Alfred tegnede dronningen og vandt æren som blomsterdreng

Alfred Rabølle fra Virklund Skole vandt en konkurrence og blev blomsterdreng, da Dronningen kom til Silkeborg

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Alfred Rabølle har sommerfulge i maven. om lidt skal han hilse på Dronningen som den første under majestætens visit i Silkeborg. Foto: Mikael Andersen, TV MIDTVEST
Af Kåre Rolf Hansen og Rikke Danielsen
I samarbejde med TV MIDTVEST

Dronningen gæster mandag og tirsdag Silkeborg som en del af det årlige sommertogt.

raditionen tro trak det royale besøg masser af folk af huse. Store og små. Unge og gamle. Den første, der fik lejlighed til at hilse på majestæten var en dreng fra første klasse på Virklund Skolen.

- Jeg tegnede Dronningen. Jeg havde også tegnet hendes to hunde og en garder, siger Alfred Rabølle.

Tegningen var så god, at det blev ham, det vandt tegnekonkurrencen og fik lov til at være blomsterdreng. Forud for mødet med Dronningen fortalte Alfred Rabølle, at han var noget spændt på, hvad der skulle ske.

Har du sommerfugle i maven? 

Meget. Jeg har tænkt på, at jeg vil sige... Altså, hun siger først goddag. Og så vil jeg sige goddag deres majestæt, siger Alfred Rabølle.

Alfred Rabølle tegnede dronning Margrethe, hendes to hunde og en garder. Tegningen var så god, at han fik lov til at være blomsterdreng. Foto: Mikael Andersen, TV MIDTVEST Foto: Henrik Drivsholm, TV MIDTVEST

Silkeborg og Dronningen for 17. gang

Det er ikke alene Alfred Rabølle, der var spændt forud for Dronningens besøg. byens borgmester, Steen Vindum, har også glædet sig, og har trukket sin borgmesterkæde over hovedet i dagens anledning.

- Der ligger meget forberedelse i sådan et besøg. Og meget mere end man lige tror. Der ligger rigtig, rigtig meget sikkerhedsmæssigt. Vi skal finde de rigtige besøgssteder. Vi skal også finde noget, som kongehuset og majestæten siger ja til. Det hele er planlagt helt ned i detaljer. helt ned i en minutplan. Et eller andet skal nok gå galt på et tidspunkt, men jeg kan i hvert fald sige så meget, at vi er rigtig godt forberedt, siger Steen Vindum.

Faktisk er Vindum efterhånden ved at være temmelig erfaren ud i royale besøg.

- Jeg har mødt majestæten et par gange før, men det er første gang, vi har et rigtigt besøg på to dage. Det glæder jeg mig rigtig meget til.

VIDEO: Her ankommer dronning Margrethe til Silkeborg, hvor hun skal være i to dage.

Hvad betyder det for en by som Silkeborg?

- Det betyder rigtig meget. I det hele taget har vi en god kontakt til kongehuset. Jeg tror det er 17. gang majestæten besøger Silkeborg. Så sent som i torsdags, havde vi besøg af kronprinsen til en udstillingen nede på Museum Jorn. Det betyder noget hver gang. Vi vil vise byen frem på bedste vis, siger Steen Vindum.

Blandt de mange tilskuere til den officielle modtagelse foran rådhuset er mødt en masse børn op. men der er også rullet en del kørestole ud fra kommunens plejecentre. To af dem, der har sin egen stol med er Anette Kjær Jensen på 83 og Sine Thomsen på 88 år, der begge er med Gødvad Plejecenter til Dronningebesøget.

VIDEO: Lang tid før dronning Margrethes ankomst til Silkeborg, havde forventningsfulde borgere taget opstilling langs ruten til dronningens karettur. Silkeborgs borgmester, Steen Vindum (V), skulle prøve turen i karet for første gang.

- Jeg synes da, det er dejligt at se dronningen. Hendes ser vi ikke så tit, siger Anette Kjær Jensen.

- Jeg synes, hun klarer alt godt, det er, hvad jeg har at sige.

Anette Kjær Jensen sidemakker på tilskuerrække stemmer i.

- Jeg synes, hun holdt en rigtig flot tale til Macron fra Frankrig. Hun er bare rigtig god. Hun betyder meget for Danmark, siger Sine Thomsen.

Dronningens program i Silkeborg

Mandag 3. september 2018

  • Officiel modtagelse på Silkeborg Rådhus
  • Karettur med Garderhusarregimentets Hesteskadron gennem Silkeborg by
  • Danmarks Outdoor Hovedstad
  • Museum Jorn
  • Gl. Skovridergaard
  • Køkkenvirksomheden Designa A/S i Kjellerup
  • Neder Kjærsholm Hovedgaard i Thorning
  • Reception på Kongeskibet Dannebrog i Horsens Havn
Tirsdag 4. september 2018
  • Nedbrydningsvirksomheden Kingo Karlsen A/S
  • Aktivitetstilbuddet Lysbro Kunst
  • Festlig afsked på Torvet i Silkeborg

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her