Ulækre toiletter kan få børn til at tisse i bukserne

Hvert fjerde barn nægter at bruge skolens toiletter. Det får børn til at tisse i bukserne, lyder det

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Det ældste toilet i Region Midtjylland er fra 1945. I gennemsnit er de midtjyske toiletter bygget i eller renoveret i 1996.
Af Lars Lauridsen og Camilla Therkelsen
I samarbejde med TV MIDTVEST

Nu er det dokumenteret: Der er en tæt sammenhæng mellem kvaliteten af toiletterne på de danske skoler og børns inkontinens.

Børn med inkontinens er flove, har dårligt selvværd og nedsat livskvalitet. De vurderer selv det at tisse i bukserne som et lige så stort problem som alvorlig sygdom som astma eller sukkersyge.
Søren Rittig, overlæge,  Aarhus Universitetshospital

Sådan lyder resultatet af den store undersøgelse, der i ugerne 38-40 blev gennemført på skoler og ungdomsuddannelser over hele landet.

20.000 elever deltog i undersøgelsen, der går under navnet Masseeksperimentet 2017 - heriblandt 3524 fra Region Midtjylland.

- Vores mistanke er klart blevet bekræftet. Vi kan se en meget tydelig sammenhæng mellem børnenes utilfredshed med toiletterne og inkontinens, simpelthen fordi børnene går og holder sig. At holde sig er skadeligt for både blære- og tarmfunktion. Blæren bliver overstimuleret, hvis den ikke bliver tømt regelmæssigt, lyder det fra professor og overlæge Søren Rittig fra Aarhus Universitetshospital i en pressemeddelelse.

Børn er flove

Det fremgår af undersøgelsen, at halvdelen af eleverne er utilfredse eller meget utilfredse med toiletterne på deres skole

 Undersøgelsen konkluderer også, at der er 50 procent øget forekomst af ufrivillig vandladning og forstoppelse blandt de elever, der holder sig hele skoledagen.

Søren Rittig bruger undersøgelsen til at konstatere, at det nu er på høje tid, at der kommer mere fokus på de sanitære forhold på skolerne.

- Børn med inkontinens er flove, har dårligt selvværd og nedsat livskvalitet. De vurderer selv det at tisse i bukserne som et lige så stort problem som alvorlig sygdom som astma eller sukkersyge.

Det ældste toilet i Region Midtjylland er fra 1945. I gennemsnit er de midtjyske toiletter bygget i eller renoveret i 1996.

Masseeksperimentet konkluderer, at jo ældre toiletterne er, desto mere utilfredse er eleverne med forholdene.

VIDEO: Uhumske toiletter er et stor problem på de danske folkeskoler. Undersøgelser har tidligere vist, at toilethygiejnen på landets folkeskoler er så ringe, at hver tredje elev holder sig i skoletiden. Dette ses også på Rundhøjskolen i Aarhus, som vi besøgte i januar måned.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her