Derfor har Danmark klaret coronavirussen bedre end de fleste - og sådan holder vi fast
Danmark er ikke lige så hårdt ramt af coronavirussen som en del andre lande. Seks eksperter gør dig her klogere på hvorfor.
Smittetallene i mange europæiske lande er på himmelflugt lige nu, og mange nationer lukker ned igen for at begrænse smitten.
Men herhjemme ligger antallet af smittede nogenlunde stabilt, kontakttallet er omkring 1, og de danske hospitaler er ikke i knæ.
Ifølge professor og overlæge Morten Sodeman er noget af det, der kendetegner coronavirussen, at "det har et element af tilfældighed over sig", hvor hårdt den rammer.
Alligevel kan man gøre noget, så det bliver lidt mindre tilfældigt, lyder det.
- Held falder ikke ned fra himlen. Så gør man forarbejdet bedre, er risikoen mindre, siger Morten Sodeman.
TV 2 har fået en række eksperter til at pege på, hvilke grunde der kan forklare, at Danmark er ramt mindre hårdt end andre lande og komprimeret det til tre bud.
Samme eksperter er grundlaget for, at du bagefter kan læse tre bud på, hvad der skal til, for at vi holder fast i den stabile smittekurve og kontakttallet i skak.
DE SEKS EKSPERTER
- Flemming Konradsen, Professor i Global Sundhed, Københavns Universitet.
- Helle Samuelsen, Lektor i antropologi, Institut for Antropologi, Københavns Universitet.
- Morten Sodeman, Professor, overlæge, SDU.
- Jan Pravsgaard, Professor i infektionsimmunologi på Københavns Universitet.
- Pernille Almlund, Lektor, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet.
- Michael Bang Pedersen, professor, Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.
Først tre mulige grunde til, at vi ikke er ramt hårdere:
1) Tillid til systemet
Da statsminister Mette Frederiksen 11. marts tonede frem på mange af Danmarks tv-skærme og lukkede store dele af landet ned, talte hun til et meget tillidsfuldt folk sammenlignet med andre lande.
For danskerne gør i stort omfang, hvad myndighederne beder om, og det bunder i, at vi har tillid til vores system. Den tillid gør, at vi har haft nemmere ved at ændre vores vaner mod det mere coronasikre - at arbejde hjemme, tage mundbind på eller aflyse bryllupper - end i andre lande, hvor tilliden ikke er ligeså stærk. Og det smitter af på smittetallene.
At vi danskere generelt har en tro på, at myndighederne vil os det bedste, skyldes blandt andet, at vores velfærdssystem er bygget over flere generationer. Vi er opdraget med, at staten tager hånd om os, når vi bliver syge eller arbejdsløse.
Det sociale sikkerhedsnet er en del af fortællingen om Danmark. Så på trods af piratfester og kritik af myndighedernes strategi, mener alle seks eksperter, at vores tillid er en af de vigtigste faktorer i Danmarks coronaopførsel.
Den kan også aflæses i de undersøgelser, som Aarhus Universitet løbende laver i flere europæiske lande, hvorfra grafen herunder er fra:
Opbakning til regeringens corona-poltik
Figuren viser udviklingen i andelen, der har svaret “Helt enig” eller “Delvis enig” til følgende spørgsmål: “Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Regeringen har ført den nødvendige politik for at håndtere corona-virussen.”
2) Timingen
At Danmark ikke var et af de første lande, som virussen ramte, skulle vise sig at blive en fordel for os. Myndighederne havde mulighed for at reagere, inden hospitalerne blev fyldte, og dødstallene strøg på himmelfart, som man så det i kinesiske Wuhan eller Italien.
Den nedlukningsmodel, der blev taget i brug, var af den mere drastiske slags: Landets kulturinstitutioner, skoler og institutioner lukkede, og mange blev sendt hjem fra arbejde. Valget af "den store hammer" fra virusbekæmpelses-værktøjskassen var muligvis overforsigtigt, men det var også med til at bremse virussen tidligt.
Og det er - set med virologbriller - bedre at slække på restriktionerne end at stramme dem efterhånden. For hvis man gradvist lukker ned, vil virussen sandsynligvis allerede have spredt sig, og så er man på bagkant.
Det var også en fordel set fra et smittemæssigt synspunkt, at regeringen egenrådigt kunne handle og uden lange forhandlinger kunne reagere og beslutte, hvilke foranstaltninger og restriktioner, der skulle tages i brug. Igen fordi nedkæmpelsen af virussen bliver meget sværere, hvis man taber tid til den.
3) Vores sundhedssystem
Det danske sundhedssystem er bredt, velfungerende og tilgængeligt sammenlignet med mange andre landes. Det har haft betydning, vurderer eksperterne.
For hvis man skal betale for behandling eller at blive testet, benytter færre sig af det. Og hvis sundhedsvæsnet var mere begrænset, som det er tilfældet i for eksempel i Italien, ville det også være sværere at lægge en linje, fordele værnemidler og have et overblik over, og det kunne have haft konsekvenser under pandemien.
Tre ting, der kan afgøre, om vi holder fast:
1) Vi skal se en mening med det
Selvom vi er et af de folkefærd, der har højest tillid til vores myndigheder, er det altafgørende, at vi kan se en mening med restriktionerne, hvis vi skal blive ved med at overholde dem.
Fordi situationen i dag er anderledes end i pandemiens begyndelse, er det også en anden måde, hvorpå vi skal informeres på end pressemøder og smittetal, som man kan blive 'immun' over for, hvis man konstant bliver eksponeret for det, lyder det fra eksperterne.
Nu handler det om at få formidlet en måde, hvorpå folk kan navigere i et mere åbent land, mens virussen stadig bliver holdt nede. Hvordan holder vi sociale relationer i gang uden at miste de vigtigste ting - hvordan vi skal tage imod en middagsinvitation eller få set familien på den smittemæssigt mest fornuftige måde.
Det er essentielt, at vi føler, der er en plan og underliggende strategi - hvis udmeldingerne virker vilkårlige og bliver givet på et skjult grundlag, bliver vi metaltrætte, skeptiske og mister motivationen til at overholde restriktionerne.
Læs også:
2) Test, test, test
Vatpinde og reagensglas er vigtige værktøj i virusbekæmpelsen, fordi coronatest er en måde at kortlægge og overvåge virussen på. Som det ser ud nu, bliver omkring 50.000 danskere testet for coronavirus hver dag.
Men står det til eksperterne, skal det tal endnu højere op i løbet af de næste måneder, hvor influenzasæsonen vil være over os. For symptomerne på influenza og forkølelse minder om symptomerne på covid-19, og det kan blive en faldgrube. Hvis smittede danskerne slår deres symptomer hen som en forkølelse, kan det i værste fald skabe en stor stigning i antallet af smittede.
Derudover er det vigtigt, at folk løbende har mulighed for at få testet, om de er smittet, så det ikke bliver en unødig bekymring og usikkerhed, der kan udmunde sig i et dårligere psykisk helbred.
3) Andre sygdomme skal holdes nede
Noget af det, der afgør, hvordan vi kommer ud på den anden side af pandemien, er alle de andre sygdomme og skavanker, der rammer os. For selvom coronavirussen trækker overskrifterne, er der stadig kræftpatienter, hjertesygdomme og folk, der skal have nye hofter.
Hvis der ophober sig en pukkel af ubehandlede patienter, kan det resultere i en ringere behandling og i sidste ende et højere dødstal. Hvis det er tilfældet, er der meget lidt vundet, uanset hvordan vi har håndteret coronavirussen.
