Blev afsløret i at drive moske – nu har kommune taget "drastisk" beslutning
Aarhus Kommune har truffet endelig beslutning om at forsøge at sætte stopper for religiøse aktiviteter i moske, der benytter sig af udskældt imam.
Det får nu konsekvenser for folkene bag Al-Furqan-moskeen i Aarhus, at de driver en moske uden den nødvendige tilladelse.
Aarhus Kommune har torsdag sendt foreningen bag moskeen et påbud om at stoppe sine aktiviteter.
Det viser et brev fra Aarhus Kommune, som TV 2 har fået aktindsigt i.
Må kun drive grillbar
Kommunen reagerer i kølvandet på TV 2-afsløringer om aktiviteterne i moskeen.
I juli kunne TV 2 først fortælle, at folkene bag moskeen samler penge ind til moskeen via en tilladelse givet til en forening, der kalder sig Kvindelig Kultur Forening.
En indsamlingsekspert vurderede over for TV 2, at folkene bag moskeen på den måde bryder indsamlingsreglerne.
Der er flere forbindelser mellem Kvindelig Kultur Forening og Al-Furqan-moskeen.
Foreningen deler adresse med moskeen, ejer ejendommen på adressen, og foreningens formand er søn af imam Abu Bilal, der bliver brugt af moskeen.
Abu Bilal er tidligere blandt andet blevet afsløret i at undervise kvinder i Grimhøjmoskeen i Aarhus om islamiske regler for utroskab – regler, der inkluderede blandt andet pisk og stening. Han fortalte dog også kvinderne, at sådanne straffe ikke udføres i Danmark.
Al-Furqan-moskéen
Al-Furqan-moskeen går også under navnet Masjid Al-Furqan og bliver på sociale medier drevet gennem en gruppe, der kalder sig Al-Furqan Dawah Center.
På sociale medier beskriver Al-Furqan Dawah Center sig selv som ”en gruppe unge muslimske brødre med forskellige nationaliteter, som er samlet af én grund, nemlig troen på Allah og religionen Islam”.
Aarhus Universitet udgav i 2023 en kortlægning af de aarhusianske moskeer. Her fremgår det, at moskeen styres af en gruppe unge mellem 19 og 24 år, og at den kendte og kontroversielle imam Abu Bilal er moskeens imam. Det fremgår også af flere opslag på de sociale medier, at Abu Bilal har fungeret som imam i moskeen.
Moskeen har åbent dagligt, og det er muligt for brugerne at komme til de fem daglige bønner. Ifølge rapporten kommer 15 til 20 brugere til de daglige bønner, og omkring 80 til 90 brugere kommer til fredagsbønnen i moskeen.
Der foregår også andre aktiviteter uden for bedetiderne – blandt andet foredrag og hyggeaftener, står der i kortlægningen.
Ifølge rapporten fra Aarhus Universitet åbnede moskeen officielt i december 2021. Det er samme måned, hvor foreningen Kvindelig Kultur Forening blev oprettet. Men opslag på sociale medier viser, at der allerede blev indkaldt til fredagsbøn i moskeen i august 2021.
Derudover kunne TV 2 i juli fortælle, at der slet ikke var tilladelse til at drive moske på adressen, men at der kun er tilladelse til at drive grillbar.
Det fik Aarhus Kommune til at kalde de religiøse aktiviteter for ulovlige, og i oktober varslede kommunen, at den ville lukke moskeen.
Nu har kommunen så truffet en endelig beslutning om, at sætte en stopper for aktiviteterne i moskeen.
- Lovliggørelse skal ske ved, at I ophører med at anvende erhvervslejlighederne som forenings-/forsamlingslokaler, skriver kommunen i et brev til folkene bag moskeen.
Første brug af ny lov
Det har tidligere vakt opsigt, at Aarhus Kommune planlagde at forbyde de religiøse aktiviteter på adressen.
Aarhus Kommune har oplyst, at man teknisk set godt kunne give moskeen den tilladelse, som den mangler.
Men det skal folkene bag moskeen ikke regne med at få.
En lovændring, der trådte i kraft ved årsskiftet, giver nemlig kommuner mulighed for at forbyde anvendelse af bygninger til religiøse formål.
Og hvis foreningen bag moskeen søger en byggetilladelse, vil Aarhus Kommune bruge den nye lov til at afvise en ansøgning.
- Aarhus Kommune ønsker ikke umiddelbart, at der opføres og/eller indrettes flere bygninger til brug for forenings- og forsamlingsaktiviteter i og omkring området ved Langkærvej i Tilst. Såfremt ejeren indsender ansøgning om byggetilladelse til den ændrede anvendelse til forenings-/forsamlingslokale, må det forventes, at Aarhus Kommune vil varsle forbud, skriver kommunen i afgørelsen.
