Gina er en af de 'Sindssygt farlige': Stemmen siger 'slå ihjel'

Stemmerne havde længe forlangt af Gina, at hun skulle gøre det, som hun nu var i færd med.

Alle tre havde de råbt ad hende i dagevis. Gina havde endda ved flere lejligheder fortalt personalet på psykiatrisk afdeling om sine planer, der var styret af stemmerne i hovedet.

Nu lå puder, dyner og tæpper klar i en bunke i hendes lille lejlighed i Horsens, som Gina netop var kommet tilbage til efter at have været indlagt på psykiatrisk afdeling. Døren var blokeret, så ingen kunne forstyrre. Hun satte sig roligt ned ved bunken af tøj og rakte flammen fra lighteren frem mod bunken.

Flammen fik fat i en dyne og udviklede en voldsom ildebrand i Ginas lejlighed. Og som hun sad der og stirrede ind i det orange skær, omringet af den sorte røg, var hun tilfreds - for stemmerne var tilfredse. Hun kunne lide den knitrende lyd, når ilden rigtig tog fat. Det var smukt, syntes hun. Det syntes de også – stemmerne i Ginas hoved. Hun havde ikke i sinde at flytte sig.

Nede på gaden nærmede flere sirener sig, og politi og brandvæsen sparkede døren til lejligheden ind. Gina fandt de midt i flammerne, hvor hun ventede på at dø. Stemmerne i Ginas hoved havde fortalt hende, at det var det bedste. Hun blev reddet væk fra flammerne og blev endnu engang tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling – nu som brandstifter og kriminel, og det forandrede hendes liv.

Kriminaliteten fik Gina i behandling

I mere end 20 år havde personalet i psykiatrien gang på gang erklæret Gina Ebbe Olesen for ”personfarlig” den ene dag og udskrevet hende den næste dag.

Det betød, at Gina røg ind og ud af psykiatriske afdelinger og aldrig fik en længerevarende og konsistent behandling, selvom hun var et meget velkendt ansigt på afdelingerne og ofte havde alvorlige psykiske problemer, der kunne skade hende selv og hendes omgivelser.

Først da Gina efter omkring 100 gentagne indlæggelser gjorde alvor af sine trusler og satte ild til sin lejlighed og dermed havde begået alvorlig kriminalitet, kunne hun få lov at forblive indskrevet i det psykiatriske system.

- Hvis jeg for eksempel havde truet med kniv, så kunne jeg allerede komme hjem igen dagen efter. Det var sådan lidt underligt – man blev indlagt på røde papirer, og dagen efter, så var man udskrevet. Jeg ville jo gøre andre ondt, siger hun om sit forløb i psykiatrien, inden hun fik en dom for brandstiftelsen.

Varigt ophold på psykiatrisk afdeling

Bliver man indlagt på røde papirer, er der tale om en akut og alvorlig indlæggelse. Af Ginas journal fremgår det, at hun ofte er blevet indlagt på denne måde, frem til hun fik en dom, der gjorde, at hun fik varigt ophold på retspsykiatrisk afdeling i Risskov.

Jane Stein er sygeplejerske på afdelingen og har været kontaktperson for Gina gennem tre år. Hun mener, at Gina længe har haft brug for den form for behandling, som hun nu får i kraft af sin dom. Havde hun ikke fået denne dom, havde Gina risikeret fortsat at turnere ind og ud af psykiatriske afdelinger.

- Det bedste, der kunne ske for Gina, det var simpelthen at få en anbringelsesdom. Det er den eneste måde, du kan få en ordentlig psykiatrisk behandling på – det er at blive kriminel. Det er jo simpelthen så skræmmende, at det skal være sådan, siger Jane Stein.

Styret af fars stemme

Bag døren ind til Ginas værelse på retspsykiatrisk afdeling i Risskov hænger i dag en plakat på væggen over Ginas seng. ”Stemmen siger dø eller slå ihjel”, står der på den.

Plakaten refererer til de tre stemmer, som konstant råber i Ginas hoved. Den ene er hendes fars stemme, den anden er hendes brors. Den tredje er en kvindestemme, men Gina ved ikke, præcis hvem det er. Stemmerne farer rundt i hovedet på hende, mens de råber i munden på hinanden. Somme tider meget højt. Særligt farens stemme blander sig konstant i alt, hvad Gina foretager sig, og når Gina lukker øjnene, kan hun tydeligt se ham for sig.

