14 personer anholdt for kidnapning

Flere personer blev onsdag anholdt i Aarhus for at være i færd med at foretage ulovlige frihedsberøvelser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Da politiet ankom til Tilst, opstod en kortvarig biljagt og fire mænd blev efterfølgende anholdt. Foto: Øxenholt Foto

Et større antal gerningsmænd blev onsdag aften anholdt, da de var i gang med at foretage ulovlige frihedsberøvelser af flere personer.

I Tilst i det vestlige Aarhus opholdte flere køretøjer og personer sig i området sent onsdag aften, og da politiet kørte frem mod bilerne, kørte de væk.

Flugten blev kort for en af bilerne, som hurtigt blev standset, og fire personer blev anholdt. Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Østjyllands Politi vil ikke udtale sig yderligere, men skriver, at tre biler kørte fra stedet, men de blev senere stoppet i en koordineret indsats med Sydøstjyllands Politi på E45 ved Vejle.

På nuværende tidspunkt er det politiets opfattelse, at der er tale om en isoleret hændelse mellem to bandegrupperinger, og at det bunder i en personlig strid.
Michael Kjeldgaard, politiinspektør.

Det medførte en kortvarig lukning af motorvejen og yderligere 10 personer blev anholdt. I to af bilerne var to mænd, som var der imod deres vilje.

- På nuværende tidspunkt er det politiets opfattelse, at der er tale om en isoleret hændelse mellem to bandegrupperinger, og at det bunder i en personlig strid, siger politiinspektør Michael Kjeldgaard i pressemeddelelsen.

De 14 anholdte er mænd i alderen 19 til 33 år. De fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus torsdag kl. 16.

Strafferammen for ulovlig frihedsberøvelse er bøde eller fængsel indtil 4 år, men hvis én af en række andre forhold er opfyldt, kan der dog straffes med fængsel indtil 12 år.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her