Storstilet byggeprojekt bløder: Stædige beboere i 'spøgelsesblokke' blokerer alt
En højspændt konflikt mellem en håndfuld beboere og Brabrand Boligforening koster millionbeløb og forsinker hundredvis af nye boliger.
Der skulle egentlig være godt gang i byggeriet af omkring 600 nye, moderne lejligheder, rækkehuse og ikke mindst en spritny folkeskole med flotte faglokaler.
Alt sammen som en gevaldig overhaling og omdannelse af Gellerupparken i Aarhus.
Alt er godkendt og klappet af, pengene er fundet, og håndværkerne er klar. Der er bare ét stort problem, som hverken boligforening, kommune eller private entreprenører kan gøre noget ved:
Få, stædige beboere - der for længst er blevet opsagt - nægter at flytte ud af de gamle betonblokke, der skal rives ned for at give plads til alt det nye.
Og så længe bare én beboer ikke vil flytte, nytter det ikke noget, at alle andre er flyttet, at vinduer og døre er fjernet, og at bulldozerne står og tripper.
Det ligner et spøgelseshus, et sted der er hjemsøgt
Kunderne bliver væk
De slidte - og næsten forladte - bygninger på Inger Christensens Gade er en torn i øjet på 26-årige Salem Chaouich. Han ejer sandwich-forretningen Bagel King, der ligger i nybyggede lokaler lige over for de to blokke, der egentlig for længst skulle være revet ned for at give plads til skolebyggeri.
- Hos mig betyder det, at der ikke kommer så mange og køber frokost, som jeg havde regnet med, fordi der ikke er en masse skoleelever lige over for. Og så betyder det også, at folk ikke har lyst til at komme og handle og spise i området, når det ser sådan her ud. For lige nu ser det forfærdeligt ud. Det ligner et spøgelseshus, et sted der er hjemsøgt, siger han.
Begge blokke skulle efter være planen været jævnet med jorden, men fordi én lejer i hver blok nægter at flytte, står de stadig.
Beboerne mener, opsigelserne er et udtryk for diskrimination, da det juridiske baggrundstæppe for nedrivningerne er den såkaldte ghettolov. Loven er efter juridiske tovtrækkerier landet på bordet ved den højeste instans ved EU-domstolen, der skal forholde sig til, om der er tale om diskrimination eller ej.
Salem Chaouich fortæller, at han og hans familie selv har boet i en af blokkene, indtil de blev opsagt og i stedet flyttede til Hasle.
- Min familie var en af dem, der gerne ville samarbejde. Det er selvfølgelig lidt irriterende, når ens barndomsminder ryger, men vi kan ikke gøre så meget i sidste ende, siger han.
Men har folk ikke lov til at klage over opsigelserne og få deres sag prøvet i retten?
- Jeg kan godt forstå, at man klager over at blive smidt ud af sit hjem, hvis man har boet der i 20 år - det er i orden. Men det er nederen, at det går ud over os. Hvis det fortsætter sådan her år endnu, så lukker jeg min butik.
Rådmand er irriteret
Det er ikke kun Salem Chaouich, der er ved at være træt af at se på 'spøgelsesbygningerne'. Også Thomas Medom (SF), der er rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune, er frustreret.
- Det er vanvittigt irriterende, at vi står i en situation, hvor væsentlige dele af udviklingen i Gellerup er bremset. Jeg synes, det er rigtig godt, at man kan få afprøvet ting ved domstolene, men det er dybt utilfredsstillende for alle parter, at det tager år ud og år ind at få juridisk afklaring, siger rådmanden.
Vi har ikke en plan B
Konkret betyder det, at den ene halvdel af den nye folkeskole, Kløverskolen, ikke kommer til at stå færdig til august 2025, som det ellers var planen. Det er kun den afdeling af skolen, der ligger på hjørnet af Karen Blixens Boulevard og Trille Lucassens Gade, der i gang med at blive opført.
Den afdeling, der var tiltænkt indskoling og SFO, og som skulle bygges på Inger Christensens Gade er udskudt på ubestemt tid, indtil det lykkes at få de sidste beboere smidt ud af blokkene.
Rådmanden for børn og unge, Thomas Medom, lægger ikke skjul på, at forsinkelserne koster kommunen dyrt.
- Det har helt åbenlyst økonomiske konsekvenser for kommunen. Både på grund af prisstigninger og tomgangsudgifter, men det er også et bump på vejen i forhold til den vigtige omdannelse af området og tiltrækningen af nye borgere, siger Thomas Medom.
Kunne man ikke have ventet med at sætte gang i alle de her planer, indtil alle var flyttet ud, og alle havde haft mulighed for at gøre indsigelse mod opsigelserne?
- Nej, for vi har arbejdet under en lovgivning fra Christiansborg, hvor der er nogle tidsfrister, der gør, at vi har skullet i gang med omdannelsen. Derudover er der jo også et formål, der handler om at få skabt nogle forandringer i området.
Parallelsamfundsloven
I Gellerupparken har Brabrand Boligforening opsagt flere hundrede beboere, fordi antallet af lejeboliger skal nedbringes med 40 procent inden 2030. Det betyder, at nogle blokke rives ned, andre sælges.
Det skyldes, at området i mere end fem år i træk har været kategoriseret som et såkaldt omdannelsesområde (tidligere kaldet hård ghetto) på parallelsamfundslisten.
