78.000 skoleelever skal til stemmeboksene
Ved at imitere folketingsvalg skal det såkaldte Skolevalg få flere unge til på sigt at bruge deres stemmeret.
Over hele landet gør teenagere i tusindvis sig klar til at stemme, efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) søndag udskriver det såkaldte Skolevalg 2019.
Her skal elever i 8., 9. og 10. klasse efter et undervisningsforløb sætte kryds ved, hvem de mener, bør lede Danmark.
Læs også:
Det er et projekt, som Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), ser frem til.
- Der er for mange unge mennesker, der mener, at de ikke har noget at bidrage med. Men det har specielt unge mennesker, fordi det er dem, der skal føre samfundet videre, siger hun.
Hun glæder sig personligt til at skulle sætte gang i valget på en af de mange skoler, der er tilmeldt.
Blå blok løb med sejren i 2015
I 2015 var 40 folkeskoler i Østjylland med til at afholde skolevalg - og på landsplan deltog 75.000 elever.
Dengang valgte skoleeleverne en blå regering og det var en af eleverne glad for.
- Det er stort. Ikke bare det, at vi har vundet , det er også følelsen af at man har været med til at stemme og så vinde. Og så har det været sjovt og spændende at tage stilling til noget, som har betydning for Danmark, fortalte Carl Guss Søndergaard i 2015 til TV2 ØSTJYLLAND. Dengang gik han i 8.A på Vester Skole i Silkeborg.
Jeg tror, der er mange, der har lært meget om politik, og hvad de forskellige partier står for.
Valget foregår som et traditionelt folketingsvalg. Politikere tager rundt på skoler og deltager i debatter og svare på spørgsmål fra eleverne. Tilbage i 2015 lærte eleverne meget af det, fortalte Maye Fink Amic fra 8.A dengang.
- Jeg tror, der er mange, der har lært meget om politik, og hvad de forskellige partier står for, fortalte hun til TV2 ØSTJYLLAND.
Valgresultatet i 2015 endte med 57 procent af stemmerne til blå blok mod 43 procent til rød blok.
I 2017 var der også Skolevalg på folkeskolerne rundt omkring i hele landet.
Skal give elever blod på tanden
Det er interesseorganisationen Dansk Ungdoms Fællesråd, der arrangerer valget, og formanden, Kasper Sand Kjær, forventer, at unge får blod på tanden, når de oplever politik som noget håndgribeligt, konkret og aktivt.
Læs også:
- Skolevalget styrker den demokratiske opdragelse. Det er helt konkret et spørgsmål om at vise eleverne, at politik er noget, man kan deltage i, og ikke bare noget, man skal være tilskuer til, siger han.
Den udmelding bakker Kasper Møller Hansen, professor og valgforsker ved Københavns Universitet, op om.
Man behøver ikke at have bestemte holdninger, et vist vidensniveau eller være dygtig til samfundsfag, før vi kan stemme. Nej, vi kan alle stemme, og vi har en pligt til det.
Han er især glad for, at processen i høj grad minder om den ved folketingsvalg.
Når unge sætter deres fødder i stemmeboksen, inden de fylder 18 år, får de øget selvtillid og en bedre politisk forståelse, mener han.
- Det afmystificerer og viser, at det ikke er så svært. Man behøver ikke at have bestemte holdninger, et vist vidensniveau eller være dygtig til samfundsfag, før vi kan stemme. Nej, vi kan alle stemme, og vi har en pligt til det, siger han.
Ikke alle skoler er med
Der er dog den hage ved Skolevalget, at ikke alle skoler har tilmeldt sig. Det kan skævvride resultatet.
- Man kan få et lidt forkert billede af, hvordan den danske ungdom ser ud, hvis man bare tager et gennemsnit, fordi der er en tendens til, at de skoler, der har det sværest, ikke har en mulighed for at være med, siger Møller Hansen.
Så selv om initiativet langt hen ad vejen spejler folketingsvalg, bliver resultatet ikke repræsentativt.
Valgdagen er torsdag 31. januar, og efter at resultatet er afsløret, holdes der valgfest på blandt andet Christiansborg.
