Historisk kro er brændt ned

Foto: Karsten Rindom Skov
/

I 400 år har der været kro i byen Gammel Rye. Men natten til tirsdag er den historiske kro nedbrændt.

Lili Majbrith Bergmann, der bor tæt på Gl. Rye Kro, vågnede op til flammer og røg.

- Jeg vågner og ser branden. Folk snakker om, at de ikke ved, hvad der er sket, siger Lili Majbrith Bergmann til TV2 ØSTJYLLAND.

Kroen har stor betydning for byen og dens beboere.

  / Foto: Karsten Rindom Skov

- Man kan slet ikke forestille sig Gl. Rye uden kroen. Det er dér, vi går op, når vi skal til valg. Tænk nu, hvis den ikke bliver genopbygget, siger Lili Majbrith Bergmann.

Stod ikke til at redde

Sydøstjyllands Politi blev kaldt ud til branden tidligt tirsdag morgen.

Man kan slet ikke forestille sig Gl. Rye uden kroen. 
Lili Majbrith Bergmann, beboer, Gl. Rye

- Vi får meldingen 04.42, at der er brand derude. De næste meldinger er, at den er overtændt, siger Jesper Duus, der er vagtchef ved Sydøstjyllands Polti, til TV2 ØSTJYLLAND.

Kroen har indtil tirsdag fungeret som restaurant og hotel. Vagtchefen oplyser, at der kun var brand i selve kroen, men der var ikke fare for kroens tilknyttede værelser.

Ifølge vagtchefen stod kroens bygninger ikke til at redde, og man lavede derfor en kontrolleret nedbrænding på stedet.

- Det skal have lov til at blive koldt, og så skal der nogen ind og undersøge, hvad brandårsagen kan være, siger Jesper Duus.

  / Foto: Karsten Rindom Skov

Indsatsleder Ivan Nielsen kan derudover fortælle, at ingen personer kom til skade i branden.

- Der har været gæster i de tilstødende bygninger, men dem fik vi vækket, så der var ingen mennesker i fare, siger Ivan Nielsen, der er indsatsleder ved Østjyllands Brandvæsen.

VIDEO: Indsatsleder Ivan Nielsen fortæller om branden. 

Tirsdag formiddag var brandvæsenet stadig på stedet for at kontrollere nedbrændingen. Der har været vogne og mandskab fra Skanderborg, Ry og Hørning samt en tankvogn fra Them.

Derudover deltog beredsskabsstyrelsen fra Herning, en kran fra Haderslev og frivillige fra Odder og Skanderborg.

I alt var cirka 35 personer på stedet tirsdag formiddag.

Gl. Rye Kro

  • Kroens historie går over 400 år tilbage.
  • Køkkenet er dansk/fransk inspireret. 
  • Kroen ligger 3 km fra Himmelbjerget.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her