Syv lejere har dog nægtet at flytte ud af deres lejligheder, så boligforeningen har hevet lejerne i boligretten, ligesom lejerne også har anlagt sag, fordi de mener, opsigelserne sker på et ulovligt grundlag. Sagerne er endt i Vestre Landsret, som i april i år besluttede, at sagerne skal afvente kendelsen ved EU-domstolen.
Den mulige diskriminering ligger i, at de boligområder, der som en del af parallelsamfundsloven kan blive påkrævet at nedbringe antallet af almene familieboliger, har minimum 50 procent beboere, der er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.
Den konkrete sag, EU-Domstolen skal forholde sig til, handler om et ghettoområde i København og i Slagelse. Den er dog relevant for Gellerupparken og andre 'ghettoområder', da lignede sager landet over er sat på pause, indtil EU-domstolen har forholdt sig til, om lovgivningen bag 'ghettopakken' er diskriminerende.
Hvad så, hvis det ender med, at boligforeningen taber sagen, og beboerne får lov til at blive boende?
- Vi har ikke en plan B. Vi har ikke forholdt os til, hvad der sker, hvis det ender med, at retssagen falder ud til beboernes fordel. I så fald skal der lægges en ny plan, siger rådmanden.
Politisk usikkerhed
De lange og dyre forsinkelser af skolebyggeriet skaber nu politisk røre i byrådet. Her er Venstres Mathilde Hjort Bressum i gang med at samle politisk opbakning til at udskyde anden halvdel af Kløverskolen til 2032 - eller måske helt droppe det.
Det skal diskuteres på et udvalgsmøde onsdag eftermiddag.
- Der bliver dag for dag brugt mange penge på at udsætte et byggeri, som jeg ikke tror, der reelt er behov for. Der er stor usikkerhed om elevgrundlaget, og der kører retssager, så jeg mener, det er uansvarligt at fortsætte, siger hun.
Entreprenøren skal jo stadig have betaling, om skolen bygges eller ej - er det ikke et stort spild af skattekroner?
- Den vigtigste opgave er at sikre, at vi ikke spilder flere penge end nødvendigt. For uanset betyder forsinkelserne, at det kommer til at koste for kommunen. Så lad os stoppe op nu og se, om vi kan lave en aftale med entreprenøren, siger hun.
600 nye boliger på pause
Nogle hundrede meter fra Inger Christensens Gade er der også store planer om nybyggeri. Langs Karen Blixens Boulevard skal der opføres et nyt kvarter med over 600 nye rækkehuse og lejligheder.
Det er entreprenøren A. Enggaard, der står bag, men også her giver det problemer, at nogle beboere nægter at flytte ud af en boligblok på grunden, der skal rives ned.
Bulldozerne kan dog ikke komme til, før boligforeningen har rettens ord for, at beboerne må smides ud.
For Brabrand Boligforening betyder forsinkelsen af nedrivningerne i området, at boligforeningen mangler indtægter fra jordsalget af grundene. Penge, der efter planen skal bruges på at renovere de blokke, der skal blive stående.
- Der er ingen tvivl om, at det koster, når man ikke kan gennemføre nedrivning som planlagt. Det belaster med et millionbeløb og er isoleret set en ulempe. Men der er også en overordnet ulempe i, at vi ikke kan føre de planer og tilbud ud i livet, som der skal til for at transformere området og gøre det attraktivt, siger boligdirektør Kristian Würtz.
A. Enggaard, der skal opføre Karen Blixen Kvarteret, er på trods af forsinkelsen fortrøstningsfuld.
- Vi er selvfølgelig opmærksomme på sagen, men den er ude af vores hænder. Det betyder dog ikke, at alt arbejdet med Karen Blixen Kvarteret er sat i bero. Vi fortsætter med forberedelserne og er fortrøstningsfulde i forhold til udviklingen af det, vi mener, bliver et meget attraktivt kvarter og en fantastisk tilføjelse til udviklingen af Gellerup, som jo er i fuld gang i disse år på flere fronter, siger projektudvikler i A. Enggaard Jacob Futterup Sørensen i en skriftlig kommentar.
Positiv udvikling på trods
Selvom udviklingen og byggeriet er sat på pause i nogle områder af Gellerupparken, er der stadig fuld gang i en række andre projekter. Der er ved at blive bygget rækkehuse på Inger Christensens Gade og nye boliger ved Gudrunsvej og Trille Lucassens Gade. De senere år er der også blevet bygget og renoveret boliger, butikker, bibliotek, klatrehal, kollegie og meget andet.
I 2030 regner boligdirektør Kristian Würtz med, at alle betonblokkene fra 1970'erne enten er revet ned eller renoveret.
- Det bliver en kæmpe forandring, når vi til den tid kan tilbyde moderne, attraktive lejligheder til alle vores beboere, og jeg tror på, at vi får en endnu mere lækker bydel, siger han.
Rådmand Thomas Medom (SF) er også glad for, at transformationen i området er i gang.
- Der er bump på vejen, og alting er ikke lige er gået, som man havde tænkt det bag et skrivebord. Men der er også rigtig meget af den forandring, der er sket i Gellerup, som jeg oplever som positiv, der gør, at området er åbnet, siger han.
