Femårig dreng skræmt af Halloween-maske løb ud foran lastbil

En halloween-spøg endte torsdag galt i Gammel Ry. En skræmt dreng løb ud foran en lastbil og blev kvæstet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
En halloween-spøg endte galt torsdag aften i Gammel Rye. Foto: Hauke-Christian Dittrich / Scanpix Denmark

Det endte torsdag aften galt i Gammel Ry i Midtjylland, da en femårig dreng var ude for at rasle slik til Halloween.

Drengen blev nemlig så skræmt, da en mand med en uhyggelig maske åbnede døren i et hus, at han løb ud på vejen, hvor han blev ramt af en lastbil.

Det er en dybt ulykkelig sag for alle.
Stig Simonsen, Sydøstjyllands Politi

Det skriver Horsens Folkeblad.

Drengen er kvæstet, men skal være uden for livsfare, lyder det fra politiet.

Den femårige har blandt andet fået brud på bækkenet, og han skal have foretaget hudtransplantationer.

Lastbilen, der kom kørende på Ryesgade i Gammel Rye, kunne ikke nå at bremse.

- Det er en dybt ulykkelig sag for alle. Både for drengen, for manden med masken, som jo bare ville lave sjov med børnene, for de, der fulgtes med drengen og selvfølgelig for den lastbilchauffør, der ramte drengen, siger vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi Stig Simonsen til Horsens Folkeblad.

Intet tyder på, at der er foregået noget ulovligt.

Gammel Rye ligger i Skanderborg Kommune syd for Aarhus. Foto: Google Maps

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her