Dette insekt har kronede dage i det milde efterår
Mens bier, myg og fluer stort set er forsvundet i efteråret, findes bananfluen stadig i rigelige mængder. De tiltrækkes af en helt bestemt duft.
- Jeg tror søreme, jeg fik en.
Thomas Pape svinger sit store insektnet over fadet med brune bananer og bulede æbler. Kort efter har han stukket hele hovedet ind i nettet, og med et lille plasticrør suger han tilfreds flere bittesmå insekter op. Insekter som de fleste af os kender godt til.
- Det er faktisk en god sæson for bananfluer i år. Der er stadig mange af dem, og det kan vi takke det milde efterår og den store frugthøst for, siger Thomas Pape, som er insektforsker ved Statens Naturhistoriske Museum.
Trives i varme
Bananfluerne tiltrækkes af duften af gærende frugt. Og netop nu, hvor der i mange haver ligger nedfaldsfrugt og rådner, trives bananfluerne ekstra godt. Læg dertil et efterår, som viser sig fra sin milde side. Netop varme er nemlig essentiel for bananfluen.
Næsten alle insekter kan godt lide varme. De er afhængige af varme, for jo mere varme der er, jo hurtigere går deres livscyklus. Nu har vi et mildt efterår og det vil også sige, at reproduktionen af bananfluer går hurtigt, siger Thomas Pape.
Kommer hurtigt ind i vores hjem
Mens bananfluerne udendørs kan spottes ved kompostbunker og omkring nedfaldsfrugt, så oplever mange også, at de kommer ind i vores hjem. Bananfluen er nemlig effektiv til at trænge ind igennem sprækker i huse for at nå frem til den modne frugt, vi har liggende. Men selvom de små dyr kan være generende, så skal man ikke bekymre sig om sundhedsskadelige konsekvenser af deres besøg.
- Du kan godt risikere at spise en bananfluelarve eller æggene af en bananflue, hvis du sætter tænderne i en banan, hvor der er blevet lagt æg. Men skulle det ske, så dør æggene eller larverne med det samme, når de rammer mavesyren, fortæller Thomas Pape.
Genetiske landvindinger takket være bananfluen
Bananfluen er ikke kun velkendt i husholdningen, den er også en yndet gæst i laboratorier verden over. Bananfluen - eller Drosophila melanogaster - som dens videnskabelige navn lyder, bliver nemlig i stor udstrækning brugt i genetiske eksperimenter og har blandt andet været en vigtig brik i forskning omkring mange arvelige sygdomme fra psykiske lidelser til hjertesygdomme og diabetes.
- Vi kan takke bananfluen for nogle rigtig store genetiske landvindinger, siger Thomas Pape og tilføjer, at det blandt andet skyldes bananfluens evne til at formere sig hurtigt samt dens simple genetik, der gør den populær i laboratorierne.
Forsvinder med vinterens komme
Selvom vi har meget at takke bananfluen for, er der måske også nogle, der hellere ser, at det lille insekt takker af og forsvinder for vinteren. Det er der heller ikke længe til, mener insektforskeren
- Så snart dagtemperaturen begynder at nærme sig de 5 grader eller herunder, bliver det for koldt for bananfluen. Men så kan man kan jo glæde sig over, at de kommer igen næste år, siger Thomas Pape med et smil, inden han slipper de bananfluer fri, som han har fanget i sit syltetøjsglas.
