Sommerfest for plejebørn i Ree Park
Hundredevis af plejebørn, plejeforældre og søskende deltog lørdag i et stort anlagt arrangement i Ree Park i Ebeltoft.
Det var ’Børnehjælpsdagen’, der for andet år i træk spredte glæde.
Læs også:
Fokus på dagen er at give plejebørn en god oplevelse, og til at hjælpe med at få den idé til at blive til virkelighed var blandt andre komikeren Karsten Green, gymnasten Helge Vammen og Peter Skødt Knudsen, der er kendt fra Danmarks Radio.
Ree Park Safari åbnede dørene for dagen uden beregning, og man kunne dagen igennem boltre sig med aktiviteter som gummistøvlekast og ’gæt en dyrelort’.
'Børnehjælpsdagen' har som mission at støtte anbragte børn, der bor på døgninstitutioner eller hos en plejefamilie, men også udsatte unge. Kronprinsesse Mary er protektor for 'Børnehjælpsdagen'.
Du kan se billedere fra arrangementet øverst i artiklen. Fotos: Roar Paaske.