OVERBLIK: Disse corona-restriktioner træder i kraft i dag
De nye tiltag træder i kraft søndag morgen klokken 8 og varer fire uger frem til 17. januar.
En stribe nye corona-restriktioner træder i kraft søndag.
Med bred politisk opbakning i ryggen præsenterede statsminister Mette Frederiksen (S) de nye restriktioner på et pressemøde fredag eftermiddag.
Her slog hun fast, at der ikke er tale om en reel nedlukning, som vi så det sidste vinter.
- Vores mål er stadig at holde så store dele af samfundet åbent som muligt, lød det fra Mette Frederiksen (S), som dog også understregede, at vi ikke kan "lade smitten løbe løbsk."
Restriktionerne omfatter blandt andet en total nedlukning af kulturlivet, herunder biografer, teatre, forlystelsesparker og lignende.
De nye tiltag træder i kraft søndag morgen klokken 8 og varer fire uger frem til 17. januar.
Herunder kan du se de nye restriktioner:
Overblik
-
Lokaler med erhverv der lukkes
- Spillehaller
- Kasinoer
- Lege- og badeland
- Forlystelsesparker og tivoli
- Messer og lokale til konferencer og foredrag
-
Lokaler til kulturelle aktiviteter der lukkes
- Spillesteder
- Teatre
- Biografer
- Museer
- Kunsthaller
- Kulturhuse
- Forsamlingshuse
- Folkehøjskoler
- Selskabslokaler
- Zoologiske anlæg
- Akvarier
- Lokaler til menighedsarrangementer og idrætsarrangementer med betalende tilskuere
-
Tiltag på serveringssteder
- Serveringssteder skal stoppe udskænkning af alkohol klokken 22 og lukke klokken 23
- Generelt forbud mod salg af alkohol i perioden 22-05
- Indendørs arealkrav på 2 kvadratmeter per gæst for siddende gæster og 4 kvadratmeter for stående
- Krav om mundbind eller visir for personale med kundekontakt, uanset om de kan forevise coronapas
- Krav om opsætning af informationsmateriale fra Sundhedsstyrelsen samt krav om håndsprit.
Øvrige tiltag:
Kravet om mundbind udvides til blandt andet lokaler på kultur- og erhvervsområdet, hvor der er offentlig adgang. Eksempelvis uddannelsesinsitutioner, køreskoler, take-awaysteder og gudstjenester
Indendørs arealkrav i detailhandlen og til gudstjenester og religiøse handlinger.
Krav om pladsbillet og coronapas i intercity- og intercity-lyntog samt krav om coronapas i fjernbusser.
Arbejdspladser anbefales at opfordre til hjemmearbejde.
Begræns mængden af sociale kontakter i juletiden.