Erhvervslivet placerer Skanderborg i toppen

Skanderborg er Østjyllands topscorer i Dansk Industris årlige undersøgelse af det lokale erhvervsklima i landets kommuner

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Borgmester i Skanderborg Kommune Jørgen Gaarde (S) er meget glad for, at kommunen klarer sig godt i undersøgelsen af det lokale erhvervsklima. Foto: Mikkel Berg Pedersen - Ritzau Scanpix

Noget af det allerbedste erhvervsliv finder man i det østjyske. Her er Skanderborg Kommune topscorer som nummer 9.

De er stærkt efterfulgt af Favrskov Kommune, som indtager tiendepladsen. Det viser Dansk Industris årlige undersøgelse af det lokale erhvervsklima.

Jørgen Gaarde (S), som er borgmester i Skanderborg Kommune, er meget glad for, at kommunen klarer sig godt. Mere end 8 ud af 10 virksomheder vil anbefale andre virksomheder at etablere sig her.

- Der er mange gode grunde til at glæde sig. Vi er rigtig glade for, at kommunens image vurderes så højt – det betyder, at virksomheder i Skanderborg Kommune vil anbefale andre virksomheder at bosætte sig her, fortæller han til TV2 ØSTJYLLAND.

Vi er rigtig glade for at få en høj karakter i forhold kommunale sagsbehandling. Her har vi selv mulighed for at påvirke. Det er os, der leverer servicen.
Jørgen Gaarde (S), borgmester, Skanderborg

Det er ikke det eneste i undersøgelsen, der gør Jørgen Gaarde glad.

- Vi er rigtig glade for at få en høj karakter i forhold til den kommunale sagsbehandling. Her har vi selv mulighed for at påvirke. Det er os, der leverer servicen.

Han er ikke i tvivl, om hvad kommunen gør rigtigt for at klare sig så godt år efter år i undersøgelsen.

- Vi gør vedvarende det rigtigt, at vi leverer erhvervsservice i øjenhøjde. De virksomheder der har et ønske om udvidelse, rykker vi ud og hjælper øjeblikkeligt. Der er ikke langt fra henvendelse til handling, fortæller han.

Selvom at kommunen scorer en flot niendeplads, så er der stadig plads til forbedringer.

-Der er nogen ting, som er rigtig svære at gøre bedre. For eksempel infrastrukturen hvor det især handler om den østjyske motorvej, fortæller han.

Virksomhederne i kommunen har dog mangel på dygtige medarbejdere. Faktisk har hver 10. virksomhed mistet ordrer, fordi de ikke kan få de medarbejdere, som de har brug for.

Vi ville gerne kunne hjælpe virksomhederne mere med velkvalificeret og nok arbejdskraft. 
Jørgen Gaarde (S), borgmester, Skanderborg

- Vi ville gerne kunne hjælpe virksomhederne mere med velkvalificeret og nok arbejdskraft. Vi ligger med landets næstlavest ledighed. Det glæder vi os over i alle mulige sammenhænge, men det kan være svært, når virksomhederne efterspørger arbejdskraft, så det håber vi, at vi kan vende.

Skanderborg Kommune bruger undersøgelsen til at kigge på, hvor de kan forbedre sig.

- Vi bruger undersøgelsen, ikke mindst går vi den igennem og har fokus på, hvor vi kan blive bedre.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her