Krydstogtsskibe oser i havnen: Nu skal det være slut, mener politikere

Når krydstogtskibene ligger i havn kører deres dieselmotorer for at generere strøm. Det skaber ifølge naboer til havnen en konstant røgstribe. Noget SF og Radikale i Aarhus nu vil lave om på.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Video: I 2018 lagde 41 krydstogtskibe med knapt 100.000 turister til i Aarhus Havn. Det kan mærkes, når skibets skorstene oser al den tid, de er i havn.

Når flyvemaskiner lander i en lufthavn slukker de motoren og får i stedet strøm fra lufthavnens strømforsyning. Sådan er det ikke med krydstogtskibe.

Selvom når de gigantiske sejlende hoteller ligger vej kaj, kører deres dieselmotorer fortsat for at generere strøm til alt, hvad skibet måtte have af lys, køleskabe og airconditioning, som ikke bliver slukket, selvom krydstogtgæsterne går i land.

Dieselmotorerne skaber røg, der forurener, og det skal snart være slut, mener Radikale Venstre og SF i Aarhus Byråd. De har stillet et forslag om, at krydstogtskibene fremover skal tilsluttes et såkaldt landstrømsanlæg, som giver skibet strøm fra havnen.

 - Vi ved, at røgen fra krydstogtskibene er voldsomt kræftfremkaldende og har en meget stor betydning for dem, der bor og færdes omkring havnen, siger byrådsmedlem Eva Borchorst Mejnertz fra det Radikale Venstre til TV2 ØSTJYLLAND.

- Derfor er vi nødt til at have undersøgt, hvad et landstrømsanlæg kommer til at koste og hvordan vi kan finansiere det.

Ulrik Skafte er direktør i Forlaget Turbine, der har lokaler lige ved den havn, hvor krydstogtsskibene lægger til. Han har bemærket den konstante røgsøjle, som kommer fra skibene, når de er i havn. 

Konstant røg

Én af de nærmeste naboer til krydstogtskibene er forlaget Turbine, der har lokaler på honørkajen. Her bemærker direktøren Ulrik Skafte altid den konstante røgsøjle, når et skib ligger ved kaj.

- Jeg kan se røgstriben hele dagen, når krydstogtsskibene er her. Et eller andet sted længere oppe i byen slår den røg ned. Det er der ingen tvivl om, siger han.

Derfor er han meget positiv over for ideen om et landstrømsanlæg.

- Jeg synes, det er en fremragende ide. Så vil vi slippe for udledningen af diesel og det ville da være dejligt, mener han.

De store skorstene på krydstogtsskibene oser stort set konstant, når skibene ligger ved kaj. 

Krydstogter betyder indtægter

Ifølge Visit Aarhus betyder krydstogtskibe i Aarhus både mange turister til byen og penge i kassen i detail - og restaurationsbranchen. Turistbranchen anslår, at der kommer mellem 70.000 og 90.000 krydstogtsgæster til byen om året.

- Krydstogtsindustrien betyder faktisk en del for den turisme, vi har her i byen. Når der kommer et krydstogtsskib ind, så er der omkring 3000 mennesker om bord. Gennemsnitsforbruget for sådan en krydstogtsgæst er 80 euro, siger Peer Kristensen, direktør i Visit Aarhus.

Antallet af krydstogtsskibe, der lægger til i Aarhus har været stigende siden 2015

I 2015 lagde 11 skibe til kajs med samlet 27500 passagerer. Et tal, der frem til 2018 steg stødt gennem årene.  Sidste år besøgte 97000 gæster Aarhus fordelt på  41 krydstogsskibe. Gæsterne spenderede 29 millioner kroner det år.

Kan koste turister

Det er imidlertid ikke helt ukompliceret for krydstogtskibene at skifte fra deres egne generatorer til strøm fra et landstrømsanlæg, og Visit Aarhus frygter derfor at en omlægning vil betyde færre krydstogsturister i byen.

- Der er nogle skibe, der slet ikke har udstyret, så de kan komme ind til kajen og få strøm der og det kan så betyde, at de krydstogtskibe slet ikke kommer ind til Aarhus og det er jo beklageligt, for det vil ramme vores turistsektor.

Den situation ønsker byrådet imidlertid heller ikke at komme i.

- Jeg synes forslaget først og fremmest skal undersøges fagligt og økonomisk. Også i forhold til, hvad det ville få af konsekvenser, vil vi gerne have belyst om det afholder turister fra at besøge Aarhus, hvis krydstogtskibene holder sig væk. Det tror jeg ikke, men vi skal ikke tage denne her beslutning på gisninger, siger Bünyamin Simsek (V) til TV2 Østjylland.

Byrådet valgte på onsdagens byrådsmøde at sende forslaget videre til magistratsbehandling, inden de tager endelig beslutning i sagen.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her