Skovejere frygter konsekvenser af ny type nationalpark
Hvis staten vælger et stort hegn i naturnationalpark, frygter private skovejere, at de vil blive væltet af naturgæster i deres naboskov.
Bliver dele af Nationalpark Mols Bjerge indhegnet og omdannet til en såkaldt naturnationalpark, frygter private skovejere i omegnen, at de vil få flere skovgæster - og så mange at det kommer til at ramme dem på økonomien.
Det siger Christian Gøthche, bestyrelsesmedlem i Vistoft Sogns Plantningsselskab ApS og medejer af den 95 hektar private skov Vistoft Plantage. Her driver de skovbrug og lejer skoven ud til jagt.
- Vores primære formål er at drive selskab, og det gør vi på så bæredygtig en måde, som det overhovedet kan lade sig gøre, forklarer Christian Gøthche.
Cyklister i krattet forstyrrer vildtet
I dag er der offentlig adgang til plantagen, og sådan ønsker Christian Gøthche også, at det skal forblive, men skal skoven fortsat bruges til at producere tømmer og drive jagt, kan skoven ikke tåle flere gæster, understreger han.
- Vi er pressede i dag. Vi er meget pressede. Når vi for eksempel oplever, at cyklister kører gennem krattet og stresser vildtet, falder værdien af den jagt, vi kan leje ud, siger skovejeren og fortsætter:
- Vi ville være frygteligt kede af at lukke skoven af, for vi vil gerne dele den her naturperle. Både med vores andelshavere, men også med alle andre skovgæster.
Fantastisk natur
Derfor er skovselskabet ikke tilhængere af, at staten overvejer at placere en indhegnet naturnationalpark med fritgående dyr, for frygten er, at flere ikke tør bevæge sig på de offentlige arealer og i stedet søger til den private plantage.
- Det vil betyde et øget publikumstryk med en økonomisk nedgang for de private plantager og for driften herude.
Selv om ændringerne i princippet kun berører de statslige arealer og altså ikke de private som Vistoft Plantage, føler de private skovejere sig ikke hørt i debatten om naturnationalparker.
- De lokale har sørget for, at der er en helt fantastisk natur herude, og vi har klaret det i mange hundrede år, uden staten behøvede at komme og fortælle os, hvilket natursyn, vi skulle have.