Gina fortæller, at hendes far misbrugte hende seksuelt som barn, og når hun lukker øjnene, hører hun tydeligt, hvordan stemmen siger til hende, at hun selv var skyld i overgrebene.

Det var under de seksuelle overgreb, at den tredje stemme for første gang dukkede op i Ginas hoved. Næsten som en engel, beskriver hun. Stemmen hjalp hende til en anden verden, imens hendes far misbrugte hende, fortæller Gina. En verden med sol, strand og sommer, siger hun.

- Stemmen hjalp mig til en friere verden. Og hvis der var noget, jeg ikke var, så var det fri, fortæller Gina.

Senere ændrede kvindestemmen sig til at blive ond, og det er den i dag, forklarer hun.

Langvarige faresignaler

I dagene op til at Gina startede den store brand i sin lejlighed i juni 2012, røg hun ind og ud af psykiatrisk afdeling – fire gange på bare én uge, viser hendes journaler.

Gina advarede flere gange personalet om, at hun ikke kunne håndtere at være hjemme, og hun fortalte om sin plan om at sætte ild til lejligheden, fordi stemmerne krævede det. På trods af det blev Gina udskrevet to dage før branden, og på dagen hvor hun blev udskrevet, noterede en læge, at Gina var ”helt klar til at komme hjem”, at hun ”vurderes helt klar til udskrivelse”, og at der ikke var nogen ”aktuelle selvmordstanker”.

Ordlyden var dog en helt anden dagen før udskrivelsen. I journalen fremgår det, at Gina ”ikke kan tage afstand fra planer om ildspåsættelse ved udskrivelse”, og at grunden til indlæggelsen var, at Gina ”er fremkommet med trusler om at sætte ild til puder i sin lejlighed, idet hun hører stemmer, der opfordrer til dette”.

Et dybere kig i Ginas journal fortæller, at det ikke var en enestående situation. To måneder inden branden, i april 2012, kom Gina med lignende ytringer, og hun gjorde alvor ved at sætte ild til puder i sin lejlighed. Dengang udviklede branden sig ikke lige så voldsomt, men den betød, at Gina måtte tvangsindlægges.

Ginas lykkelige tid

Gina har sat sig til rette i en stol med kaffe i sin hvide kop på retspsykiatrisk afdeling. Hun har fundet et fotoalbum frem fra sin hylde og sidder med sosu-assistenten Jane. De åbner albummet og kigger på de gamle billeder; på et af dem dukker en ung mand op.

- Jeg kan stadig blive helt forelsket, når jeg ser det billede, siger Gina.

Da Gina var i starten af 20’erne, boede hun sammen med Preben, der var mekaniker. Sammen ventede de et barn, og Gina beskriver det som den lykkeligste tid i sit liv. I ferierne rejste de sydpå, og de var lykkelige sammen, fortæller Gina.

Men da Gina fødte deres datter Pia, var Pia allerede død. Gina gik helt ned over den dødfødte datter og følte, at hun ikke var god nok til Preben, der ligesom Gina brændende ønskede sig et barn. Gina flyttede fra Preben, og hendes vrangforestillinger blev værre. Lige siden har Gina været et kendt ansigt i psykiatrien.

Hvert år på Pias fødselsdato i januar tager Gina på tur til gravstedet sammen med personalet fra afdelingen. Selvom Pia i 2018 ville være fyldt 30 år, genoplever Gina hvert år de oplevelser og følelser, hun havde, da hun fødte Pia i januars vintervejr, og derfor er den mørke vinterperiode altid ekstra svær for Gina.

Længere fremme i fotoalbummet er et billede af et andet barn. Det er Gina selv. En sød, smilende pige. Og nedenunder et billede af hendes far. En stor, bred mand, fortæller Gina. Et billede ved siden af viser et af de steder, hvor Gina boede sammen med sin familie. De flyttede en del rundt, men uanset hvor de boede, fulgte problemerne, misbruget og forældrenes druk med, fortæller Gina.

- Jeg tror generelt, at alt det, jeg har oplevet i min opvækst og barndom, er det, der har gjort mig syg, siger Gina.

Bæltefikseringer vækker traumer

På grund af de grumme erindringer fra barndommen er det ekstra vigtigt at arbejde hen imod, at Gina ikke skal bæltefikseres så ofte, som hun tidligere blev det, forklarer sygeplejerske Jane Stein.

