Egon har boet i udsat område i 31 år - nu kæmper han mod ghettostempel
I Sundparken i Horsens arbejder både beboere, kommune og boligforening på at få området slettet fra ghettolisten.
Den 1. december udkommer den nye ghettoliste. På listen er Sundparken i Horsens, der tilmed beskrives som et "hårdt ghettoområde".
Men spørger man Egon Utoft Sørensen, er den beskrivelse helt forkert. Han har boet i Sundparken i 31 år og nægter at kalde området for en ghetto:
- Jeg kæmper mod den her ghettoplan, fordi jeg synes, at det er noget, som de har opfundet ovre på Christiansborg. Og de, der har opfundet ghettoplanen, har aldrig prøvet at bo i sådan et område, siger han til TV SYD.
Egon Utoft Sørensen står langt fra alene i sin kamp. Også den lokale boligforening Odinsgaard så gerne Sundparken slettet fra ghettolisten.
- Vi vil selvfølgelig gerne af listen, for vi kan ikke lide ordet ghetto og slet ikke ordet hård ghetto, fordi det er ikke det, vi ser Sundparken som, siger boligforeningens direktør Michael Meldgaard.
Jobbus og dørklokker
Horsens Kommune har et mål om, at Sundparken fra 2021 ikke længere skal opfylde kriterierne for en ghetto. I februar præsenterede kommunen en plan for at nå det mål.
Og områdets beboere spiller en central rolle. Egon Utoft Sørensen har blandt andet hjulpet med at stemme dørklokker for at finde ud af, om nogle af naboerne har uddannelser, som de ikke har fået registreret.
Jeg kæmper mod den her ghettoplan, fordi jeg synes, at det er noget, som de har opfundet ovre på Christiansborg.
En anden ting, der er sat i værk, er en jobbus. Tidligere havde Jobcentret i Horsens en bus, som kørte i Sundparken. Her kunne ledige få hjælp og rådgivning til at komme i arbejde. Nu er bussen skiftet ud med et fast skur, og ledigheden er faldet.
I juli i år var der 237 ledige blandt beboerne i Sundparken. I starten af november var det tal faldet til 210.
Bjarke Thomsen er beskæftigelseschef på Jobcentret i Horsens, og han tror ikke, at jobcentret havde fået lige så mange i arbejde uden jobbussen:
- Nej, det tror jeg ikke. Der har været meget fokus på det her, og vi har også sat flere ressourcer ud i området, end vi normalt ville have gjort.
På rette vej
De, der til dagligt arbejder med Sundparken, mener, at man er på rette vej for at få fjernet stemplet som en hård ghetto.
- Jeg synes, at det går godt med indsatsen med at få folk i beskæftigelse, og lige nu er man ved at få registreret uddannelse, siger Michael Meldgaard.
Boligforeningen har også foreslået at rive 139 boliger ned. Det foreslag skal politikerne nu tage stilling til.
Inden de gør det, anbefaler Egon Utoft Sørensen, at de kommer på besøg i Sundparken. Gerne i længere tid:
- De skulle prøve at flytte herud et års tid. Så kunne de finde ud af, at det er et rigtigt godt sted at bo, siger han til TV SYD.
Hvad er en ghetto?
Ved et ghettoområde forstås et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent, og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:
- Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 procent.
- Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet.
- Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Kilde: regeringen.dk
