Dansk ekspert advarer den yngre del af danskerne: I risikerer alvorlige senfølger

Siden epidemien med coronavirus brød ud, har budskabet gentagne gange lydt, at det især er de ældre, der skulle passes på, fordi de er i risiko for at dø som følge af smitte med coronavirus.

Det er stadig tilfældet, men som månederne er gået, og i takt med at flere er blevet smittet, viser det sig, at også de 20- til 40-årige – altså den yngre del af befolkningen – kan blive alvorligt og langvarigt syge.

Med coronavirus kan nemlig følge længerevarende symptomer – senfølger – som træthed, åndedrætsbesvær, koncentrationsbesvær og hovedpine, på trods af at selve virusinfektionen er overstået. Det er også på trods af, at de yngre i langt de fleste tilfælde ikke har været indlagt med alvorlig sygdom eller har haft svære symptomer.

- Det er en meget bred vifte af symptomer, man kan få i efterforløbet af covid-19. Også hvis man er yngre, hvor en stor procentdel – mellem 20-30 procent og i nogle opgørelser helt op til 40 procent – har følgesygdomme i flere uger og måneder, siger Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet.

Det er især netop den yngre del af befolkningen, der lige nu driver smitten i de nordiske, europæiske og mange andre lande verden over.

Af den grund har Verdenssundhedsorganisationen (WHO) ad flere omgange advaret den yngre del af befolkningen. Det skete senest tirsdag, hvor WHO igen advarede yngre om, at de ikke er usårlige.

Fra Jens Lundgren lyder det simple råd derfor:

- Prøv at undgå at blive smittet for at undgå at blive blandt dem, der får de her senfølger. Jeg skal ikke løfte pegefingre, men jeg vil være sikker på, at folk forstår, at virussen ikke bare er en banal forkølelse hos yngre, siger han til TV 2.

Senfølger hos yngre overrasker eksperterne

Ifølge Jens Lundgren er der tale om et andet ansigt af coronavirus, som eksperterne først nu er begyndt at forstå er et reelt problem, der rammer andre dele af befolkningen.

Han kan godt forstå, hvis det skaber forvirring, men udviklingen kommer bag på selv eksperterne.

- Det er ikke noget, som vi havde regnet med på forhånd eller havde forventet, men som vi kan konstatere rammer nogen, også yngre personer, der er blevet smittet, siger Jens Lundgren.

Han forklarer, at senfølger ikke er livstruende for dem, der bliver ramt, men at de alligevel kan være invaliderende, fordi folk efter overstået virusinfektion har svært ved – både fysisk og mentalt – at komme tilbage til det liv, som de førte, før de blev smittet.

Lars Østergaard fra infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital oplyser til TV 2, at senfølger også ses hos personer, der i første omgang er blevet testet negativ for coronavirus eller slet ikke er blevet testet. Her har en efterfølgende antistoftest kunnet fastslå, at personerne faktisk havde været smittet.

Medicin skal bremse infektionen og forhindre senfølger

Når det gælder behandlingen af senfølger, kan de ramte ikke skæres over en kam. Én type behandling kan måske hjælpe den ene og ikke en anden.

Det skyldes, at senfølger består af en bred paraply af forskellige symptomer. Hos nogle personer kan infektionen med coronavirus således have givet en form for organskade i et eller flere organer. Omvendt kan symptomerne hos andre være koncentrationsbesvær og hovedpine, forklarer Jens Lundgren.

Lars Østergaard oplyser, at eksperterne endnu ikke ved, hvad senfølgerne skyldes, eller hvad der er den bedste behandlingsmulighed. Han håber og tror, at senfølgerne hos patienter bliver bedre og går væk.

- Men vi ved faktisk ikke, hvordan det vil udvikle sig på sigt, fordi vi har kendt tilstanden i så kort tid, siger han.

Forskere over hele verden arbejder lige nu ifølge Jens Lundgren på projekter, der gennem behandling tidligt i virusinfektionen kan bremse infektionen og dermed reducere risikoen for senfølger. Det gælder også for de yngre, som ellers ikke er i stor risiko for at få et alvorligt forløb.

- Jeg har ikke resultaterne af dem endnu, men jeg håber, at vi i løbet af efteråret bliver klogere, siger Jens Lundgren.

Årsagen er muligvis immunsystemets overreaktion

Senfølgerne skyldes ifølge Lars Østergaard sandsynligvis, at immunsystemet på en eller anden måde overreagerer på grund af virus.

- Men immunsystemet retter sig så og går til angreb på ens eget væv, som så måske igen giver anledning til, at der kommer noget irritation af de små kar, som kan give blødninger og blodpropper. Det er nogle af de teorier, vi arbejder med, siger han.

Han oplyser desuden, at en antistoftest er et vigtigt værktøj til at kunne påvise, om personers symptomer skyldes en tidligere infektion med coronavirus, der på tidspunktet for senfølgerne er forsvundet fra kroppen.

Lignende symptomer efter andre infektioner

Symptomerne, som flere patienter med senfølger oplever, er kendte efter andre infektioner og sygdomme. Det gælder blandt andet mononukleose – også kendt som kyssesyge – der er forårsaget af Epstein-Barr-virus, og Q-feber – en bakterieinfektion, der kan overføres fra dyr til mennesker.

Også efter udbruddet med sars i 2003 viste et studie, at helt op mod en tredjedel af de smittede havde problemer med at dyrke motion i flere måneder, på trods af at de havde normal lungefunktion.

Lignende symptomer kan også optræde efter en hjernerystelse eller hos personer, der har været ramt af blodpropper eller hjerneblødninger. Det kan du læse mere om her.