Smittetallene falder: - Vi har lov til at glæde os, siger ekspert

Både smittetal, positivprocent og indlæggelsestal falder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix
Af Maja Langberg og Henriette Rigmor Olsson
I samarbejde med tv2.dk

Der er registreret yderligere 5606 nye tilfælde af coronavirus i Danmark, viser tal fra SSI. Antal indlagte falder med 17 til 455. Ni af dem har mistet livet.

Samtidig er positivprocenten på 2,54, og særligt det hæfter Hans Jørgen Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, sig ved.

- Den er faldet fra lige knap 3, så det er jo en positiv udvikling, siger han.

Positivprocenten viser, hvor stor en andel af de 220.320 PCR-prøver, der tester positive.

Vi kan glæde os

Professoren nævner også både de faldende smitte- og indlæggelsestal.

- Alt i alt har vi lov til at glæde os, siger han.

De seneste dages coronanyheder har primært drejet sig om den nye Omikron-variant, hvis smittetal er steget i en grad, der både bekymrer myndigheder og eksperter. Samtidig har de seneste dages smittetal slået rekorder og flere dage i streg ligget et godt stykke over 6000.

Det er derfor også for tidligt at drage de store konklusioner på dagens faldende tal, lyder det fra Hans Jørgen Kolmos.

- Vi kan ikke tillægge en enkelt dags fald den helt store betydning. Det er ikke til at vide, om tallene stiger igen i morgen, siger han.

Derudover understreger han, at Omikron-varianten endnu ikke har fået den betydning for smittetallene, som den tyder på at få.

Det skyldes, at den endnu udgør en "meget lille andel" af smittetilfældene, forklarer han.

- Det faretruende ved varianten er, at den har en voldsom stigningsprocent på omkring en fordobling fra dag til dag. Varianten spiller derfor ikke den store rolle for smittetallene her i starten, hvor tallene er små, men over tid vil den virkelig være til at føle på.

Se flere tal fra Danmark og resten af verden her.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her