Aarhus Kommune har tidligere i et svar oplyst, at man blandt andet ikke ønsker at give grønt lys til en moske på grund af stigende sociale udfordringer i Aarhus-bydelen Tilst.
- Jeg forstår godt, at man synes, det er drastisk. Men det er et udtryk for, at vi gerne vil have styr på, hvad der foregår rundt omkring i byen. For vi er en by, hvor der er områder, hvor vi oplever en tendens til parallelsamfund, lød det i oktober fra Nicolaj Bang (K), rådmand for teknik og miljø i Aarhus Kommune.
Det er ifølge kommunen selv og islam-ekspert Lene Kühle første gang, at en kommune melder sig klar til at benytte sig af den nye lov.
- Det er et udtryk for en ny og drastisk kurs, at kommuner har fået redskaberne til at forbyde religiøse aktiviteter på specifikke adresser. Og det er opsigtsvækkende, at en kommune nu vælger at benytte sig af det, lød det fra Lene Kühle, religionssociolog og islam-ekspert ved Aarhus Universitet, da kommunen i oktober varslede, at den ville bruge den nye lovgivning.
Nægter at være moske
Det er ikke uden modstand, at Aarhus Kommune nu forsøger at lukke ned for de religiøse aktiviteter.
Folkene bag moskeen har forsøgt at overbevise kommunen om, at der slet ikke drives moske på adressen. Det viser mails fra folkene bag moskeen til kommunen, som TV 2 har fået aktindsigt i.
På sociale medier er der ellers opslag, hvor der indkaldes til fredagsbøn på adressen. Her fremgår det også, at moskeen drives af en gruppe, der hedder Al-Furqan Dawah Center, som på flere opslag omtaler stedet som ”masjid”, som er det arabiske ord for moske.
Derudover fremgår det af en række indsamlingsvideoer, at donationer til centeret går til moskeen.
Samtidig viser en kortlægning fra Aarhus Universitet fra 2023, at der drives moske på adressen.
Foreningen bag Al-Furqan Dawah Center – Kvindelig Kultur Forening – erkender, at lokalerne blandt andet bruges til bøn, men det er ikke ensbetydende med, at det er en moske.
Og selvom lokalerne bruges til fredagsbøn, er det ikke tilstrækkeligt til at konkludere, at der mangler en byggetilladelse, lyder budskabet i et brev fra foreningens advokat, som TV 2 har fået aktindsigt i.
Men den vurdering deler Aarhus Kommune altså ikke. I afgørelsen lægger kommunen blandt andet vægt på, at den har konstateret, at der både er en prædikestol og et vaskerum i lokalerne.
Folkene bag moskeen har indtil 29. januar 2025 til at stoppe de religiøse aktiviteter. Sker det ikke, vil sagen blive politianmeldt, og foreningen kan blive idømt bøder, skriver kommunen i afgørelsen.
Folkene bag moskeen har dog også mulighed for at klage over afgørelsen eller forsøge at søge en byggetilladelse, som kommunen dog allerede nu har varslet, at den "umiddelbart" vil afvise.
TV 2 forsøger at få en kommentar fra Kvindelig Kultur Forening.
Kritik af indsamlinger via kvindeforening
Eksperter har tidligere kritiseret Al-Furqan-moskeens indsamling af penge til blandt andet renovering af moskeen.
Folkene bag benytter sig af en indsamlingstilladelse givet til foreningen Kvindelig Kultur Forening, når der samles ind til moskeen via Facebook-siden Al-Furqan Dawah Center.
Kvindelig Kultur Forening oplyser selv til TV 2, at Al-Furqan er en del af foreningen. Men det fik Indsamlingsnævnet ikke at vide i den nødvendige tilladelse til at samle penge ind.
I de medsendte vedtægter for foreningen fremgår det i stedet, at Kvindelig Kultur Forenings medlemmer primært består af kvinder, og at foreningen blandt andet arrangerer udflugter og holder foredrag om kvinders rettigheder.
Det hænger ifølge eksperter ikke sammen med de budskaber, folkene bag deler på sociale medier, eller de aktiviteter som foregår i moskeen.
På Al-Furqan Dawah Centers Facebook-side linkes der eksempelvis til en video fra et foredrag i moskeen om ægteskab fra 2023.
Her lyder budskabet blandt andet, at en "retskaffen" kone adlyder sin mand og ikke lukker "en hvilken som helst anden mand ind i hjemmet" eller taler med andre mænd, hvis deres ægtefælle eksempelvis er ude at rejse eller er på arbejde.
Når moskeen samler penge ind på sociale medier, nævner den ikke, at den benytter en indsamlingstilladelse givet til Kvindelig Kultur Forening, og at pengene altså skal gå til foreningen.
Det fik i juli advokat og indsamlingsekspert Henrik Bonné til at vurdere, at moskeen bryder indsamlingsreglerne.
