Har droppet skolen, sover i samme seng og lever vegetarisk: Her er en familie, der bekæmper stress på deres måde

Klokken er halv ni om morgenen, og mens det på de fleste skoler har ringet ind til første time, er dagen først så småt begyndt hos familien Larsen.

Selvom det er hverdag, sover børnene, indtil de selv vågner. Forældrene Melanie og Daniel Larsen har nemlig valgt, at de har bedst af at gå i skole derhjemme, så længe børnene selv har lyst til det.

Ligesom de også har valgt, at hele familien har fokus på at minimere stress og leve vegetarisk og vegansk.

Alligevel handler deres historie ikke kun om hjemmeskoling eller blendede, frosne bananer. Det handler om den samlede mængde af alt det, familien gør for at leve sundt. Hvorfor de gør det, og at de er ligeglade med, hvis andre kalder dem ekstreme.

Når Melanie Larsen kigger rundt på sin egen generation, ser hun flere gå ned med stress. Nyeste undersøgelser viser, at 17.000 danskere hver dag er sygemeldt med stress. Det er blandt andet derfor, at familien vil prøve at indrette deres liv anderledes og styrke børnene hjemmefra og give dem en rolig start på livet.

I sidste ende håber forældrene, at det kan give hele familien et lykkeligt liv, som giver mening for dem.

Det har de valgt at give et indblik i i programserien ‘Min sindssygt sunde familie’ - og i denne artikel, hvor TV 2 følger dem gennem nogle af deres hverdagsrutiner.

Dagen begynder med de blendede bananer.

06.00: Blendede bananer

Daniel Larsen skal som den eneste ud af døren om morgenen. Han arbejder som socialrådgiver og skal være på arbejde klokken otte.

Nogle timer efter står Melanie op med børnene - Christian på otte år, Benjamin på seks år og Carla på to år. Hver morgen spiser de nicecream - en vegansk blendet blanding af frossen banan, peanutbutter, kakaopulver og rismælk. I weekenden sidder de alle sammen omkring spisebordet.

Familien har fravalgt at spise kød og har samtidig defineret en række andre regler for deres sundhed. Det handler både om kost og om indre velvære - en balance mellem hjerne, mund og hjerte, som de formulerer det.

Og så handler det i høj grad om at skabe et liv, hvor man kan følge sit hjerte og gøre lige det, der gør en glad og lykkelig.

Det var noget, Melanie og Daniel blev enige om, allerede før de blev forældre. Deres børn skulle være hjemme, de ville have fokus på tæt tilknytning, kost og deres fælles værdier i livet.

Et liv, der føles godt

I 2013 blev Melanie Larsen nødt til at ændre sit liv. Hun fik konstateret en kronisk tyktarmsbetændelse og måtte stoppe som dagplejer på grund af voldsomme smerter. Siden har hun været hjemmegående med børnene.

Sygdomsforløbet lærte Melanie at se indad og kun gøre det, der gør en selv glad. I dag har hun været medicinfri i knap to år. Hun har ingen smerter i maven og er fri for betændelse.

Selv er hun ikke i tvivl om, at det primært skyldes kosten, som primært består af grøntsager, frugt, bær og fibre. Men også at de fokuserer på at leve det liv, der føles godt.

Nærheden i familiens liv har højeste prioritet. Derfor bor de i bofællesskab med Melanies søster, hendes mand og deres to drenge på henholdsvis to og fem år. Det handler om at være sammen med dem, man elsker, forklarer Melanie.

- Både min generation og mine forældres generation går ned med stress og får depression og angst. Vi håber, at når grundstenen i barndommen har været mere rolig, nærværende, og at vi har været meget til stede den første tid af vores børns liv, så bliver vores børn bedre til at mærke, hvad der er rigtigt for dem, siger Melanie Larsen.

Derudover har familien meget fokus på at spise sundt - og på at udrense kroppens systemer.

10.00: Kul og vand

Hver morgen finder Melanie et syltetøjsglas med sort pulver frem. Hun hælder et par skefulde op i en stor kop og blander det med vand fra hanen. Til sidst drikker hun det.

