Aarhus Kommune tjener millioner på p-afgifter - men snart er det slut

Landets 98 kommuner tjente i alt 925 millioner kroner på betalingsparkering og parkeringskontrol i 2017.

Dermed fortsætter de kommunale parkeringsindtægter deres himmelflugt. Det er nemlig en stigning på 120 millioner kroner i forhold til 2016.

Det viser en opgørelse fra Forenede Danske Motorejere (FDM), der har indsamlet tal fra landets kommuner, hvor 22 har betalingsparkering og 47 har parkeringskontrol.

Læs også:

Nye regler for lastbiler fra i dag: Slut med at slå lejr på rastepladser

Taksten skal ned

I 2017 havde Aarhus Kommune samlet p-afgifter for 66,45 millioner kroner. København er dog med afstand den kommune, der tegner sig for de største parkeringsindtægter.

Hovedstaden alene fik indtægter for 621 millioner kroner fra parkering i 2017, hvilket er et rekordstort beløb.

De 462 millioner kommer fra betalingsparkering, hvor parkeringsautomaterne i indre København i tidsrummet mellem klokken 8 til 18 opkræver 36 kroner i timen. De resterende 159 millioner kroner kommer fra kommunens egen parkeringskontrol.

På baggrund af kommunernes rekordstore indtjening på p-afgifter opfordrer FDM nu kommunerne til at sætte taksterne for parkering ned.

Bør sætte priserne ned

- Vi anerkender, at der i visse kommuner kan være behov for at regulere trafikken med betalingsparkering. Men med en samlet parkeringsindtægt, der bare vokser og nu nærmer sig en milliard kroner, bør kommunerne alligevel spørge sig selv, om det ikke er tid til at se på priserne og måske sætte taksterne ned, fordi det er for dyrt, siger juridisk konsulent i FDM, Dennis Lange, i en pressemeddelelse.

Mindre end 30 procent af kommunernes samlede p-indtægter går til parkeringspladser og p-kontrol.

Læs også:

Parkeringsvagt blev spyttet i ansigtet i Aarhus

Derfor foreslår FDM, at kommunernes rekordstore indtjening på parkering bør samles i en pulje og gå til at forbedre parkeringsforholdene rundt om i landet.

- Det ligner overregulering, særligt når man tager i betragtning, at under 30 procent går til parkeringskontrol, drift og vedligeholdelse af p-pladser. I stedet går langt hovedparten af indtægterne til andre ting ude i kommunerne. Det gør det svært ikke at få en mistanke om, at de bevidst opretholder et højt indtægtsniveau i strid med reglerne. Kommunerne må nemlig ikke have betalingsparkering med det formål at fylde kommunekasserne.

Ingen pengemaskine

Der er dog udsigt til, at p-indtægter fremover kommer til at skæppe mindre i de kommunale kasser.

En aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti fra foråret 2018 betyder nemlig, at grebet fra næste år strammes om de kommunale p-indtægter, så de i højere grad skal dele indtægterne med staten.

Dermed bliver det fremadrettet mindre lukrativt for kommunerne at opkræve parkeringsafgifter, da 70 procent af indtægterne fra betalingsparkering fra 2019 bliver modregnet i kommunernes bloktilskud.

Læs også:

Hidtil har kommunerne kunnet beholde størstedelen af pengene fra p-afgifter selv. Men med den nye ordning skønnes det, at den nye model vil øge modregningen med 300-350 millioner kroner årligt.

- P-billetter må ikke være en pengemaskine eller skjulte skatter for kommunerne. Vi skal ikke straffe travle familier, der er afhængige af bilen for at få hverdagen til at hænge sammen, og erhvervsdrivende, der har behov for at transportere deres varer ud til deres kunder. Når bilisterne betaler for at stille bilen, skal pengene gå til trafikale investeringer. Ikke til at fylde kommunekassen op eller bruge pengene på andre områder, udtalte økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) i forbindelse med at aftalen blev indgået med Dansk Folkeparti.