Skanderborg-komet fik debut
Skanderborg Håndbolds Johan Hansen har her til aften fået A-landsholdsdebut
Efter kun få år som professionel fik den blot 21-årige Johan Hansen onsdag aften debut for A-landsholdet i håndbold.
Det skete, da det danske håndboldlandshold tog helt som ventet den femte sejr ud af lige så mange mulige i EM-kvalifikationsgruppe 2, da holdet onsdag mødte Litauen. Men nogen mindeværdig dansk indsats var der langt fra tale om.
Se: Kæmpetalent på A-landsholdet
I Kaunas vandt de danske herrer med cifrene 31-25 over litauerne i en kamp, som der gik en hel del sommerferiestemning i. Henrik Toft blev dansk topscorer med seks mål, mens Jesper Nøddesbo noteredes for fem.
Danskerne slækkede i perioder meget på koncentrationen, men Litauen havde ganske enkelt ikke niveauet til at udfordre træner Gudmundur Gudmundssons tropper, der allerede inden kampen havde kvalificeret sig til næste års EM-slutrunde i Polen.
Derfor var der også plads til at give Johan Larsen nogle minutter i benene, og han kvitterede med tre scoringer i sin debut.
Johan Larsen skifter den 1. juli fra Skanderborg Håndbold til Bjerringbro-Silkeborg.