36 brandmænd kæmper stadig: Storbrand opstod i bil

/

Torsdagens storbrand på Michael Drewsens Vej i Højbjerg fortsætter fredag med at drille brandvæsenet.

Østjyllands Politi har til gengæld afsluttet sit arbejde på stedet – og brandårsagen er fastlagt.

- Brandårsagen er fastlagt til at være en mekaniker der svejsede en bil, og der opstår brand i bilen, og den breder sig, siger kommunikationsrådgiver ved Østjyllands Politi Janni Lundager til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Dermed har politiet overladt branden trygt i hænderne på Østjyllands Brandvæsen, der til gengæld har hænderne fulde.

- Vi er 36 mand herude plus 12 fra hjemmeværnet. Der er rigtig meget efterslukningsarbejde, og der er en masse bunker af materiale, der er svært fremkommeligt. Alle fire bygninger er totalskadede og stort set faldet sammen, siger indsatsleder Anders H. Jensen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Branden blev anmeldt torsdag kort efter klokken 13.00, hvorefter en kraftig røgsøjle kunne ses på lang afstand. Politiet og brandvæsnet evakuerede flere bygninger, og ingen personer kom til skade som følge branden.

Brandvæsenet er også løbet ind i en udfordring bestående af en sammenstyrtet kælder, som det brænder nede i – men området er svært at komme ind til.

- Det ulmer så mange steder at brandvagter bliver nødvendige i de næste dage, men vi håber at vi i løbet af aftenen kan nøjes med at have brandvagter til stede, siger indsatslederen.

Han fortæller også, at folk enkelte steder har klaget over røggener.

- Hvis folk oplever røg, skal de lukke døre og vinduer og kontakte egen læge hvis der opstår ubehag, siger Anders H. Jensen.

Der er stadig spærret for trafik i området omkring branden. Også Søren Nymarks Vej i området er spærret.

Øverst i artiklen kan du se et galleri af billeder fra branden.

Mortens firma er brændt ned til grunden - hør ham her. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her