Adr! Rotte- og muselort overalt lukker butik i Brabrand

Fødevarestyrelsen har lukket butikken 'Orient' på Sintrupvej i Brabrand. Foto: TV2 ØSTJYLLAND / Google Maps
/

Butikken ’Orient’ på Sintrupvej i Brabrand er blevet lukket med øjeblikkelig virkning af Fødevarestyrelsen.

Alle, der har købt varer i butikken, rådes til at kassere varerne.

Fødevarestyrelsen var på uanmeldt kontrol i dag, mandag, og det endte i et ulækkert syn. Der var museekstrementer overalt i butikken, og der blev også fundet ekskrementer fra rotter. Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Dyrene har haft uhindret adgang til butikken og dermed også fødevarer, skriver Fødevarestyrelsen.

Der er taget kontakt til den kommunale skadedyrsbekæmper, og der er udstedt et straks-forbud mod produktion og markedsføring i og af butikken.

Fødevarestyrelsens rejsehold vurderer, at virksomheden har været bekendt med problemet, da der alene i butikken blev konstateret fem musefælder og en rottefælde, og der var sat flere fælder op på lageret, skriver Fødevarestyrelsen.

Orient har blandt andet forhandlet frugt og grønt.

Den lukkede butik ligger i denne bygning i et industrikvarter i Brabrand i det vestlige Aarhus. / Foto: Google Street View

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her