Fuld bilist forstyrrede hundetræning - bakkede ind i hangar

En 61-årig mand bakkede ind i en lufthavnshangar under en hundetræning øst for Rønde. Manden blev sigtet for spirituskørsel.

Udgivet Opdateret
Det er en overordentlig dum idé at køre bil, når man har drukket alkohol. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Det var nok ikke lige det, hundeejerne havde regnet med at opleve, da de lørdag eftermiddag tog deres bedste, firbenede venner med til hundetræning i en lufthavnshangar i Feldballe øst for Rønde.

Træningen blev nemlig forstyrret af en 61-årig alkoholpåvirket mand, der bakkede ind i hangaren klokken 15.03.

Hundetræningen foregår i lufthavnshangaren i Feldballe. / Foto: Google Maps

En af hundeejerne kontaktede Østjyllands Politi, fordi den 61-årige lugtede kraftigt af alkohol og virkede synligt påvirket af alkohol. Han forlod dog stedet kort efter, men han var ikke svær at finde frem til, da han havde efterladt sin egen bil.

- Vi fandt manden på hans bopæl. Det var føreren af bilen, og han bor på en adresse i nærheden. Han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel, siger vagtchef Morten Bang Rasmussen til TV2 ØSTJYLLAND.

Søndag morgen blev Østjyllands Politi tippet om endnu en spritbilist, som kørte rundt på et fladt dæk. Han blev også stoppet og sigtet for spirituskørsel.

Vi er glade for, når folk ringer. Hellere en gang for meget, end en gang for lidt.
Morten Bang Rasmussen, vagtchef, Østjyllands Politi

Politiet opfordrer naturligvis folk til at lade være med at køre bil, hvis man har drukket. Og så opfordrer vagtchefen borgerne til at kontakte dem, hvis de ser noget mistænkeligt.

- Vi er glade for, når folk ringer. Hellere en gang for meget, end en gang for lidt, siger Morten Bang Rasmussen.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her