Shaka Loveless til støttekoncert
I landsbyen Alken ved Skanderborg gør de lokale indbyggere alt, hvad de kan for at holde liv i det lille samfund.
Flere borgere er derfor gået sammen om at genåbne landsbyens lukkede købmandsbutik, og her til aften blev der afholdt støttekoncert for butikken på Bjedstrup Skole.
En af kunstnerne, der optrådte til støttefesten var Shaka Loveless, der har hittet med nummeret 'tomgang'. Han har selv boet i Alken.
- Det er specielt at spille for Alken, og det er specielt at spille for købmandsbutikken, fordi det har betydet så meget for mig. Men det er også rigtig specielt at spille her på Bjedstrup Skole, for det var her jeg begyndte at lege med musikken, siger Shaka Loveless til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Overskuddet går ubeskåret til købmandsbutikken.
Se mere i indslaget ovenfor.