Patrick er ham de alle 'hader': Så meget ofrer han for at nå drømmen

Du tænker formentlig ikke nærmere over det, når du snører støvlerne og løber på banen til arvefjendeopgøret mod nabobyen.

Men der er faktisk én mand, som er altafgørende for, at der kan spilles fodbold rundt om på alle typer stadions. En mand der må leve med tilråb og meget lidt anerkendelse, selvom han stiller op for håndører.

Dommeren er oftest udskældt og får sjældent at vide, hvis han gør det godt. Alligevel vælger nogen livet i centrum og på øretævernes holdeplads som en livsstil. En af dem er 26-årige Patrick Remon Gammelholm fra Randers.

Ham har Skipperligaen fået lov til at følge før, under og efter 1. divisionskampen mellem Silkeborg IF og FC Helsingør.

Du kan se hele reportagen her:

Fredag kl. 15, Svenstrup ved Aalborg

I Danmark er ingen fodbolddommere hverken i landets bedste række eller på et hvilken som helst andet niveau ansat på fuldtid til at passe fløjten på grønsværen. Patrick Remon Gammelholm dømmer fast i 1. division og er fjerdedommer i Superligaen.

Og ja, så arbejder han som salgschef hos medicinalvirksomheden Agito i Svenstrup ved Aalborg. Med en helt almindelig 37 timers arbejdsuge.

- Fodbold fylder alligevel 60 pct. af min hverdag. Det er en livsstil for mig at være fodbolddommer, fortæller Patrick til Skipperligaen.

Dommergerningen kræver lidt mere end et deltidserhverv rent timemæssigt for den unge dommer, men i tankerne fylder det endnu mere.

Det kommer også til udtryk på arbejdspladsen i det nordjyske, hvor Patrick formentlig er en af de ansatte, der tænker allermest over sin ageren i kantinen, til fredagsbaren og julefrokosterne.

- Det er de færreste mennesker, der har set mig skeje helt ud til firmafesterne. Det plejer jeg at holde for mig selv. Du er jo både privat-Patrick og dommer-Patrick, det er lidt en og samme person. Så hvis jeg ligger døddrukken på kantstenen, kan det ende på Ekstra Bladet eller de sociale medier.

- Det er også virkelig sjældent, jeg hopper på kagen på kontoret. Vi er nødt til at tænke over, hvad vi får proppet i hovedet.

Fredag kl. 17, Fitness One i Randers

Og Patrick skal ikke kun tænke over, hvad han spiser. Det kræver meget rent fysisk at være dommer på allerøverste hylde i Danmark. I 10 år har han virket som fodbolddommer, og kravene er kun blevet skærpet, jo længere han er kommet op i rækkerne.

Som hovedommer i 1. division skal fedtprocenten være under 15, og der skal klares en række svære løbetests.

- Jeg lægger en fire-fem dage om ugen på træning – ikke kun i fitness, men også ude på landevejen for at få nogle kilometer i benene.

- Da jeg sidst fik taget min fedtprocent, var den omkring 13, så jeg ligger på den rigtige side. Vi er i god form. Om vi er i bedre form end spillerne, det er svært at sige, lyder det fra Patrick Remon Gammelholm.

I modsætning til spillerne er en dommer nødt til at træne meget alene og uden den samme sparring og fællesskab, som der findes rundt om i klubberne.

Noget som den randrusianske mand med fløjten på sin vis har det fint med, for så bestemmer han selv.

- Vi har jo et fællesskab blandt dommerne, men ikke i samme grad som spillerne, og det kan man godt savne lidt.

Noget som Patrick dog ikke længere savner i samme grad, er de kolde fadøl, slik og chips i weekenden, for det giver han afkald på, hvis der er kampe i kalenderen.

- Gymnasietiden med fredagsbar var nok lidt sværere, end det er nu. Det bliver en hverdag, og de fravalg man vælger, bliver inkorporeret i den.

I stedet bliver den sparsomme fritid brugt på kvalitetstid med blandt andre konen Janni.