- Det ødelægger jo én følelsesmæssigt at blive udsat for det, som Gina har oplevet som barn. Og det har betydet, at Gina har måttet lære sig selv nogle uhensigtsmæssige strategier til at overleve. Og det er dér, man har set begyndende sygdomstegn. Gina har været voldsom og selvskadende og er begyndt at søge ud af sin egen krop, når faren voldtog hende. Måske er det dér, sygdommen har fået lov at udvikle sig, siger Jane Stein.

Jane Stein fortæller, at Gina var bæltefikseret 280 ud af årets 365 dage, inden hun blev indlagt i Risskov som kriminel. En strategi, som personalet på retspsykiatrisk afdeling i Risskov ikke anser for at være hensigtsmæssig. Særligt ikke i Ginas tilfælde med hendes erindringer om seksuelt misbrug. For når Gina blev spændt fast, vækkede det traumerne til live, og Gina kunne blive farlig for både sig selv og sine omgivelser. Én gang var bæltefikseringen ved at få fatale konsekvenser, da Gina forsøgte at kvæle Jane Stein.

- Hun sagde til mig: ”Jeg vil slå dig ihjel”. Det fik hun besked på af sine stemmer. Bagefter var hun frygtelig ked af, hvad hun havde gjort. Men hun kan altså blive farlig, siger Jane Stein.

Den sociale Gina

Gina klør sig i håret, før hun igen retter blikket ned mod de mange mønter, der ligger foran hende denne dag på afdelingen. Det er pizza-aften, og det er som altid Gina, der står for at samle penge ind fra de andre patienter.

 - Jeg vil gerne have en nummer otte med otte ekstra tomater, lyder det fra en af de andre patienter, mens Gina noterer på et af sine mange A4-ark.

Det er mere kompliceret, end det plejer, for i dag har Gina også startet en indsamling til en medarbejder, der snart har sidste dag, så regnestykket er lidt sværere at få til at gå op.

Bag Gina hænger billeder af en smilende 10-årig pige. Det er Ginas planbarn, som hun sender penge til hver måned.

Også personalet nyder godt af Ginas sociale kompetencer.

- Gina er et meget socialt menneske. Hun kan lide at omgås andre mennesker og tager sig af de andre patienter i afdelingen. Hun er som en mor for flere af dem. Hun tager en moderlig rolle og fungerer som ansvarsperson. Så godt nok kræver hun rigtig meget af personalet, men samtidig giver hun også enormt meget igen, siger Jane Stein.

Fremtiden væk fra afdelingen

Der er sket rigtig meget, siden Gina fik en dom og dermed fik en langvarig og sammenhængende behandling. Hun kan bedre kontrollere sig selv i forhold til stemmernes ordrer, og der kan gå måneder mellem bæltefikseringerne – store fremskridt, når hun tidligere var vant til at blive fikseret med bælte omkring hver anden dag.

Overlægen på afdelingen har derfor bedt Statsadvokaten om at ændre Ginas dom fra en anbringelsesdom til en behandlingsdom. Sker det, vil det betyde, at Gina vil få mere udgang, og at de vil kunne begynde at planlægge, at Gina skal udskrives. Men det er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden, så udsigterne for Gina kan godt være lange.

I mellemtiden arbejder personalet på at bearbejde traumet om faren og Ginas voldsomme fascination af ild, og så arbejder de på at skabe ture ud – væk fra afdelingen. Det hjælper Gina til at holde sammen på sig selv, for hun glæder sig til turene og ved, at hvis hun kommer i bælte eller gør skade på sig selv eller andre, så kommer hun ikke afsted på den planlagte tur.

Når Gina på et tidspunkt skal udskrives, skal hun sandsynligvis bo på et bosted igen. Der er ikke nogen form for udslusningsafdeling, som systemet er i dag, og det bekymrer sygeplejerske Jane Stein, hvordan Gina kommer til at reagere på den bratte overgang:

- Lige nu har Gina ro på og ved, at hun skal være hos os i et stykke tid endnu. Men på sigt, når hun får at vide, at vi skal til at tænke på udskrivelse, og at hun skal noget andet, det kunne gøre hende så syg og dårlig og ville blive angst, at hun kunne gå hen og blive farlig igen. Vi kan ikke tilbyde vores patienter noget ordentligt efterfølgende, og det ville netop kunne gøre, at hun ville begynde at lege med ild igen.

Se sidste afsnit af dokumentarserien 'De sindssygt farlige' mandag den 24. september klokken 20.00 på TV 2 og allerede nu på TV 2 PLAY.