Skarpskytter på hustagene passede på Regatta-gæster

Politiet var beredt på et terrorangreb i tilfælde af terror i Silkeborg

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Foto: Det sker i Silkeborg
Af Lars Lauridsen og Rikke Danielsen
I samarbejde med TV MIDTVEST

Politiet passede godt på de omkring 100.000 mennesker, der lørdag aften deltog i festlighederne ved den store ildregatta i Silkeborg.

Midtjyllands Avis skriver, at der rundt omkring på hustagene lå specialtrænede politifolk - medlemmer af den særlige Romeo-patrulje - der var klar til at gå i aktion i tilfælde af terror.

VIDEO: Se Regatta-gæster drikke flyversjusser i 50 meters højde.

Romeo-patruljen er ifølge avisen udstyret med rifler og har også udstyr, der kan standse en lastbil på vej ind i en menneskemængde.

- Sikkerhedsmæssigt var vi beredt på et terrorangreb, og da jeg midt under Regattaen hørte om terrorangrebet i Barcelona, var jeg glad for, at vi havde sat så mange sikkerhedsforanstaltninger i værk, siger politiets indsatsleder Lasse Ivanøe.

Midtjyllands Avis skriver desuden, at der både fredag og lørdag kredsede et overvågningsfly fra Hjemmeværnet over Silkeborg.

- Flyet er i stand til at sende os så god overvågning, at vi selv i mørke kan følge enkeltpersoner, siger Lasse Ivanøe.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her