Det samme gør parrets tre børn også i perioder. Særligt hvis de ramt af sygdom, infektioner eller lignende.

Det sorte pulver er såkaldt "aktivt kul". Noget, som de senere år er blevet udråbt som en naturlig behandling, der kan fange giftstoffer og kemikalier i kroppen. Dog har der også været en del uenighed blandt fagfolk om, hvorvidt det egentlig hjælper.

Det er Melanie og Daniel dog ikke i tvivl om, at det gør for dem.

- Jeg kan slet ikke undvære det, for jeg kan mærke, at det renser kroppen og hjælper på min sygdom, siger Melanie.

Udover kul er frugt og grøntsager også i fokus. Hver dag laver de juicer og smoothies, og hver formiddag får Christian og Benjamin hver deres tallerken med frugt og grønt.

Derefter skal skolebøgerne findes frem.

13.00: Hjemmeskole

Christian på otte år staver sig vej gennem ordene i danskhæftet. Hver dag øver han tabeller, grammatik, natur/teknik, historie, kristendom og læser engelske tekster med sin mor.

Siden Melanie og Daniel fik deres første barn, har de stillet spørgsmål ved folkeskolen. Ikke fordi folkeskolen er forkert, men fordi de har haft et ønske om at tilbyde børnene en anderledes start.

De tror nemlig på, at de kan give børnene mere ro til at udvikle sig på børnenes præmisser.

Typisk varer skoledagen halvanden times tid for Christian. Derefter laver hans lillebror Benjamin, der netop har nået skolealderen, dansk- og matematikopgaver med sin fætter.

I Danmark er der undervisningspligt, men ikke skolepligt. Det betyder, at man som familie selv kan bestemme, hvordan man vil undervise sine børn, så længe de opnår samme faglige færdigheder, som hvis de havde gået i en almindelig skole.

To gange om året er familien derfor til tilsyn, hvor den lokale skoleinspektør og to skolelærere tjekker, at Christian kan det, som han skal kunne. Indtil nu har han klaret sig fint. Hvis det bliver en udfordring rent fagligt at hjemmeskole, vil forældrene hente hjælp udefra. Det bekymrer dem dog ikke lige nu.

Hvad med børnenes sociale liv?

Melanie har ikke nogen uddannelse i at undervise sine børn. Hun har kun den forudsætning, at hun er deres mor og derfor ønsker dem det bedste, forklarer hun.

- Vi tror på, at vi kan mærke, hvad der er bedst for vores børn. Vores fokus er ikke, at de skal få et godt job, som de tjener styrtende med penge på. Vi ønsker, de skal være lykkelige, siger Melanie.

Tilbage står dog et spørgsmål, som de ofte møder: Hvad med børnenes sociale liv?

Spørger man Christian, lyder svaret, at han selv er glad for at gå i skole derhjemme. Så skal han nemlig ikke dele én lærer med en hel klasse. Han kan dog også godt savne den daglige kontakt med klassekammerater.

- Hvis nu jeg gik i skole, og der var frikvarter, så ville jeg nok møde mine venner lidt mere, siger Christian.

Han har derfor talt med sin mor og far om, at han måske godt kunne tænke sig at starte i skole og prøve det. Det bakker Melanie og Daniel op om - faktisk gør den udmelding dem stolte.

- Vi er glade for, at Christian kan mærke, at han har lyst til at prøve det af. Han skal have lov til at leve det liv, som føles rigtigt for ham. Muligheden for at blive hjemmeskolet igen vil altid være der, siger Melanie Larsen.

16.00: Fritidsaktiviteter

Når skoledagen derhjemme er ovre, laver Christian tit selv legeaftaler. Undtagen tre dage om ugen, hvor han går til fritidsaktiviteter.

Hver torsdag spiller han fodbold med et hold drenge. Om tirsdagen går han til dans inde i Aarhus sammen med omkring 40 andre børn. Og så går han til eneundervisning i trommer en gang om ugen.