Søndag kl. 8, morgenmad i hjemmet

Det bliver der således ofte også tid til om morgenen på en kampdag, som søndag hvor Patrick skal dømme Silkeborgs kamp på hjemmebane mod nordsjællandske FC Helsingør.

Janni, en kammerat der i dagens anledning følger med fra sidelinjen og Patrick kan nå at vende dagens begivenheder over et rundstykke og en masse frugt.

Førstnævnte skal til en af de mange fødselsdage, som manden ofte må melde fra til.

- Det, man giver mest afkald på, er, når man skal til fødselsdage, fester og andre familiearrangementer. Der er en del, som Patrick ikke kan deltage i. Det er jeg efterhånden vant til, fortæller Janni Remon Gammelholm.

Hvad hun dog inderligt håber på, at manden kan være med til, er fødslen af deres første barn, som er sat til at være den 30. september.

Men hvad nu, hvis Patrick er ude at dømme en kamp?

- Jeg håber da, at han lægger afbud ind den dag, men ellers må vi tage den, som det kommer.

Samme indstilling har hun til livet som en familie med en lille ny og Patricks dommerliv.

- Det er jo ikke til at vide, hvordan det bliver, men vi skal nok få det til at hænge sammen.

Søndag kl. 11.15, afgang mod Jysk Park i Silkeborg

Patrick og resten af dommerkvartetten mødes halvanden time før startfløjtet. I bilen på vej til stadion kobler den unge dommer fra Randers helt af og begynder så småt at forberede sig mentalt på dagens opgave.

Til daglig har han også tilknyttet en mentalcoach, der forsøger at lære ham, hvordan man håndterer presset på de store stadions og fra tusindvis af tilskuere.

I bilen er der også tid til at reflektere over hvervet som dommer og tænke over, hvorfor man gør det. Når nu det ofte indebærer tilsvininger af forskellig art, vrede spillere og trænere samt en benhård bedømmelse af hver enkelt situation i kampens hede.

- I bund og grund handler det om passionen for den her fodboldkamp. Hvis man selv har spillet fodbold før, så elsker man spillet. For mit vedkommende er det ikke en mulighed at være en del af det her elitemiljø på nogen anden måde.

- Og ja det vil virke meget utaknemmeligt faktisk hver gang, fordi man får så meget feedback på de ting, du laver, lad os kalde dét det, forklarer Patrick.

Derfor er det også nødvendigt ikke at lade sig påvirke personligt.

- Jeg skelner meget imellem, hvad er personligheden Patrick, og hvad er dommerskiltet. Hvem er det, de er sure på. Det er sjældent mig som person.

Sådan har det været op gennem rækkerne, fra den unge dommer startede sit dommervirke 10 år tilbage i de lavere serierækker med udgangspunkt i hjembyen Auning på Djursland, til nu hvor han dømmer professionelle i 1. division.

- De store forskelle er stemningen, omgivelserne og presset. For mig er vi dog alle sammen mennesker. Spillere er spillere, så det er ikke noget, jeg tager med i mine overvejelser, når jeg står over for et givent navn.

Det virker heller ikke til at påvirke ham synderligt, når Silkeborg-angriberen Ronnie Schwartz farer op i det røde felt et par gange i løbet af søndagens kamp. Rent faktisk bliver kampen en af de mere rolige set fra dommernes side.

Søndag kl. 15.36, slutfløjt Jysk Park i Silkeborg

Alligevel er det stadig ikke helt slut, da Patrick blæser i fløjtet for sidste gang ved stillingen 1-1.

På trods af at der har været meget forberedelse op til og intense 96 minutter på kunstgræsbanen, så skal præstationen evalueres med teamet langs linjerne, og så begynder optakten frem mod den næste kamp allerede så småt derefter.

- Den store drengedrøm for mig er at komme ud i udlandet og dømme noget fodbold der engang. Målsætningen er selvfølgelig at ryge i Superligaen.

Men hvad kræver det af dig at dømme i Champions League?

- Der er meget arbejde. Det er noget med ledelse, rutine og komme ud at dømme nogle kampe, hvor du bliver presset ud i ting, du ikke har været presset ud i før.