17-årige Nagin: Religiøse piger kan godt spille fodbold
Langt færre piger med indvandrebaggrund dyrker sport end piger med danske forældre, og det hænger ifølge flere parter sammen med forældrenes fordomme
Nagin Ravand er 17 år, har afghansk baggrund og er træner i fodboldklubben ACFC i Gellerup. For hende er det vigtigt at være en rollemodel for pigerne i området.
- Jeg spiller selv fodbold, og jeg prøver at vise, at man godt kan gå i skole, arbejde og spille fodbold på trods af religion og den baggrund og kultur, man har, siger Nagin Ravand.
I fodboldklubberne ACFC og Vatanspor i Gellerup ved Aarhus oplever de, at flere indvandrerforældre ser fodbold som en drengesport, som piger ikke bør gå til.
-Folk, der bor her i Gellerup, er ikke vant til at sende deres piger til fodbold, fordi de mener, at fodbold er en drengesport, siger Afif Abdallah, der er formand for fodboldklubben ACFC.
- For nylig talte jeg med en pige, der havde fået at vide derhjemme, at hun ikke måtte spille, fordi hun var pige. Jeg har hørt den samme historie fra andre, men jeg ved ikke, om det er religion, forældrenes uvidenhed eller fordomme, der er skyld i det, siger Osman Eroglu, der er sportschef i Vatanspor.
Færre indvandrepiger
Ifølge Danmarks Idrætsforbund drejer det sig ikke kun om fodbold. Deres seneste undersøgelse viser, at under halvdelen af piger med indvandrebaggrund går til sport eller idræt. Det præcise tal er 43 procent, mens det blandt piger med danske forældre er 84 procent.
- Mange af indvandrerne kommer fra kulturer, hvor pigerne ikke dyrker idræt, og forældrene er utrygge ved at sende deres piger ud, hvor de kan møde drenge osv., siger Morten Mølholm, der er direktør for Danmarks Idrætsforbund.
Danmarks Idrætsforbund har længe haft fokus på at få drengene ud på fodboldbanerne og ind i sportshallerne, og det har betydet, at næsten lige så mange drenge med indvandrebaggrund går til sport som drenge med dansk baggrund. Og næste opgave er nu at få pigerne med.
- Nu er vores opgave at få forældrene til at føle sig mere trygge ved at sende deres piger til sport, men vi forventer også, at forældrene går ind til det med åbent sind, fordi de lever i et land med nogle traditioner, der er vigtige at værne om og som er vigtige for integrationen, siger Morten Mølholm.
Forældrene skal være trygge
I fodboldklubben ACFC har de fået piger med indvandrerbaggrund til at træne pigeholdene, og det har knækket koden. I løbet af halvandet år er de gået fra at have nul piger til nu at træne 20-25 piger hver onsdag. Derudover holder de fodboldskole hver sommer, og sidste år var 46 ud af 105 deltagere piger.
- Forældrene er trygge ved de trænere, vi har. Hvis de ikke var det, ville de ikke sende deres piger til fodbold hos os, siger Afif Abdallah, der er formand i ACFC.
Nagin Ravand kender ingen piger, der ikke må spille fodbold for deres forældre, men hun tror, at de forældre, der siger nej, er skeptiske, fordi pigefodbold er nyt for dem.
- Måske er de ikke vant til det, der hvor de kommer fra, og med nye ting vil man jo altid se med lidt skeptiske øjne, siger Nagin Ravand.
Hun og de andre trænere i ACFC forsøger at få flere piger med ved at tale med forældrene, når der afholdes stævner i området og ved at hive fat i de piger, der sidder på tilskuerrækkerne under træningen.
Se mere i videoen øverst i artiklen.
