Teaterfestival: Børn skal se verden på nye måder

I weekenden er fortove, pladser og spillesteder forvandlet til én stor teaterscene, når Horsens for 34. gang afholder teaterfestival for børn og unge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
For 34. gang bliver der afholdt teaterfestival for børn og unge i Horsens Kommune. Arkiv.
Af MARK BUNDGAARD og Sofus Sten Hansen
I samarbejde med TV SYD

Omkring 6000 børn, unge og forældre er i weekenden inviteret til en af Danmarks største teaterfestivaler for børn og unge i Horsens.

I over 30 år har Horsens Kommune arrangeret festivalen, der har et klart formål. At få scenekunsten ud til dem, der ikke har oplevet den før.

- Vi synes, at teater på mange måder er en kunstart, der ikke er folkelig, så her kan vi få folk, der aldrig har oplevet scenekunst, til at se det og måske får lyst til mere og bevæge sig ind i teaterrummet, siger festivalleder Maria Suh til TV SYD.

Fra fredag til og med søndag bliver der spillet 35 forskellige forestillinger rundt om i byen med alt fra dukketeater til danseforestillinger hentet ind fra hele landet. Samtidig er festivalen også et mødested for teaterbranchen.

For festivallederen handler det blandt andet om at få børn til at opleve verden.

- Scenekunst åbner op for nye måder at se verden på.  Og måske hjælper det nogen til at tage beslutninger eller skabe nye fællesskaber, siger Maria Suh.

VIDEO: Igennem 25 år skabte Frank Panduro utallige folkevandringer, når musikalske verdensstjerner gæstede Horsens. Se historien om hvordan det hele begyndte, da en grøn Frank Panduro blev direktør for Horsens Ny Teater i 1992.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her