Hanne brød tavsheden: Så bød borgmesteren på kaffe
Hanne Høgh Larsen fortalte sidste år offentligt om sin angst forbundet med at stamme. Nu vil kommunen hjælpe hende med nyt netværk.
I stedet for at skjule det, har hun valgt at leve med det og sige det højt: Ja, jeg stammer.
Det er rejsen mod den erkendelse, der det seneste stykke tid har styrket Hanne Høgh Larsen fra Ryomgård.
I efteråret fortalte hun i et længere portræt om sit liv med talevanskeligheder, og siden er det væltet ind med ros og anerkendelse til hende.
- Jeg har fået så mange positive tilkendegivelser, og jeg får et klap på skulderen. Jeg kan jo godt snakke. Det er rigtig dejligt, siger hun.
Op af hullet
I portrættet fortæller hun om mødet med Syddjurs Kommunes talepædagog i en sen alder. En person, som har hjulpet hende med at erkende og arbejde med sine taleproblemer.
Her nogle måneder senere er Hanne Høgh Larsen kommet så langt, at hun snart helt skal stå på egne ben og ikke længere har brug for sessionerne ved talepædagogen.
- Det er min talepædagog helt tryg ved, men det er jeg ikke endnu. Hvad nu hvis jeg vælter og falder i et hul, hvem ringer jeg så til? har hun spurgt ham flere gange.
Til det svarer han altid:
- Du kan sagtens komme op af det hul igen.
Fra valgkamp til dialogkaffe
Hanne Høgh Larsen er blevet mere og mere modig. Allerede under valgkampen stødte hun på Michael Stegger Jensen fra Socialdemokratiet til et vælgermøde.
Dengang var han borgmesterkandidat, og i dag er han Syddjurs' nye borgmester.
- Hendes historie om at kæmpe med stammen, er først og fremmest en fantastisk historie om, hvordan hun er ved at komme ud på den anden side, siger Michael Stegger Jensen (S).
Til vælgermødet fortalte hun den kommende borgmester om sine tanker bag et lokalt netværk på Djursland for folk, som stammer.
- Så jeg inviterede hende til kaffe. Formålet var at hjælpe hende godt på vej i vores system og finde de rette at tale med i forhold til at få det ført ud i livet, siger Michael Stegger Jensen.
Nu reklamerer kommunen for netværket.
Blandt andet på Facebook reklamerer Syddjurs Kommune for netværket.
Klar til at bakke op om civilsamfundet
Syddjurs Kommune har sat deres netværkskoordinator til at hjælpe med at få netværket op og stå.
- Hvis vi bare er en tre-fire stykker i begyndelsen, så er vi i gang, siger Hanne Høgh Larsen og fortsætter:
- Jeg er meget optimistisk omkring det, og så kan vi altid lave mere reklame for det.
Også Venstres Christoffer Pedersen har fulgt historien og mener, det klart er en kommunal opgave at bakke op om folk, som vil starte nye, frivillige initiativer.
- Jeg synes, det er godt, når borgere selv tager initiativ til at begynde et meningsgivende fællesskab – uanset om det er for stammere eller for andre områder, siger Christoffer Pedersen.
Men hvor går grænsen mellem det frivillige og en offentlig opgave?
- Et netværk som dette er typisk organiseret i foreningsregi, men vi skal stadig som kommune støtte op om, at frivillige kræfter kan få lavet et netværk som det her.
De er derude
Hanne Høgh Larsen ved, der er andre på Djursland, som i en voksen alder stadig stammer og isolerer sig.
Dog kan det være svært at få folk til aktivt at deltage i netværk.
- Hvis de har det ligesom mig for bare kort tid siden, så er de svære at få det trukket ud, men jeg tror og håber på, at vi sammen kan få brudt et tabu, siger Hanne Høgh Larsen.
Fakta om stammere
4-5 pct. af alle børn stammer.
Ca. 80 pct. af børn stopper med at stamme før de bliver voksne.
Man mener, at 0,7-1 pct. af voksne i den vestlige verden stammer. Ud af disse er 80 pct. mænd.
Hos nogle opstår stammen efter en forsinket tale-sprogudvikling, mens den hos andre begynder efter en tidlig talestart. Stammen kan også begynde senere i barnets udvikling, især ved skolestart. Den begynder sjældnere i puberteten.
Stammen er uafhængig af social, økonomisk, kulturel og etnisk baggrund.
Kilde: Patienthåndbogen