Immunitet kan vare længere end først antaget, viser nyt studie

Efter overstået infektion med coronavirus kan man have antistoffer i blodet i helt op til 12 måneder. Det viser et ny dansk-færøsk studie.

Forskningsresultaterne peger i retning af, at tidligere coronaramte er immune for covid-19 i længere tid end tidligere antaget.

21. april meddelte Sundhedsministeriet, at personer, som tidligere har været smittet, nu er at betragte som immune i 180 dage efter en positiv test. Resultaterne i det nye studie indikerer ellers en dobbelt så lang immunitetsperiode.

Men hvad vil det egentlig sige at have antistoffer i blodet, bør coronapassets immunitetsregler genbesøges, og er man immun overfor andre varianter af coronavirussen, end den man blev smittet med?

Det har TV 2 talt med en række eksperter om.

En af dem er Martin Tolstrup, der er læge og lektor i infektionssygdomme på Aarhus Universitet. Han har selv stået i spidsen for flere coronastudier om antistoffer efter covid-19.

- Der bliver foretaget mange undersøgelser om coronaimmunitet, og det er data fra de undersøgelser, der kommer til at danne grundlaget for vores kamp mod pandemien, siger han.

Han pointerer dog, at resultaterne fra ét studie aldrig kan stå alene, og at det er summen af resultaterne fra flere studier, der kommer til at gøre forskellen.

Hvorfor er antistoffer vigtige?

Antistofrespons er den reaktion, der sker, når en virus angriber den menneskelige krop.

Bliver man udsat for virus uden at have antistoffer, sættes en proces i gang, og de såkaldte antistoffer bliver dannet i knoglemarven.

Der går typisk omkring 14 dage, fra man bliver udsat for en virus, til man har modnet sit antistofrespons og dermed har fået en høj mængde antistoffer mod den pågældende virus.

Derefter er kroppen langt bedre rustet til at bekæmpe virus, hvis man bliver udsat for den igen. I en periode vil antistofferne gøre kroppen immun over for gensmitte.

Antistofferne fungerer som kroppens hukommelse for, hvordan den her SARS-virus så ud, siger Martin Tolstrup.

- Antistofferne virker som et skjold mod viruspartiklerne, og hvis partiklerne alligevel trænger igennem og kommer ind i kroppen, vil man med den hukommelse mønstre en effektiv immunrespons meget hurtigere.

Så skulle man blive ramt af sygdommen igen, vil man være i stand til at bekæmpe den langt hurtigere. Ifølge Martin Tolstrup vil kroppen kunne bekæmpe sygdommen på en til to dage, modsat de 14 det tog, da man blev ramt første gang.

Blodprøver fra 405 coronasmittede færinger

Studiet, der endnu ikke er fagfællebedømt, er udarbejdet af forskere fra både Færøerne og Danmark.

Helt konkret har man fulgt langt de fleste personer på Færøerne, der har været ramt af covid-19, siden marts 2020 – både unge og gamle.

I alt 405 færøske coronapatienter har fået taget blodprøver henholdsvis tre, syv og 12 måneder efter, sygdommen blev konstateret.

Resultaterne viste, at mængden af antistoffer i blodet faldt markant i første halve år, hvorefter de tidligere smittede havde et nærmest stabilt "relativt højt" niveau af antistoffer i blodet.

Hos 95 procent kunne man således måle antistoffer i blodet 12 måneder, efter sygdommen ramte.

Det resultat overraskede Peter Garred. Han er professor på Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet og har deltaget i den færøske undersøgelse.

- De indledende resultater viste jo ellers et fald i mængden af antistoffer, men at kurven så fladede ud igen, var jo meget glædeligt, siger han.

Samtidig var koncentrationen af antistofferne hos patienterne stabile på tværs af aldersgrupper, køn og patientens symptomer ved sygdommen.

- Det fortæller os, at antistofresponsen mod coronavirus og den immunitet, man har, den ser ud til at være relativt god uanset alder, siger han.

Måske en vigtig puslespilsbrik

Peter Garred håber, at resultaterne på sigt kan være med til at kortlægge, hvordan sygdommens immunitet udvikler sig over tid.

- Vi håber, at vi kan bidrage til det puslespil, der er om, hvordan immuniteten udvikler sig hos patienter, der har haft covid-19, siger han og fortsætter.

- Ikke mindst hvordan det kan bruges fremover, i takt med vaccinerne bliver udrullet, siger han.

Holder antistoffer coronavarianter på afstand?

Varianter af corona er en udfordring, når det kommer til at analysere antistoffernes virkning på virussen.

- Der findes endnu ikke solide resultater, som viser graden af gensmitte med en ny variant. Men det kommer givetvis på sigt, siger Peter Garred.

Han oplyser, at der er stor forskel på de enkelte varianter, hvor den britiske B117 eksempelvis ikke ser ud til at have den store indvirkning på selve antistofresponsen.

Der arbejdes blandt andet på Rigshospitalet og Københavns Universitet på at lave nye metoder, der kan undersøge immunapparatets reaktion på nye varianter.

- Vi kan gå tilbage og se på, hvordan antistoffer dannet efter infektion med tidligere varianter reagerer med nye varianter. På den måde er vi meget godt med, siger Peter Garred.

For tidligt med definitive konklusioner

Med den nye forskning er der håb for, at tidligere smittede som udgangspunkt er immune i længere tid end først antaget.

Peter Garred er meget påpasselig med at konkludere noget ud fra den endnu ikke fagfællebedømte undersøgelse.

- Men budskabet er, at man på sigt bør kigge på, om immunitetsperioden efter infektion kan forlænges.

I så fald ville han anbefale, at man efter de seks måneder sikrer, at man gentester de tidligere smittede for antistoffer i blodet og derefter forlænger gyldigheden af coronapasset.

Netop immunitetsperioden bliver afgørende i kampen med at få kontrol over coronapandemien, mener læge og lektor i infektionssygdomme på Aarhus Universitet Martin Tolstrup.

Resultaterne er ifølge lektoren med til at sørge for, at vi får en bred immundækning i landet og den rette strategi for hyppigheden af vaccinationer.

- Det er i essensen det, det handler om. At blive fri af pandemien.