Melanie og Daniel tror nemlig på, at deres børn sagtens kan danne sunde sociale relationer uden for klasselokalet. Bare fordi man går i skole, betyder det jo ikke, at man får en masse venner, er deres argument.

- Faktisk tror jeg nærmere, at den ægte socialisering sker herude i virkeligheden, siger Melanie.

Ved at tage den styring i børnenes liv oplever de også, at de kan støtte og vejlede dem bedre. Det handler især om at lære børnene at mærke efter, hvad der er rigtigt for dem.

Det er en del af tanken om at leve et stressfrit liv. Ligesom familien også har flere værktøjer til at finde ro.

18.30: Terapi med ørelys

Melanie pakker et særligt lys ud, mens Christian ligger på sofaen.

Det er omkring 20 centimeter langt, ligner et rør og er lavet af en blanding af bivoks og bomuld. Melanie sætter den ene ende lodret ned mod Christians øre, mens hun tænder lyset i toppen.

Ørelyset er en alternativ terapiform, som bruges til at afhjælpe problemer i øret. Virkningen af ørelys er ikke videnskabeligt bevist, men det betyder ikke så meget for Melanie og Daniel.

Tidligere har de brugt lyset til at fjerne tryk i drengenes ører. Nu bruger de det kun sjældent, men når de gør, er det som en terapiform, der giver en behagelig massage af øret og får drengene til at slappe af.

I dag skyldes det, at Christian har ligget højt på familiens såkaldte stressbarometer. Et redskab, som Melanie og Daniel lavede for nogle år siden, for at de kunne tale med børnene om stress.

- Det er ikke, fordi de ikke må blive stressede. Stress er en naturlig del af livet. Vi bliver også tit stressede. Vi vil bare gerne lære dem at mærke sig selv og lære balancen mellem krop, sind og sjæl og lære dem at tackle stress. Give dem redskaber, de kan tage med sig i deres voksenliv, siger Melanie.

20.30: Stressbarometer

Inden børnene bliver puttet, sørger Melanie og Daniel for, at de i løbet af dagen har talt med drengene om deres stressniveau.

Da børnene var mindre, lavede de stressbarometeret, hvor skalaen går fra 1 til 10. De gjorde det for visuelt at vise børnene, hvordan man kan se på stress i kroppen. I dag taler de ud fra de tal, hvis de kan mærke, at børnene er pressede.

Så kan Christian og Benjamin relatere til skalaen, og ofte har de selv en idé om, hvor de ligger. Hvis de ligger højt, taler de om, hvordan de får ro på og bliver mindre stressede.

Ørelyset er et af familiens værktøjer til at skabe ro. Andre dage kan det være, drengene får massage, tegner, får et kram eller sætter sig på jorden for at komme helt ned i gear.

Debriefing

Alle tre børn sover i den samme store seng i soveværelset. Det gør Melanie og Daniel også.

De tror nemlig på, at samsovning styrker båndet mellem børn og forældre.

Når børnene sover, sætter Melanie og Daniel sig i stuen og taler om, hvordan dagen er gået. Hvad er gået godt, og hvad er gået dårligt? Er der noget, der har været alarmerende, og er der noget, børnene har brug for i morgen?

De ved godt, at nogen vil stille sig kritiske over for deres måde at leve på. At de vil sige, at de er for alternative. Selv synes Melanie og Daniel, at de har fundet en god balance.

- Jeg har ikke brug for at forsvare vores måde at leve på. For jeg tror heller ikke nødvendigvis, at det er den rigtige måde for alle. Men det er det for os, og vores liv udvikler sig hele tiden. Vi mærker efter, afprøver ting, og det eneste svar på, hvad sundhed er for os, er: At leve efter vores hjerter, finde balance i livet og gøre det, der gør os lykkelige, siger Melanie.

Efter en times tid ligger de selv inde i den store seng mellem børnene.

Måske bliver overgangen på et tidspunkt, at der kommer en køjeseng til drengene. Men Melanie og Daniel har ikke travlt.