Aarhus Kommune vil have flere penge til terrorsikring
Terrorsikring af de danske byer er et nationalt anliggende, som regeringen nu må tage et økonomisk ansvar for.
Sådan lyder et krav fra borgmestrene i landets fire største byer, der må bruge millioner på sikring af eksempelvis gågader og øget sikkerhed ved større begivenheder. Det skriver Jyllands-Posten.
Anbefalingerne er fra PET og politiet. De kommer efter en række terrorangreb i andre europæiske byer.
Hvis kommunerne skal blive ved med at betale terrorsikring selv, vil det ramme kernevelfærd og bremse byggeri af eksempelvis børnehaver og skoler, lyder advarslen fra borgmestrene i Aarhus, Odense, København og Aalborg.
Overborgmester i København Frank Jensen (S) mener, at staten bør have ansvaret.
- Truslen om terror er åbenlyst et nationalt sikkerhedsspørgsmål, som det er besynderligt, hvis regeringen ikke vil være med til at løfte ansvaret for, siger han til Jyllands-Posten.
Læs også:
I Aarhus og i Aalborg skal de næste år bruge tocifrede millionbeløb på terrorsikring, mens København står over for en trecifret millionregning.
Ud over øgede udgifter er det et problem for borgmestrene, at terrorsikringen er omfattet af det såkaldte anlægsloft. Det sætter grænser for, hvor mange penge kommunerne må bruge på byggeri.
Ifølge finansminister Kristian Jensen (V) er anlægsloftet for 2018 allerede hævet.
- Kommunerne må selv vælge, hvordan de vil prioritere de penge, der er lavet en aftale om, siger han til Jyllands-Posten.
De fire borgmestre ønsker, at emnet bliver taget op til forhandlingerne om næste års finanslov.
Det støttes af Peter Skaarup (DF), formand for Folketingets Retsudvalg. Han frygter, at terrorsikring strander i en pengestrid mellem stat og kommuner.
Retsordfører Naser Khader (K) betragter også terrorsikring som en "tvungen national opgave", mens Trine Bramsen (S) kalder det urimeligt, at regeringen afviser at fritage terrorsikringen for anlægsloftet.
Hun foreslår en pulje, hvorfra kommunerne kan søge midler til terrorsikring.
