Forbud mod TV 2s skjulte optagelser splitter Folketinget

Flere politikere vil drøfte grænserne for, hvad en værge kan samtykke til på vegne af demensramte. Det Etiske Råd vil kigge nærmere på sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
90-årige Else. Ifølge hendes familie blev hun udsat for massive omsorgssvigt på plejehjemmet Kongsgården. Vestre Landsret har afgjort, at TV 2 ikke må vise skjulte optagelser fra Else. Foto: TV 2
Af Jakob Hohlmann Villumsen & Jonas H. R. Moestrup & Sara Munck Aabenhus og Karsten Smed
I samarbejde med tv2.dk

Skjulte optagelser fra plejehjemmet Kongsgården i Aarhus er ulovlige og er så krænkende, at de også er ulovlige at offentliggøre.

Sådan lød det tirsdag fra Vestre Landsret, da TV 2 fik forbud mod at vise optagelser af den demensramte 90-årige kvinde Else, der dokumenterer omfattende plejesvigt, nedværdigende tale og sundhedsfarlig hygiejne.

På grund af sin demenssygdom var Else ikke selv i stand til selv at give samtykke til optagelserne – og heller ikke hendes familie og værge kunne ifølge retten give dette samtykke.

Men burde familien og værgen have ret til at give samtykke til optagelserne på vegne af Else?

Det spørgsmål er partierne i Folketinget uenige om.

Flere ordførere mener, at Landsrettens afgørelse giver anledning til at se på lovgivningen for, hvornår en værge skal kunne give samtykke på demenssyge borgeres vegne.

- Det er vigtigt, at vi får taget diskussionen af, om snittet ligger rigtigt i forhold til at sikre værgen de bedste betingelser for at tage sig af en medborger og på den anden side sikre medborgerens ret til privatlivet, siger ældreordfører Jane Heitmann fra Venstre.

SF’s ældreordfører Kirsten Normann Andersen mener derimod, at værgemålslovgivningen fungerer:

- Når det kommer til evnen til at samtykke, er det vigtigt i de her meget specielle situationer, at man med sikkerhed ved, at det borgeren medvirker til, er noget vedkommende selv har været i stand til at samtykke til. Så jeg synes sådan set, det er rigtigt set af dommeren.

Familie er rystede over afgørelse

Landsretten slog tirsdag fast, at Elses syv børn og ene barnebarn Charlotte Ahm – der er Elses værge – ikke kan give samtykke til optagelsernes tilblivelse og offentliggørelse.

En afgørelse, der vakte frustration hos Charlotte Ahm og hendes familie.

- Min farmor og hele hendes familie og jeg, som er værge, ønsker slet ikke den beskyttelse. Vi ønsker den udsendelse frem, og hele familien er derfor dybt rystede over, at retten slet ikke har det for øje, sagde hun tirsdag til TV 2.

Retten henviste til, at de skjulte optagelser med Else og offentliggørelsen af disse ligger uden for rammerne af, hvad Charlotte Ahm kan gøre som værge, ”idet det må betragtes som en usædvanlig og vidtgående beslutning vedrørende meget personlige forhold.”

Vi ønsker den udsendelse frem, og hele familien er derfor dybt rystede over, at retten slet ikke har det for øje.
Charlotte Ahm, barnebarn til demensramt

Vestre Landsret henviste desuden til, at det er Aarhus Kommunes opgave at yde pleje, omsorg og støtte til plejehjemsbeboere og så vidt muligt beskytte dem mod krænkelser af deres privatliv.

Da Else som demensramt ikke selv er i stand til at varetage sine egne interesser, slog retten fast, at ”kommunen er berettiget til at anmode om et forbud for at beskytte Elses interesser.”

Else på tur med sit barn og barnebarn Charlotte Ahm, der er Elses værge. / Foto: TV 2

Vermund: Families holdning er vigtigere end kommunens

Hos Nye Borgerlige er der fuld opbakning til Charlotte Ahms synspunkt. Partileder Pernille Vermund kalder det ”vanvittigt”, at Charlotte Ahm som værge ikke kan samtykke til optagelserne på vegne af Else.

- For mig er familien tættere og vigtigere for enhver ældre person end staten og kommunen er. Vi må aldrig havne i en situation, hvor det offentlige har lov til at træffe beslutninger, som er i strid med borgerens eller værgens ønske, siger Pernille Vermund.

Med baggrund i Vestre Landsrets afgørelse vil hun nu se på, hvordan lovgivningen kan ændres.

- Vi har allerede kigget på andre sager, hvor det er åbenlyst, at borgerne er i systemets magt og vold, og hvor man skal være blandt de stærkeste for at stå mod systemet. Sådan skal det ikke være. Det offentlige er til for borgerne og ikke omvendt, siger Pernille Vermund.

Denne holdning deler De Konservatives ældreordfører, Per Larsen:

- Jeg mener klart, det bør være de pårørende og værgen, der kan træffe den beslutning og give samtykke på vegne af borgeren.

Til venstre Elses barnebarn Charlotte Ahm, Elses værge, og til højre Charlottes faster Hanne Vibeke Larsen. / Foto: TV 2

En principiel diskussion

Enhedslistens ældreordfører, Peder Hvelplund, mener, der er tale om en interessant, principiel diskussion, der handler om en afvejning af retten til privatliv over for offentlighedens interesse i at få et indblik i virkeligheden.

