Christian Degn levede af junkfood i tre uger - pludselig gik alvoren op for ham

Er de fire kendte forsøgspersoner blevet afskrækket af at spise junkfood? Og hvordan har deres kroppe det i dag? Få svaret her i artiklen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Fra venstre: Rikke Hørlykke, Mette Blomsterberg, Christian Degn og Johnny Hansen. Foto: TV 2

Et alarmerende højt blodtryk.

Mavesmerter, koncentrationsbesvær, træthed, impotens og inflammation.

Det er nogle af de symptomer de fire forsøgspersoner oplevede på deres egne kroppe, da de medvirkede i ’Junkfood-eksperimentet’.

Men hvordan er det gået dem, siden de for snart et år siden sagde ja til at leve af burgere, pizza og grillmad i tre uger?

Christian Degn

Christian Degn er født og opvokset i Randers-området og har stadig en stor tilknytning til sin hjemstavn. / Foto: TV 2
  • Vægt: +2,4 kg

  • Fedt om organer: +800 ml

  • Tarmbakterier: Han oplevede et fald i mængden af syv forskellige bakteriearter, der kan producere sundhedsfremmende stoffer. En bakterieart, der fremkalder inflammation, steg til det firedobbelte.

Forventning:

Christian Degn sprudlede af glæde ved udsigten til at skulle leve af pizza, burgere og grillmad i tre uger. Tv-værten håbede på, at revolutionere madpyramiden efter de tre uger, så den kun bestod af junkfood.

Påvirkning:

Efter flere dage på den fede og fiberfattige kost løb Christian Degn rundt om søerne i København. Han løb hurtigere, end han plejede. Han kunne ikke mærke nogen negative effekter af maden.

Efter en uge med burgere oplevede Christian Degn, at soldaten ikke længere gjorde honnør om morgenen, og han mistede lysten til sex. Den kom dog igen.

Afføringsprøverne fra Christian Degn viste en markant stigning af især én bakterie, der producerer et stof, der fremkalder inflammation i tarmen. Et fund der også forekommer ved kronisk tarmbetændelse ­– kaldet morbus Crohn. Der gik alvoren rigtig op for tv-værten.

I dag:

- Jeg har fået en erkendelse af, at jeg kan æde mig selv til en masse livsstilssygdomme, uden at jeg ville opdage det, for jeg fik ikke rigtig nogle advarselssignaler undervejs som de andre deltagere, fortæller Christian Degn.

Hvor han før kunne finde på at spise junkfood to til tre gange om ugen, så er det kun blevet til et par burgere og et par grillpølser de seneste tre måneder.

Men alting med måde, som Christian Degn siger, for han synes også, at det er vigtigt at nyde livet, og han elsker grillmad, så det skal der også være plads til en gang imellem.

Rikke Hørlykke

  • Vægt: +1 kg

  • Fedt om organer: 0 ml

  • Tarmbakterier: Hun oplevede et fald i mængden af seks forskellige bakteriearter, der producerer sundhedsfremmende stoffer. Til gengæld steg mængden af tre andre bakterier, der sandsynligvis har forsøgt at reparere skaderne og skabe en ny tarmbalance.

Forventning:

Rikke Hørlykke var lidt tilbageholden med at sige ja til at være med i eksperimentet. Det var vigtigt for hende, at hun kunne opretholde sin træning og dermed begrænse konsekvenserne af maden.

Da hun kunne blive ved med at træne, blev det samtidig også en vigtig grund for hende at være med i ’Junkfood-eksperimentet’.

For selvom det ikke var givet på forhånd, håbede hun at kunne vise, hvordan man ved at bruge sine muskler, og dermed få arbejdet den overskydende energi væk fra blodbanen og forbruge energien man indtager igennem maden, til en vis grad kan stå imod den belastning, som junkfood har på kroppen – og dermed begrænse konsekvenserne.

Påvirkning:

Noget af det første der ramte Rikke Hørlykke var mavepine. Hun blev meget oppustet af den junkfood, hun spiste, men hun undgik at blive forstoppet, hvilket hun tillægger sin træning skylden for.

De næste symptomer, hun kunne mærke en uges tid inde i eksperimentet, var overvældende træthed og hovedpine.

I den anden uge af eksperimentet begyndte hendes koncentration også at svigte hende, og hun skulle tage sig mere sammen for at nå de ting i hverdagen, hun ellers plejede at nå uden problemer.

- Det var frustrerende ikke at kunne nå samme arbejdsmængde, som jeg plejede. Normalt er jeg effektiv til at nå alt i min kalender, men jeg kunne ikke nå alt det, jeg skulle, og jeg skulle tage mig mere sammen, samtidig med at jeg havde svært ved at koncentrere mig, fortæller hun.

Nede i Rikke Hørlykkes tarm skete der noget interessant. Hun havde et fald i antallet af en række bakteriearter, der er gode for kroppen.

Men samtidig steg antallet af nogle andre bakterierarter, hvis kemiske stoffer kan mindske forekomsten af inflammation i kroppen.

Det er sandsynligvis bakteriernes forsøg på at kompensere for belastningen af den junkfood, hun pludselig fyldte kroppen med.

I dag:

Der gik ikke mere end et par døgn, før Rikke Hørlykke følte, at hun var tilbage til sit normale jeg igen efter afslutningen af ’Junkfood-eksperimentet’.

Junkfood har aldrig været noget Rikke Hørlykke har brudt sig særlig meget om at spise. En enkelt gang om året, har hun måske spist det, fortæller hun.

Det er ikke fordi Rikke Hørlykke fornægter junkfood. Hun er helt afslappet omkring, at man kan træffe et bevidst valg om at spise det i ny og næ og så hvile i det.

