om udskrivning af en elev, skal skolen bl.a. sikre sig, at eleven inddrages, så elevens perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk over for skolen alt efter elevens alder og modenhed. Inddragelsen skal ske ved en samtale med eleven eller på anden måde, der ved inddragelse af eleven, belyser elevens perspektiv. Forpligtigelsen til at inddrage eleven ved samtale, inden skolen træffer beslutning om udskrivning, gælder ikke, hvis det må antages at være til væsentlig skade for eleven.
En skole skal endvidere sikre sig skriftlig dokumentation for inddragelse af elevens perspektiv og eventuelle synspunkter ved en samtale, jf. § 4 a, stk. 1, eller for grundlaget for undladelse af at inddrage eleven ved sam-tale, jf. § 4 a, stk. 2. Kravet om skriftlig dokumentation fremgår af fri- og privatskolelovens § 4 a, stk. 3. Der er ikke bestemte formkrav til doku-mentationen udover, at den skal være skriftlig, og den kan fx sikres i form af referater eller notater.
Det er derfor styrelsens vurdering, at skolen i den konkrete sag ikke har levet op til kravet om, at skolen skal sikre skriftlig dokumentation for inddragelse, eller baggrunden for undladelse heraf, jf. fri- og privatskole-lovens § 4 a, stk. 3, når skolen vælger at udskrive eleven.
Kilde: Afgørelse 17. november, 2022, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Skolen skal blandt andet komme med en redegørelse for praksis og proceduer ved udskrivning af elever - og også om en redegørelse for det konkrete tilfælde. Åskolen sender redegørelsen, og i november indskærper Styrelsen for Undervisning og Kvalitet over for skolen, at den ved fremtidige udskrivninger af elever skal overholde kravet om skriftlig dokumentation i sådanne sager, ligesom der henstilles til, at der udarbejdes skriftlige retningslinjer.
Sagen ender ved Den Nationale Klageinstans mod Mobning, som 2. maj kommer med sin afgørelse i sagen. Den afgørelse har TV2 Østjylland fået aktindsigt i.
Påbud
Åskolen får et påbud, som blandt andet betyder, at skolen skal undersøge, om der foregår mobning eller lignende på skolen.
Uddrag af påbud
Påbuddet betyder konkret i denne sag
Skolen skal undersøge, om der foregår mobning eller lignende i klassen.
Hvis der i klassen foregår mobning eller lignende, skal skolen overveje, om der med det samme skal iværksættes midlertidige foranstaltninger, mens den går i gang med handlingsplansarbejdet, som består i at lave en afdækning af årsager og temaer og på baggrund af disse udforme en effektiv handlingsplan. Handlingsplanens indhold skal informeres til alle berørte elever og disses forældremyndighedsindehavere. Det samme skal eventuelle midlertidige foranstaltninger, som skolen måtte have iværksat.
Arbejdet skal dokumenteres over for Den Nationale Klageinstans mod Mobning, så vi kan vurdere, om påbuddet er efterlevet.
Kilde: Den Nationale Klaginstans mod Mobning
TV2 Østjylland har forelagt skoleleder Thomas Kjeldgaard kritikken. Han ønsker ikke at udtale sig om den konkrete sag, men vil gerne forholde sig til påbuddet og tale generelt om skolens politikker.
- Vi er en skole, som opererer med et meget bredt tilbud og bruger mange ressourcer på de børn, som har brug for noget ekstra. Når vi står med en elev, som mistrives, så har vi et kæmpeansvar. Det påtager vi os, og vi går længere end de fleste i forhold til rummelighed og mangfoldighed. Der er meget lang vej, før vi siger farvel til en elev, siger han.
Thomas Kjeldgaard fortæller, at man sætter ekstra bemanding på elever, som mistrives, så der er bedst mulig chance for at lykkes.
- Men vi kan stå overfor opgaver, som vi ikke har specialkompetencerne eller rammerne til, og hvor et specialskole-tilbud kan være bedre.
Tager det til efterretning
Han understreger, at skolen tager påbuddet til efterretning og nu arbejder på at lave en standardiseret procedure for undersøgelse.
- Vi er en relativt ny skole og har ikke stået i sådan en situation før. Vi har sagt ja til rådgivning, så vi er sikre på, at procedurerne er korrekte.
Han mener ikke, at der er eller har været problemer med mobning på skolen.
- Umiddelbart nej, men vi er altid nysgerrige for om der er ting i skolekulturen, vi har overset. Vi vælger at se det her som en mulighed for at blive bedre til vores arbejde, siger skolelederen.
Får ingen konsekvenser
Formand for skolebestyrelsen på Åskolen Nilas Bay-Foged fortæller til TV2 Østjylland, at påbudssagen ikke får konsekvenser for nogen af skolens ansatte.
- Nej, det gør det ikke. Det har som konsekvens, at vi strammer op på interne procedurer og sikrer skriftliggørelse, når der for eksempel kommer klager, siger han.
Hvorfor har der ikke været en procedure for udmelding af elever?
- Vi har arbejdet med de procedruer, der er, når der er udfordringer. Vi har manglet at skriftliggøre enkelte elementer, og nu har vi sørget for, at det kommer på plads. Vi er glade for at få de her ting på plads - vi lærer noget af det.
Burde de her ting ikke have været på plads til at begynde med?
- Jo, det ville have været det bedste. Det tager lang tid at bygge en ny skole, og der er mange behov, som vi skal tage højde for. Jeg kan notere mig, at vi har fået et påbud. Vi har takket ja til rådgivning, så vi får det hele på plads.
Holder fanen højt
Tilbage i Hørning har ni-årige Hugo nu gået hjemme i syv måneder.
- Vi har prøvet med lidt hjemmeundervisning, men det er svært at finde noget, som ikke er enten for let eller for svært. Han har leget virkelig meget med Lego og konstruerer alting i Lego. Han er god til at aktivere sig selv, siger Morten Adamsen.
Familien har forsøgt at holde fanen højt, men de kan godt mærke, at der bliver sendt blikke i gadebilledet.
- Hugo er også stoppet med at gå til spejder. Men vi har holdt fast, og dem der stadig gerne vil besøge Hugo, har været velkomne her, fortæller Morten Adamsen.
Med afgørelsen fra Den Nationale Klageinstans mod Mobning er der sat et foreløbigt punktum i sagen. Og selvom han godt kunne tænke sig, at sanktionerne mod skolen var større, så er Morten Adamsen tilfreds.
- Jeg føler, vi har fået en lille smule oprejsning i forhold til det her. Retfærdigheden har ligget os meget på sinde, og det skal ikke hænge som en sort sky over hverken os eller Hugo. Det har bekræftet os i, at det ikke var vores eller Hugos skyld.
