Professorer efter nye restriktioner: - Vi vil gerne se evidens
Danske forskere vil gerne se, hvilke beregninger, der ligger bag regeringens restriktioner, så de kan lave en uafhængig vurdering af effekten.
Når regeringen strammer grebet om coronavirussen herhjemme gennem hårde restriktioner, er det vigtigt, at der ligger evidens bag. Og at den evidens bliver tilgængelig.
Det mener både Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme, overlæge på Rigshospitalet og Søren Riis Paludan, professor ved Institut for Biomedicin i Aarhus Universitet.
Jens Lundgren mener, at det er for svært at vurdere, hvorvidt regeringens coronatiltag er de rette, når de ikke fremlægger beregningerne bag.
- Jeg vil godt se, hvad det er for nogle præmisser, der bliver lagt til grund for det. En ting er at introducere tiltag på et pressemøde, noget andet er at lægge noget til grund for det, siger han.
Når man gør brug af hårde restriktioner, der har store konsekvenser for samfundet, vil dem, der forsker og arbejder med coronavirus, gerne kunne vurdere selv, hvilken effekt det har, fortsætter han.
- Det er en balance. Det her har relativt store konsekvenser, men jeg har jo ikke set de modeller, sundhedsministeren og Kåre Mølbak refererer til.
Vi fægter i blinde
Adspurgt om, hvorvidt de nye restriktioner giver mening i forhold til smitten med coronavirus herhjemme, svarer Jens Lundgren, at han ikke har andet at basere sit svar på end argumenterne fra pressemødet.
- Det er den samme sang, der er blevet sunget så mange gange - og de samme argumenter. Jeg vil godt se, hvad det er for nogle præmisser, der bliver lagt for grund til det her.
Jens Lundgren er ikke kritisk indstillet over for selve initiativerne, men han savner transparens i beslutningsprocessen, så han bedre kan vurdere, om restriktionerne giver mening.
- Vi skrev flere læserbreve i sommer, hvor vi argumenterede for, at det er vigtigt, der er en uafhængig akademisk vurdering af de tiltag, myndighederne laver, siger han og fortsætter:
- Ellers fægter vi jo lidt i blinde.
Vi må leve med, at nogle får coronavirus
Søren Riis Paludan peger på, at ethvert samfund har en smertetærskel for, hvor meget lidelse, det kan tolerere. Derfor mener han, at det bør være muligt at have en diskussion om, hvad Danmarks smertetærskel er.
- Vi accepterer jo, at nogle dør i trafikken, og nogle går ned med stress, uden at vi lukker trafikken eller arbejdsmarkedet ned, siger han.
Personligt mener Søren Riis Paludan, at Danmark er nødt til at acceptere, at der er danskere, der bliver smittet med coronavirus.
- Vi er nødt til at acceptere en vis smitte i befolkningen. Ellers kan vi ikke undgå en fuldstændig nedlukning igen. Det er ikke noget, vi ønsker, for det er en høj pris at betale for at undgå smitte.
Når kontakttallet lige nu ligger på 1,2, bør det ifølge Søren Riis Paludan kun kræve en meget lille indsats at få kurven til at knække. Derfor er han uforstående for de meget omfattende tiltag, der tages i brug.
- Det er breaking news, at der er høje smittetal, og så skal man gøre noget, ellers fremstår man ikke en god politiker, siger Søren Riis Paludan.
Og det er selve grundproblematikken, der er skiftet, fordi regeringen fokuserer på smittetal og ikke hvor stort et pres, sundhedsvæsenet er underlagt, fortsætter han.
- Personligt synes jeg, vi skal fokusere på sundhedsvæsenets kapacitet. Det fokus er jo skiftet nu, sundhedssystemet kan sagtens følge med her, men alligevel begrænser vi folks frihed.
Smitte vil skabe store samfundsproblemer
Omvendt siger Jens Lundgren, at vi lige nu bevæger os i retning af netop en knæk i sundhedsvæsenets kapacitet, hvilket kan få katastrofale konsekvenser.
- De her restriktioner er jo ikke for at stoppe dødsfaldene, men for at sørge for, hospitalsfunktionen ikke bliver overrendt.
Han forudser også, at der kan komme store samfundsproblemer af, at man ikke tager hånd om smitten, da en uhæmmet smitte vil betyde, mange ikke kan arbejde.
- Det her kan påvirke den offentlige funktion og infrastruktur, fordi rigtig mange mennesker bliver syge på en gang, hvis man bare lod til stå ved. Der vil også potentielt set være en sikkerhedsrisiko, siger han.
Alligevel så Søren Riis Paludan gerne, at vi fulgte det svenske eksempel.
- Jeg synes, vi skal gøre, som de gør i Sverige. At udvide krav om mundbind er en indikation på, man ikke længere lader sig drive af evidens.
Uenighed om brug af mundbind
Søren Riis Paludan mener helt overordnet, at der mangler beviser på, at det har en positiv effekt at indføre mundbind i den generelle offentlighed.
- Evidensen for mundbind er ikke stærk. Det er noget af et skift i min optik, når noget, der har minimalt dokumenteret effekt, bliver indført på eksempelvis uddannelsesinstitutioner.
Og den mening bakkes han op i af professor i infektionssygdomme ved Hvidovre Hospital, Nina Weis.
- Man skal ikke tænke, at mundbind er det hele. Det altafgørende er ingen fysisk kontakt, god håndhygiejne og at blive hjemme, når du er syg. Det er ekstremt vigtigt, siger hun og tilføjer:
- Om mundbind så lægger noget oveni, kan godt være. Især hvis du er syg uden at vide det, så forhindrer det, at du smitter andre, forudsat at du bruger det rigtigt.
Men Jens Lundgren mener, at mundbind kan være en god idé. Han siger, at det giver mening at gå med mundbind i offentligheden og understreger, at mundbind ikke er til for at beskytte én selv, men for at beskytte andre.
- Det er derfor, vi eksempelvis kører med sikkerhedsseler. Det er ikke alle, der kommer ud for en ulykke, men alle har sikkerhedssele på, så dem, der er i en ulykke, overlever, siger han.