- Jeg får det bare dårligt, når jeg spiser junkfood, og derfor vælger jeg det ikke til i en normal hverdag. Vi laver rigtig meget mad fra bunden herhjemme, og det har jeg valgt at prioritere, siger hun.

Mette Blomsterberg

  • Vægt: -0,7 kg

  • Fedt om organer: + 200 ml

  • Tarmbakterier: Hun oplevede en udtalt stigning i mængden af to typer bakterier, som begge kan bidrage til udvikling af inflammation samt en betydelig stigning i to bakteriearter med sundhedsfremmende effekter. Det kan være kroppens forsøg på at afbalancere tarmens bakterielle økosystem.

Forventning:

Mette Blomsterberg vidste godt, at det var usundt at leve udelukkende af junkfood i tre uger. Hun var da også lidt betænkelig ved at lægge krop til eksperimentet, for hvad nu hvis testresultaterne ikke viste noget?

Men Mette Blomsterberg havde et inderligt ønske om, at der kommer en offentlig dialog omkring danskernes madkultur, og derfor valgte hun i sidste ende at sig ja til at være med.

Påvirkning:

Efter få dage meldte de første tegn sig på, at hun havde skiftet sin sunde hverdagskost ud med junkfood. Mette Blomsterberg fik stærke mavesmerter og blev forstoppet.

Lidt længere inde i eksperimentet blev hun mere og mere træt og ugidelig, og hun begyndte at få svært ved at koncentrere sig, hvilket hendes familie begyndte at lægge mærke til.

Antallet af især colibakterier steg voldsomt meget i Mette Blomsterbergs tarm, og det var en rigtig skidt udvikling, da colibakterier i store mængder i tarmen kan være skadelige for kroppen.

Det skyldes, at når colibakterier dør, så frigør de nogle stoffer, der hedder lipopolysakkarider, der går igennem tarmvæggen og fremkalder en voldsom inflammation i tarmen, men også i blodet og for den sags skyld i hele kroppen.

I dag:

Maven blev hurtigt normal igen, fortæller Mette Blomsterberg, der efter eksperimentets afslutning holdt sig langt væk fra junkfood og i stedet spiste masser af kål, rugbrød og fisk.

Men der skulle alligevel gå en hel måned, før hun følte, at hun var helt tilbage på toppen.

Oplevelsen med at være med i ’Junkfood-eksperimentet’ har imidlertid ikke afskrækket hende fra at spise junkfood, og hun har efterfølgende spist det et par gange.

Det på trods af, at hun tydeligt kunne mærke, hvor hurtigt det kan gå galt, hvis man får for meget af den usunde mad.

- Jeg håber, at min deltagelse i eksperimentet bevidner, at vi godt kan spise junkfood med god samvittighed, så længe vi kun spiser det sjældent, siger hun.

Johnny Hansen

  • Vægt: +2,2 kg

  • Fedt om organer: +1,5 liter

  • Tarmbakterier: Han oplevede et fald i mængden af otte anti-inflammatoriske/sundhedsfremmende bakteriearter. Man så også en stigning i mængden af en bakterieart, der har gunstige virkninger. Det kan være kroppens forsøg på at afbalancere tarmens bakterielle økosystem.

Forventning:

Johnny Hansen var meget spændt på, hvordan eksperimentet ville gå. Han havde sagt ja, fordi han ville se, hvordan junkfood egentlig påvirker hans krop.

Ofte er det netop den type mad der er tilgængelig for ham på landevejen, når han kører riget rundt for at optræde.

Påvirkning:

Ved hjælp af en hjernescanning i løbet af eksperimentet, fandt hjerneforsker Troels Wesenberg Kjær ud af, at Johnny Hansens hjerne reagerer aldeles positivt på billeder af junkfood.

Det er med til at forklare, at selvom sangeren godt ved, at junkfood er usundt, så spiser han det alligevel med stor fornøjelse, fordi hjernen ”lokker” ham til det.

Inden eksperimentet gik i gang, var professor i aktiv sundhed på Rigshospitalet, Bente Klarlund allerede bekymret for Johnny Hansens helbred.

Udsigten til tre uger på junkfood alene, ville ikke være noget, der bidrog positivt til en i forvejen let skrantende sundhedstilstand.

I løbet af eksperimentet steg Johnny Hansens blodtryk fra 155 over 87 til 178 over 103. Et normalt blodtryk ligger på cirka 125 over 80.

- Min læge har altid sagt, at mit blodtryk er højt, men at så højt var det altså heller ikke. Hvis jeg bare sørgede for at komme ud på et par gåture, så skulle det nok gå, fortæller Johnny Hansen.

Undervejs i eksperimentet begyndte han at få sværere ved at koncentrere sig, eksempelvis da han skulle optræde på et plejehjem, og han kludrede lidt rundt i, hvad hjemmet hed. En fejl han normalt ikke begår.

I dag:

Siden eksperimentet blev afsluttet, har Johnny Hansen arbejdet på at lægge livsstilen godt og grundigt om.

Det er kun blevet til pizza og burger et par enkelte gange, og de franske hotdogs på tanken spiser han også sjældnere. Alt i alt har Johnny Hansen tabt sig fem kilo, siden har var med i ’Junkfood-eksperimentet’.

- Jeg har simpelthen været nødt til at lægge mit liv om. Jeg vil ikke herfra for tidligt, så jeg var nødt til at gøre noget, fortæller Johnny Hansen.

Det næste punkt på ændringen af sin livsstil bliver at dyrke mere motion i form af eksempelvis flere daglige gåture.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her