- De to hensyn skal vejes op mod hinanden. Det bliver et endnu større dilemma, fordi den ramte borger ikke selv har mulighed for at tage stilling til sit eget privatliv, siger han.

Jeg tør endnu ikke binde mig fast på at sige, om noget skal ændres, men jeg vil meget gerne se nærmere på afgørelsen.
Peder Hvelplund, ældreordfører, Enhedslisten

Peder Hvelplund vil derfor drøfte Vestre Landsrets afgørelse i Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg.

- Jeg tør endnu ikke binde mig fast på at sige, om noget skal ændres, men jeg vil meget gerne se nærmere på afgørelsen, fordi den er meget principiel, siger han.

Karina Adsbøl, ældreordfører hos Dansk Folkeparti, mener, det er i offentlighedens interesse at få indblik i sager, hvor der er sket omsorgssvigt i det offentlige.

Hun er enig i, at der er tale om en principiel diskussion og vil ligesom flere af de andre ordførere have drøftet problemstillingen.

- Netop i forhold til værgemål skal vi drøfte, hvordan vi sikrer, at demensramte medborgere får en stemme i det her samfund, og hvordan vi sikrer demenssyge medborgeres rettigheder for omsorg og ret til at have livskvalitet i deres dagligdag. Det afføder nogle store spørgsmål og nogle kæmpe etiske dilemmaer, siger Karina Adsbøl og bebuder, at hun vil gå til Justitsministeriet for at drøfte sagen.

Sagen kort 

Efteråret 2019: Efter aftale med pårørende laver TV 2 skjulte optagelser af kritisable forhold på plejehjemmene Kongsgården i Aarhus og Huset Nyvang i Randers.

30. januar 2020: Aarhus Kommune politianmelder TV 2 for at have foretaget skjulte optagelser i en beboers plejehjemsbolig, uden at beboeren har kunnet give et samtykke. Østjyllands Politi afviser først sagen, men 26. marts meddeler politiet Statsadvokaten, at de af egen drift har indledt en efterforskning i sagen.

13. marts 2020: Fogedretten nedlægger forbud mod, at optagelser bliver vist, da behovet for offentliggørelse må vige for den meget grove krænkelse af især borgerens rettigheder, der er sket ved de skjulte optagelser. TV 2 anker afgørelsen.

Marts 2020: En række medarbejdere med tilknytning til Kongsgården bliver kaldt til tjenstlige samtaler. 1 medarbejder bliver bortvist, 5 får skriftlige advarsler og 7 medarbejdere får påtaler.

23. april 2020: Familie anmelder plejehjemmet Kongsgården til politiet for omsorgssvigt. Samtidig stiller de sig frem i medierne med massiv kritik af stedet.

25. april 2020: Endnu en pårørende står frem med kritik af Kongsgården. Michael Espersen vælger at flytte sin far fra plejehjemmet på grund af forholdene.

26. april 2020: Rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune Jette Skive (DF) undskylder over de berørte familier til pårørende på Kongsgården. Hun lover bedring og personalemæssige konsekvenser.

27. april 2020: Forstanderen på Kongsgården fjernes og erstattes af en ny, mere rutineret leder.

13. maj 2020: Et stort flertal i byrådet udtrykker ønske om at få sagen droppet, hvis det juridisk kan lade sig gøre. Magistraten for Sundhed og Omsorg afviser efter rådgivning fra advokatfirmaet Horten.

27. maj 2020: TV 2's ankesag behandles den 9. og 10. juni ved Vestre Landsret i Viborg.

30. juni 2020: Aarhus Kommune vinder ankesagen ved Vestre Landsret, og optagelserne må ikke offentliggøres.

Det Etiske Råd: Det handler ikke kun om Else

Ikke kun Folketinget ønsker at diskutere sagen. Medlem af Det Etiske Råd Morten Bangsgaard mener, at Else får frataget sin ret til at være menneske og ret til at blive hørt, når retssystemet ikke anerkender hendes pårørendes og værges samtykke til optagelserne.

- Det er vigtigt, at der i lovgivningen er en beskyttelse af enkeltindividet. Det er et grundlæggende retsprincip. Men jeg synes, det er meget tydeligt, at familien foretager et nødråb i desperation over, at man ikke kan komme igennem systemet. Jeg synes, de konsekvenser som sagen allerede har fået i Aarhus viser, at der allerede er noget meget grundlæggende galt her, siger Morten Bangsgaard.

Samtidig mener han, det er vigtigt, at offentligheden får indsigt i optagelserne, som ifølge Morten Bangsgaard skaber bekymring for, hvorvidt det kun er på de to plejehjem i TV 2s dokumentar, der er problemer:

- Det her handler ikke kun om Else, og det viser en tyngde i den her problemstilling, som jeg vil bringe ind i den her diskussion, som Etisk Råd skal have om omsorgens tilstand i sundhedsvæsenet og plejesektoren, siger han.

Justitsministeren ønsker ikke at kommentere sagen, fordi den stadig kan kæres. TV 2 overvejer lige nu, om man vil forsøge at tage sagen videre til Højesteret.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her