Antiracistisk demo i Aarhus

Protesterer mod Daniel Carlsen

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Billededet her er af Danskernes Partis leder - Daniel Carlsen. Det er ham, der bliver demonstreret imod onsdag aften foran Hovedbiblioteket i Aarhus.

Onsdag aften promoverer den højreradikale Daniel Carlsen sin nye bog på Hovedbiblioteket i Aarhus. Men det bliver ikke uden protester - for udenfor står Antiracistisk Netværk Århus.

Danskernes Partis leder, Daniel Carlsen, har det med at skabe opmærksomhed omkring sig. Onsdag aften bliver ingen undtagelse, når han holder bogreception om sin nye bog på Hovedbiblioteket i Aarhus. Antiracistisk Netværk Århus har nemlig ikke tænkt sig, at begivenheden skal gå ubemærket hen. De er stærkt utilfredse med, at Daniel Carlsen får lov at ytre sine fremmedhadske budskaber i en offentligt bygning, lyder det.

- Vi forsøger ikke at forhindre hans arrangement, og det bliver ikke voldeligt. Det er en fredelig demonstration med bannere og så videre. Lad os i fællesskab stå sammen om Aarhus som en mangfoldighedens by, hvor tolerancen og åbenhed er i centrum, siger talsmand for Antiracistisk Netværk Århus, Asbjørn Nielsen, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Godkender ikke nazismen

Antiracistisk Netværk Århus anser ikke Daniel Carlsens højreradikale holdninger for værende legitime.

- Han benægter jo Holocaust. Han spiller på det værste i os mennesker. Han skaber frygt. Vi anser ikke nazismen som en ideologi, siger Asbjørn Nielsen.

Onsdag aften har Antiracistisk Netværk Århus, som har anmeldt deres demonstration til politiet, fået anvist Mølleparken foran biblioteket til at demonstrere. De starter kort før Daniel Carlsen ankommer, nemlig klokken 19, hvorefter Daniel Carlsen lægger ud klokken 19.30.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her